soma201820

Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen Abgal og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel på grund af de generelle uroligheder i Somalia. Hun har tillige henvist til, at hun frygter en højt placeret mand fra al-Shabaab, det han før hendes udrejse af Somalia, havde forsøgt at tvinge hende til at indgå i et ægteskab. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I sommeren] 2017 har Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen tilsidesatte oprindeligt klagerens forklaring om sit asylmotiv [fra sommeren] 2012, og Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om sit ophold i Europa efter sin udrejse af Somalia, ligesom klageren har forklaret udbyggende om sin samtale med sin bror i Sverige, herunder at broren skulle have truet klageren, og at broren skulle have oplyst, at også to af klagerens halvbrødre var blevet dræbt samtidig med faren. Flygtningenævnet finder det endvidere mindre sandsynligt, at klagerens far angiveligt er blevet dræbt som følge af klagerens konflikt flere år efter klagerens udrejse. Nævnet finder det derudover mindre sandsynligt, at klageren først efter Udlændingestyrelsens inddragelse af klagerens opholdstilladelse har eftersøgt sin mor, selvom klageren to-tre år tidligere havde fået oplyst, at moren var flygtet ud af landet. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet lagt vægt på, hvordan klageren har fremstået for nævnet, herunder at klageren har svaret afglidende på en række centrale spørgsmål. Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at klagerens generelle troværdighed er svækket, idet hun ved indrejsen til Danmark opgav falsk identitet. Endelig afsvækker det klagerens påstand om behovet for beskyttelse, at klageren udrejste af Somalia i 2009 og herefter må antages at have opholdt sig i Europa men først søgte om asyl i 2011. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund klagerens forklaring om sin konflikt med militsgruppen al-Shabaab som konstrueret og utroværdig. Nævnet kan som følge heraf heller ikke lægge til grund, at klagerens far og to halvbrødre er døde. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har i nyere praksis fundet, at den generelle situation i Mogadishu ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Der er ikke ved de seneste baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret siden 2012, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Mogadishu ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Det lægges til grund, at klageren er født og opvokset i Mogadishu, hvor hun boede, indtil hun var ca. 17 år. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 6 år, hun har bestået danskprøve 2, har ikke opnået en tilknytning til det danske arbejdsmarked og har ikke gennemført en uddannelse. Klageren har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Omvendt må det lægges til grund, at klageren har familie i Somalia, herunder sin far, halvbrødre og sine forældres familier. Klageren har under hele sit ophold i Danmark modtaget offentlige ydelser. Klageren har ingen helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende for hende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/20/CHA