Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somalier og tilhører hovedklanen Hawiye. Klageren er muslim af trosretning og fra byen [klagerens landsby], Shabelle Dhexe. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab og klanen [A]. Klageren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans far var landmand og ejede et jordstykke, der lå ved siden af naboens, [B], jordstykke. Klagerens far og [B] havde en langvarig strid om, hvor grænsen gik mellem jordstykkerne, og det endte med, at [B] slog faren ihjel på grund af jordkonflikten, hvilket skete da klageren var meget ung. På et ikke nærmere oplyst tidspunkt efter drabet på klagerens far hævnede klagerens storebror, [C], drabet på faren ved at slå naboen [B] ihjel. Kort efter døde [C] af naturlige årsager. [B] tilhørte klanen [A], som efter [Cs] død ønskede at hævne sig på klageren som den ældste søn i familien. Klagerens klan forsøgte forgæves at mægle i konflikten og tilbød at betale blodpenge, men dette afviste [A] klanen. I 2013 blev klageren på begæring fra [A] klanen fængslet af al-Shabaab. Klageren blev løsladt efter to måneders tilbageholdelse, fordi hans klan garanterede over for al-Shabaab, at klageren ville henvende sig, hvis al-Shabaab indkaldte ham. I [sommeren] 2014 blev klageren igen anholdt af al-Shabaab, fordi han deltog i en bøn om regn ved en gravplads. Han blev igen fængslet og sigtet for dels at have blod på hænderne som følge af drabet på [B], dels at have deltaget i en ulovlig forsamling og handling i forbindelse med bønnen for regn samt endelig en falsk anklage for at have været vidne til et ulovligt ægteskab. Klageren blev dømt til døden ved skydning, men få dage efter lykkedes det for ham at stikke af fra fængslet i forbindelse med et toiletbesøg. Ansøgeren løb indtil han kom til [en lille landsby] den følgende dag, herfra flygtede han med hjælp fra en menneskesmugler videre ud af Somalia og til Kenya og derfra videre til Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen kunne ikke lægge klagerens forklaring om konflikterne med al-Shabaab og [A] klanen til grund, idet klageren havde afgivet modstridende oplysninger om centrale dele af asylmotivet, herunder hvornår hans far døde, hvor lang tid, der gik, fra broren [C] dræbte [B] og til han selv døde, og hvornår klageren flygtede fra sin landsby. Udlændingestyrelsen afviste derfor at give opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, men lagde til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt og meddelte ham opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes indledningsvist, at nævnet ved vurderingen af klagerens forklaring om asylmotiv har inddraget den omstændighed, at klageren er analfabet, og at hændelserne, der førte til flugten fra Somalia, ligger knap 4 år tilbage i tiden. Uagtet, at der er taget hensyn hertil ved vurderingen af forklaringen, har klageren ikke overfor Flygtningenævnet været i stand til at sandsynliggøre sit asylmotiv, idet hans forklaring herom har været divergerende og usandsynlig på en række centrale punkter, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist skal nævnet bemærke, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at klageren på enkelte punkter har været i stand til at huske eksakte datoer og tidspunkter – herunder at det var i [begyndelsen af] 2013, at han blev indkaldt til Ældrerådet, og at den anden anholdelse fandt sted [i sommeren] 2014, hvorimod han end ikke tilnærmelsesvis har været i stand til at forklare, hvor gammel han var, da [B] slog hans far ihjel, hvor mange år, der gik fra drabet på faren til broren [C] slog [B] ihjel, eller hvor længe efter det sidste drab, [C] døde af naturlige årsager. Det forekommer mindre sandsynligt, at klagerens eget klanoverhoved skulle medvirke til at udlevere klageren til [A] klanen, henset til at det var en fra denne klan, der havde startet konflikten, ligesom omstændighederne omkring al-Shabaabs indblanding i konflikten ikke forekommer overbevisende. Klageren har forklaret divergerende med hensyn til, hvorvidt det var mere end 20 år siden, at faren blev dræbt, eller hvorvidt han ikke husker tidspunktet for drabet, samt hvorvidt der gik nogle måneder fra, at [C] dræbte [B], og til [C] døde, eller hvorvidt han ikke kan huske, hvor lang tid der gik mellem disse hændelser. Han har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, om han i forbindelse med den første fængsling blev ført til al-Shabaabs fængsel af klanlederen [D], eller om det var såvel [D] som tre personer fra al-Shabaab, der hentede ham. Også med hensyn til omstændighederne omkring den anden fængsling har klageren forklaret divergerende, idet han i asylsamtalen forklarede, at han ikke havde set, at der var andre end ham, der blev anholdt, hvorimod han i forbindelse med partshøringen har forklaret, at der også blev taget andre med, men at han bare ikke kan sige hvor mange, fordi han var ude af sig selv og fik bind for øjnene. Endelig bemærkes, at omstændighederne omkring flugten ikke forekommer sandsynlige, herunder at ansøgeren var i stand til at flygte fra fængslet, mens han var under opsyn af bevæbnede vagter i fuldt dagslys ved at springe over en busk eller en indhegning samtidig med, at der blev skudt efter ham, uden at der skete ham noget. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at klageren ved udrejsen var konkret og individuel forfulgt af al-Shabaab eller af personer fra [A] klanen. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Nævnet kan endelig ikke lægge klagerens forklaring under nævnsmødet om, at hans lillebror har tilsluttet sig al-Shabaab, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren først tre måneder før mødet i nævnet har fået etableret kontakt til sin kone i Somalia henset til, at han har forklaret, at han i forbindelse med flugten fik fat i sin moster, hvis telefonnummer han kunne huske i hovedet. Det fremstår også påfaldende, at han ikke i samme forbindelse sikrede sig, hvordan han fremadrettet kunne opnå kontakt til familien. Det fremstår usandsynligt, at klageren ved et tilfælde fik fat i sin gamle nabos telefonnummer og var i stand til at kontakte ham i Saudi Arabien, ligesom det fremstår usandsynligt, at naboens kone ikke ville hjælpe ham til at få kontakt til familien mere end den ene gang bortset fra nødstilfælde, eller at klageren ikke sikrede sig en anden måde, hvorpå han kunne komme i kontakt med familien. Det bemærkes endeligt, at det heller ikke forekommer sandsynligt, at broren skulle opsøge klagens hustru for at høre, hvor klageren befinder sig, henset til, at broren må have været klar over, at klageren var flygtet. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i sommeren] 2015, således at betingelserne for at nægte at forlænge hans opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Nævnet har ved vurderingen lagt til grund, at [klagerens landsby] i Shabelle Dhexe-regionen gennem længere tid har været under al-Shabaabs kontrol, og at området ifølge de nyeste baggrundsoplysninger fortsat er under al-Shabaabs kontrol. Flygtningenævnet finder således, at ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger om de generelle forhold i klagerens hjemområde og Somalia i øvrigt, herunder al-Shabaabs måde at operere på i områder, som de har kontrollen over henholdsvis ikke har kontrollen over. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Ved vurderingen af denne sag har Flygtningenævnet ligeledes lagt vægt på, at klageren har boet i [klagerens landsby] i Shabelle Dhexe-regionen frem til 2014, og at han fortsat har familie i dette område. Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren må anses som uprofileret. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke, at den blotte omstændighed, at klageren har opholdt sig i Danmark i 4 år vil gøre ham profileret i forhold til al-Shabaab, eller at han af den grund vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, idet nævnet i den forbindelse har tillagt det betydning, at klageren fra sit liv i Somalia frem til udrejsen har erfaring med at leve i et område under al-Shabaab kontrol, ligesom nævnet som anført ovenfor har lagt til grund, at klageren er uprofileret. Med hensyn til, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse må antages at ville være særligt belastende bemærkes, at klageren har opholdt sig i Danmark i godt 4 år, at han ikke har opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked eller gennemført en uddannelse. Han har ikke helbredsmæssige problemer og har ikke nær familie i Danmark, hvorimod nævnet som nævnt ovenfor lægger til grund, at han har familie i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 11, stk., 2, jf., 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/136/HHU
