Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra Haradheere, Mudug, Somalia. Ansøgeren tilhører underklanen Reer Loboge og hovedklanen Shikhal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet de har truet hende. Ansøgeren frygter endvidere, hvad der vil ske med hende, idet hun ikke har noget familie i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren ofte blev generet af al-Shabaab, der opsøgte hende i hendes forretning, hvor hun blev tvunget til at betale beskyttelsespenge. Ansøgerens datter, [D], og søn, [S], flygtede ud af Somalia, idet al-Shabaab anklagede dem for at samarbejde med myndighederne. Ansøgeren overtog herefter ansvaret for sine tre børnebørn. Da ansøgerens børnebørn var omkring 12 år, opsøgte al-Shabaab hendes bopæl og oplyste, at de ville tage hendes børnebørn med henblik på at undervise dem i Islam. Ansøgeren nægtede at udlevere sine børnebørn, hvorfor hun blev tilbageholdt af al-Shabaab i tre dage. Ansøgeren blev løsladt, idet [X], der boede i ansøgerens kvarter, og som behandlede tilskadekomne medlemmer fra al-Shabaab, lovede at tage ansvar for ansøgeren og sørge for, at ansøgeren ikke ville nægte at udlevere sine børnebørn. Ansøgeren skjulte sig, efter hun blev løsladt. Ansøgerens naboer skjulte ansøgerens børnebørn. Tre dage senere hentede ansøgeren sine børnebørn, hvorefter de kørte med en lastbil til Borama. Ansøgeren udrejste derefter af Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt om centrale punkter vedrørende sit asylmotiv, hvorfor forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor al-Shabaab ville tage hendes børnebørn fra hende, idet ansøgeren dels har forklaret, at al-Shabaab ville tage hendes børnebørn for at gifte sig med dem, dels har forklaret at al-Shabaab ville tage børnebørnene. Det er endvidere utroværdigt, at al-Shabaab ikke blot tog børnebørnene fra ansøgeren, der er en ældre - og ifølge hende selv - enlig kvinde uden familiemæssigt netværk, i stedet for at forsøge at presse ansøgeren til at udlevere børnebørnene frivilligt. Ansøgeren har endvidere ikke på en troværdig måde kunnet redegøre for, hvordan hun fik talt med sin nabo om, at denne skulle tage sig af børnebørnene, mens hun var tilbageholdt af al-Shabaab, idet ansøgeren har forklaret divergerende og meget usikkert herom. Endvidere har ansøgeren ikke på troværdig måde kunnet redegøre for, hvordan en bekendt, der arbejdede på et apotek, kunne og ville skaffe hende væk fra al-Shabaab, selv om han derved brød den aftale, som han angiveligt havde indgået med al-Shabaab om, at ansøgeren ville udlevere sine børnebørn til al-Shabaab. Yderligere har ansøgeren ikke på troværdig måde kunnet redegøre for, hvorfor hun efterlod sine tre børnebørn, som hun var eneansvarlig for, hos et familiemedlem i Borama, selv om Borama ifølge ansøgeren var et sikkert sted at være, idet al-Shabaab ikke var til stede i området. Ansøgerens forklaring om, at hun ikke kendte Borama-området eller folkene og derfor var fremmed, kan ikke føre til en anden vurdering. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at hun fortsat var bange, da hun var i Borama. Det bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at hun forlod Somalia, fordi hun ville finde et sted at være, hvor hun kunne søge familiesammenføring med sine børnebørn, at hun tidligere har fået afslag på familiesammenføring med en voksen søn, der har opholdstilladelse i England, og at ansøgeren har en voksen datter i Danmark. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgeren har oplyst, at hun er en enlig ældre kvinde i kan ikke i sig selv føre til anden vurdering, idet det i øvrigt bemærkes, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring har børnebørn i Somalia, der forsørges af deres onkel i England, og en fjernere slægtning, som børnebørnene opholder sig hos, ligesom ansøgeren har to søskende i Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/134/JAH
