Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er fra hovedklanen [A], og hun er muslim fra [B], [C] i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun slagtede dyr og solgte dem, ligesom hun solgte samosaer, der var udformet som trekanter. Klageren blev tre gange på ukendte tidspunkter i 2012 opsøgt af ukendte personer fra Al-Shabaab, som anklagede hende for at gå mod islamiske regler, idet samosaerne blandt andet var udformet som et kristent symbol, og idet kvinder ikke måtte slagte dyr. Tredje gang klageren blev opsøgt, blev hun tilbageholdt og fængslet. Efter en måned lykkedes det klageren at flygte med hjælp fra en fængselsvagt. Klageren flygtede samme dag til Kenya med hjælp fra en menneskesmugler Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine konflikter med al-Shabaab eller om drabet på hendes far, bror og søster til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på adskillige centrale punkter har forklaret divergerende. Hun har således forklaret divergerende om blandt andet, hvor mange gange personer fra al-Shabaab opsøgte og advarede hende, før hun blev tilbageholdt, hvor længe hun var tilbageholdt af al-Shabaab, hvem hun havde besøg af under fængslingen samt om, hvordan hun slap fri fra al-Shabaab. Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om, hvornår og hvordan hendes far, bror og søster blev dræbt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klagerens forklaring for nævnet har fremstået afglidende, udetaljeret og upræcis. Som følge af, at ansøgerens forklaring om asylmotivet og om sin fars, brors og søsters død ikke kan lægges til grund, kan Flygtningenævnet heller ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia må anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. På baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i Somalia, herunder i Middle Shabelle som er klagerens hjemområde, har forbedret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere som følge af sin blotte tilstedeværelse i området risikerer at blive udsat for overgreb omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vedrørende spørgsmålet om inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende for klageren, bemærker Flygtningenævnet indledningsvist, at nævnet ikke kan lægge klagerens forklaring om, at hun rettelig er født i 1996, til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren først under nævnsmødet har forklaret herom, ligesom hun ikke på nogen måde har sandsynliggjort det nu påberåbte fødselsår. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren var ca. 25 år, da hun indrejste i Danmark. Klageren har et vist kendskab til dansk, men har ikke i Danmark opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, idet hun alene har haft nogle få meget kortvarige ansættelsesforhold. Hun har ikke gennemført en erhvervsrettet eller videregående uddannelse, og hun har ingen familiemæssig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for hende at inddrage hendes opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/129/snd
