Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er muslim fra Baraawe, Somalia. Han tilhører hovedklanen [X], subklanen [Y] og familieklanen [Z]. Han har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive stenet af al-Shabaab, idet han i 2009 blev dømt for at have indledt et udenomsægteskabeligt forhold til en kvinde ved navn [A]. Han frygter endvidere, at [A]s familie eller andre islamister vil eksekvere dommen. Klageren har videre henvist til, at han frygter, at hvis han vender tilbage til Somalia og tager sin datter med, vil hun blive omskåret. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han havde et seksuelt forhold til [A] og blev grebet på fersk gerning af al-Shabaab. Klageren og [A] blev begge fængslet, og klageren blev dømt til døden ved stening. Efter 17 dage lykkedes det klageren at flygte sammen med syv andre medindsatte. De flygtede i en båd og sejlede til Mogadishu, hvor de blev pågrebet af myndighederne. Myndighederne anklagede dem for at være en del af al-Shabaab. Klageren blev fængslet i 20 dage, hvorefter en agent arrangerede hans løsladelse. Efter 10 dages ophold hos agenten udrejste han til Kenya. Klageren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin datter oplyst, at det ikke vil være op til ham at bestemme, om hun skal omskæres. Han vil blive presset fra familiens side, idet det er normalt at lade pigebørn omskære i Somalia. Grupperinger som al-Shabaab vil også kunne finde på at omskære hans datter, hvis de finder ud af, at hun ikke er omskåret. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I efteråret] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at klageren på nuværende tidspunkt kan anses profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at hans konflikt med al-Shabaab ligger langt tilbage i tid - omkring 9 år, og at klageren derfor ikke kan anses længere at være i risiko for overgreb på grund af hans konflikt. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at det er udbygning af klagerens tidligere forklaring, at klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at hans mor ved klagerens sidste telefoniske kontakt med hende, da han var i Kenya, sagde, at familien var opsøgt af al-Shabaab efter klagerens udrejse. Klageren har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 med hensyn til hans sidste kontakt med hans mor, da han var i Kenya, forklaret, at han ikke huskede, hvad de talte om, men at han formodede, at det var om dagligdags ting. For så vidt angår klagerens frygt for [A]s familie eller andre islamister i området, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det beror på klagerens egen formodning, at han som følge af episoden i 2009 vil få problemer med [A]s familie. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at det er udbygning af klagerens tidligere forklaring, at klageren for Flygtningenævnet har forklaret, at hans mor ved klagerens sidste telefoniske kontakt med hende, da han var i Kenya, sagde, at familien udover al-Shabaab også var opsøgt af andre personer efter klagerens udrejse. Klageren har ved samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2017 med hensyn til hans sidste kontakt med hans mor, da han var i Kenya, forklaret, at han ikke huskede, hvad de talte om, men at han formodede, at det var om dagligdags ting. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Baraawe i regionen Shabeellaha Hoose, hvor klageren kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Baraawe i regionen Shabeellaha Hoose er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Baraawe i regionen Shabeellaha Hoose ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i Baraawe i regionen Shabeellaha Hoose i Somalia frem til sin udrejse i 2009. Det må således lægges til grund, at klageren taler somalisk, kender kulturen og Baraawe i regionen Shabeellaha Hoose, hvor han kommer fra. Klageren har bestået prøve 2 i dansk. Klageren går nu på VUC. Klageren har ikke fået en egentlig arbejdsmarkedstilknytning til Danmark. Klageren har i Danmark fået en datter, der nu er 3 år, med sin tidligere somaliske kæreste, der har ophold i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at klageren har barnet på 3 år i Danmark, ikke kan føre til en ændret vurdering, idet barnet henset til sin alder og varigheden af sit ophold i Danmark, ikke har en selvstændig tilknytning til Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/128/ATN
