Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
” Klageren er etnisk Rahan Weyn og sunni-muslim af trosretning fra [en by i Bay-regionen], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, som hans onkel er øverst kommanderende for [sin hjemby i Bay-regionen], og sin moster med samme begrundelse som nedenfor anført. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev forelsket i sin kusine, [A]. [As] far, [B], var al-Shabaabs øverste leder i byen, og han forlangte, at [A] skulle giftes med et medlem af al-Shabaab. Klageren ønskede ikke at tilslutte sig al-Shabaab, og Efrahs far forbød derfor i begyndelsen af 2013, at klageren og [A] giftede sig. Klageren og [A] besluttede sig imidlertid at blive gift alligevel og tog i [sommeren] 2013 til [en anden by i Bay-regionen], hvor de blev viet af en imam. Klageren og [A] tog efterfølgende tilbage til [hjembyen i Bay-regionen], hvor de opholdt sig cirka en måned og kun mødtes i skjul. Parret besluttede sig for at flygte til Nairobi i Kenya, da de erkendte, at det ikke var realistisk for dem at leve som ægtefolk i skjul. [A] stjal penge fra sin far til at finansiere flugten, der skulle finde sted i [sommeren] 2013. Under flugten, som foregik til fods, blev de beskudt fra en bil med 4-5 personer, og [A] blev ramt af skud. [A] sagde til klageren, at han skulle sørge for sig selv og flygte. Klageren formoder, at [A] døde. Klageren ankom til Kenya [et par dage senere i sommeren] 2013 og indrejste i Danmark, hvor han søgte om asyl [en nærmere bestemt dato i efteråret] 2013. Udlændingestyrelsen meddelte den […] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på centrale punkter – både ved samtalerne med Udlændingestyrelsen i 2013/2014 og ved partshøringen den […] 2017 – forekommer divergerende, usammenhængende og utroværdig. Nævnet bemærker herved, at der er tale om et relativt enkelt asylmotiv. Klageren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og hans ægtefælle, [A], blev viet i [en anden by i Bay-regionen]. Han tog først ind til byen, og siden kom [A]. Til asylsamtalen forklarede han – og bekræftede på forespørgsel – at [A] skulle tage ind til byen først, hvorefter han ville møde hende på et marked. De mødtes om eftermiddagen. Til partshøringen forklarede klageren, at han tog til [en anden by i Bay-regionen] og bagefter kom [A]. Foreholdt disse divergenser forklarede klageren, at han ikke kunne huske, hvem der kom først, og senere, at det var ham, der kom først. Nævnet bemærker i denne forbindelse, at det forekommer usandsynligt, at [A], der angiveligt var datter af en øverstkommanderende for al-Shabaab i [hjembyen i Bay-regionen], skulle kunne rejse uledsaget til en anden by. Klageren forklarede således selv, at kvinder normalt skal ledsages af en bror eller far. Nævnet har hertil lagt vægt på, at klageren under nævnsmødet endvidere forklarede, at [A] blev tilbageholdt af sin far, efter at denne havde afslået klagerens anmodning om at blive gift med [A]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at han og [A] ikke havde tænkt på eller talt om risikoen ved og konsekvenserne af deres ægteskab, og ikke havde planlagt, hvordan deres fremtidige liv skulle forme sig, forekommer usandsynlig. Nævnet finder endvidere, at klagerens forklaring om, at han regnede med, at Efrahs far ville tilgive dem og lade dem bo i landsbyen, ligeledes forekommer usandsynlig og i øvrigt ikke hænger sammen med, at de flygtede inden, at de havde fortalt hendes far om deres ægteskab. Klageren har endvidere forklaret usammenhængende om, hvor lang tid der gik fra vielsen, til de flygtede. Klageren har således til asylsamtalen forklaret, at han og [A] blev gift engang i [sommeren] 2013, og at han udrejste af Somalia [en nærmere bestemt dato i sommeren] 2013 – samme dag som [A] stjal pengene fra sin far. Han forklarede samtidig, at der gik et par dage fra vielsen til den planlagte udrejse. Til partshøringen forklarede klageren, at han ikke kunne huske, hvor lang tid der gik fra vielsen til flugten, herunder om det var dage eller måneder. På mødet i Flygtningenævnet forklarede klageren med nogen usikkerhed, at der gik cirka en måned. Klageren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og [A] [dagen for flugten i sommeren 2013] ledte efter en bil, at hendes far sendte tropper ud for at finde hende, at folk i byen havde set dem gå ud af byen sammen, og at hendes far derfor vidste, at de var sammen. Til asylsamtalen forklarede klageren, at der ikke var nogen, der vidste, at de var taget afsted. [A] gik først ud af byen, hvorefter klageren fulgte efter. Han vidste ikke, om bilen var tilfældig bil eller sendt af [A]s far. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at klageren var i stand til at flygte til fods fra bilen, hvori der befandt sig bevæbnede folk, der netop havde skudt [A]. Klagerens forklaring på mødet i Flygtningenævnet om, at han skjulte sig i bevoksningen, forekommer ikke overbevisende. Klageren har endelig forklaret divergerende om, hvorvidt han har haft kontakt med personer i Somalia efter sin udrejse og om morens død. Han har således til asylsamtalen forklaret, at han har talt med folk fra [en anden by i Bay-regionen], herunder en mand ved navn [C], som ejer en butik. Han fik at vide, at hans mor var død. Hun havde forhøjet blodtryk og diabetes. Til partshøringen forklarede klageren først, at han ikke havde haft kontakt med nogen personer i Somalia. Foreholdt forklaringen til asylsamtalen bekræftede klageren, at han kontaktede den pågældende butiksejer, at han spurgte til sin mor og sin bror og fik at vide, at moren var død på grund af chok, efter at hun fik at vide, at klageren var flygtet. Foreholdt denne divergens forklarede klageren, at moren døde af chok. Flygtningenævnet finder det i øvrigt påfaldende, at klageren ikke spurgte til [A]. Sammenfattende kan Flygtningenævnet herefter ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med [A]s forældre – klagerens moster og hendes mand – til grund og bemærker i relation til mosteren, at klageren først har nævnt hende til partshøringen, men i den forbindelse alene har henvist til samme konflikt, som konflikten med mosterens mand. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af sine individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet endvidere, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse. Nævnet har lagt til grund, at klagerens hjemområde er kontrolleret af al-Shabaab. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger er ophold i al-Shabaab kontrollerede områder for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke tilstrækkeligt til at opnå asyl. I vurderingen har nævnet inddraget de seneste baggrundsoplysninger, herunder om al-Shabaabs måde at operere på i områder, hvor al-Shabaab har kontrol, henholdsvis ikke har kontrol. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettet angreb mod profilerede personer. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at klageren må anses for uprofileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til hans hjemområde i [byen i ] Bay-regionen i Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Ved vurderingen af om inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, lægger Flygtningenævnet vægt på, at klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden den 11. april 2014. Han har modtaget offentlige ydelser fra juni 2014 til september 2017. Han har ingen uddannelse. Klageren har arbejdet i praktik i [en by i Danmark] med at samle høreapparater 12 timer om ugen i cirka et år og som praktikant i [et supermarked] i cirka tre måneder i 2017, hvor han arbejdede cirka 25 timer om ugen. Han har bestået prøve i Dansk 1 og har gennemført kursus i jobnet. Han har siden [sommeren] 2018 arbejdet [på en fiskefabrik] som fastansat produktionsmedarbejder. Han havde forinden været i praktik i cirka en måned. Hans indtægt udgør nu 135 kr. i timen. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til udlændingelovens § 26, at nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse ikke kan undlades alene, fordi en udlænding har fast arbejde i Danmark, og at en udlænding, som har haft beskæftigelse i f.eks. fem år, typisk vil have opnået tilknytning til det danske samfund. Klageren har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark og har fortsat familiemedlemmer i Somalia, hvor han er født og opvokset og har boet indtil han udrejste som 23 årig. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/121/STRAA
