Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen Raxaweyn og er sunnimuslim fra […], Lower Shabelle regionen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved sin indrejse i Danmark henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af al-Shabaab, fordi han havde nægtet at lade sig hverve af dem. Klageren frygtede endvidere al-Shabaab, fordi han indgik ægteskab med en kvinde, hvis bror er leder af al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at han blev opsøgt af al-Shabaab i begyndelsen af 2013. De opfordrede klageren til at lade sig rekruttere af dem. Klageren nægtede. I [sommeren] 2013 indgik klageren ægteskab med en kvinde ved navn [A]. [As] bror, [B], var leder af al-Shabaab i klagerens hjemområde. Kort efter vielsen sagde [B] til klageren, at han skulle tilslutte sig gruppen. Hvis ikke han gjorde det, ville han få problemer, særligt nu hvor klageren var blevet gift med hans søster. Al-Shabaab opsøgte klageren tre gange efterfølgende. [B] hentede klageren på hans bopæl og tog klageren med til et ukendt sted, hvor klageren blev placeret i et tomt værelse. [B] forsøgte på ny at rekruttere klageren. Klageren fik at vide, at han havde en uges betænkningstid. Klageren afslog endnu engang. Han blev efterfølgende kørt tilbage til sin bopæl og fik igen at vide, at han havde en uges betænkningstid. Kort tid herefter udrejste klageren af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. daværende praksis. Klageren er [i efteråret] 2016 og [i efteråret] 2017 blevet partshørt om de generelle forhold i Somalia. Klageren har i partshøringen henvist til sit oprindelige asylmotiv. Klageren har endvidere oplyst, at hans situation er uændret. Klageren er af [B] blevet dømt til stening til døden. Klageren ved ikke, hvor hans mor eller ægtefælle befinder sig, men han tror, at de er tilbageholdt af [B], fordi han vil gøre klageren ondt. Klageren har af sin mor fået oplyst, at [B] har opsøgt morens bopæl, truet dem og udsat dem for tortur, men klagerens mor skåner klageren for detaljerne herom. [B] har spurgt, hvor klageren opholder sig. Hvis klageren ikke giver sig til kende, vil det gå ud over klagerens familie. Flygtningenævnet kan fortsat ikke lægge klagerens forklaring til grund. Ud over det, der er anført i Flygtningenævnets afgørelse [fra efteråret] 2016, har klageren efterfølgende i et brev [fra efteråret] 2017 til Udlændingestyrelsen anført, at hans mor eller muligt hans ægtefælle er blevet truet og tortureret, men at han aktuelt ikke vidste noget nærmere om deres situation. Ved fremmøde i Flygtningenævnet dags dato har klageren forklaret, at moren er blevet truet, og hustruen er blevet tortureret. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at der er fremkommet sådanne nye oplysninger, at nævnet har anledning til ændret vurdering af klagerens oprindelige asylmotiv. Flygtningenævnet finder således fortsat ikke, at klageren opfylder betingelserne for at blive meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er af en sådan karakter, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om forholdene for det sydlige og centrale Somalia, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen har forbedret sig, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, [i foråret] 2016. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet således, at de generelle forhold i klagerens hjemområde er forbedret, om end forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Det er indgået i vurderingen, at al-Shabaab har kontrollen i klagerens hjemråde, men at deres måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettet angreb mod profilerede personer, og at denne ændring ikke antages at være af midlertidig karakter, ligesom det er indgået i vurderingen, at disse angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab de facto har kontrollen. Flygtningenævnet bemærker i denne forbindelse, at klageren må betragtes som en helt uprofileret ung mand. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til dennes hjemområde ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det af klagerens advokat anførte om klagerens integration i Danmark kan ikke tillægges betydning i relation til vurderingen af, om der skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, idet den i udlændingelovens § 26, stk. 1, indeholdte beskyttelse mod inddragelse af opholdstilladelse ikke finder anvendelse ved stillingtagen til forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/116/HHU
