Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde samt hendes fem børn, der ligeledes var asylansøgere. De er alle statsborgere i Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk somali og sunnimuslimer fra Mogadishu, Somalia. [A] tilhører klanen Shiiqaal, subklanen Loboge. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. [A] har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel eller voldtaget af de større klaner, idet hun selv tilhører en minoritetsklan. [A] til støtte for sit asylmotiv oplyst, at de større klaner undertrykker de mindre klaner i Somalia. Hun frygter derfor, at de vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage. [A] frygter desuden maskerede personer, der dræber andre mennesker på grund af religion. [A] har videre oplyst, at hun hverken har haft konflikter med myndighederne eller med privatpersoner i Somalia. Udover, at hun engang på gaden i Mogadishu blev slået nogen af religiøse årsager. Hun er endvidere som ung kvinde blevet slået af en mand, som hun ikke ville tvangsgiftes med. Hun har endelig oplevet at blive chikaneret på grund af sit tilhørsforhold til sin klan. [A] og [B] har på vegne af deres børn, [C] og [D] som asylmotiv henvist til, at de frygter, at de ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for voldtægt, drab eller omskæring. [A] og [B] har til støtte for asylmotivet oplyst, at der er en regel i Somalia, som kræver, at alle piger skal omskæres. Hvis piger ikke bliver omskåret, bliver de ikke en del af samfundet. Ikke-omskårne piger vil ikke kunne få venner, og de kan ikke tale med naboerne. Piger, der ikke er omskåret, vil desuden få svært ved at finde en ægtefælle. [A] og [B] har endvidere oplyst, at såfremt de siger nej til, at deres piger skal omskæres, vil folk tro, at de kommer fra et vantro land, og de vil stille spørgsmål ved, om de har en rigtig kultur og religion. [A] og [B] frygter derfor, at deres to døtre, [C] og [D], vil blive omskåret, hvis de vender tilbage til Somalia. [A] og [B] frygter desuden at ukendte personer vil voldtage [C] og [D]. [A] og [B] har på vegne af deres børn, [E], [F] og [G], som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Somalia vil blive dræbt eller tvangshvervet. [A] og [B] har til støtte for asylmotivet oplyst, at de frygter, at [E], [F] og [G] vil blive tvangshvervet af maskerede personer, som vil have dem til at tilslutte sig deres idelogier. [A] og [B] har videre oplyst, at dette ofte forekommer i Somalia, og at det især er børn fra mindre klaner, der bliver tvangshvervet. [A] og [B] frygter endvidere, at deres børn vil blive likvideret foran dem af maskerede personer, da man hver dag i fjernsynet kan se, at mennesker bliver slået ihjel i Somalia. Vedrørende [A]: Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun tilhører en mindretalsklan og ikke har gået i skole, men som voksen har lært at læse en lille smule. Hun er opvokset på landet og har levet som nomade i området omkring byerne […] og […] i Mudug–provinsen, men flyttede til Mogadishu efter drabet på ægtefællens far. Ansøgeren har oplyst, at hun siden da har levet i Mogadishu, uden at hun præcist har kunnet tidsfæste dette. Ansøgerens ægtefælle har forklaret, at hans far blev dræbt i 2006, og at de herefter flyttede til Mogadishu, hvor ansøgerens ægtefælle drev forretning frem til sin udrejse, og hvor hans klan stammer fra. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne skal vurderes i forhold til en tilbagevenden til Mogadishu. Den omstændighed, at kvinders forhold i Somalia generelt er vanskelige sammenholdt med, at ansøgeren stammer fra en mindretalsklan, kan ikke begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia ikke vil kunne anses for en enlig kvinde uden mandligt netværk og beskyttelse, da hendes herboende somaliske ægtefælle efter inddragelsen af hans opholdstilladelse skal udrejse til Somalia, ligesom hun i øvrigt har sin far i Somalia. Det beror alene på ansøgerens egen formodning, at hun risikerer at blive voldtaget eller slået ihjel af maskerede personer på grund af religiøse forhold eller af personer fra større klaner. Ansøgeren har således inden udrejsen i 2013 ikke oplevet episoder, der giver grundlag for at antage, at hun ved en tilbagevenden vil være i aktuel og konkret risiko for at blive udsat for en sådan behandling. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at de påberåbte asylmotiver for hende personligt er omfattet af området for udlændingelovens § 7. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 som en konsekvens af, at et eller flere af hendes børn har et selvstændigt asylmotiv, hvilket vil blive vurderet særskilt i det følgende. Vedrørende [E]: Ansøgeren er en dreng på knap 13 år. Uanset at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger er sket en optrapning af tvangsrekruttering af børn til al-Shabaab i områder, hvor al-Shabaab har kontrollen, jf. rapport fra United Nations General Assembly Security Council af 16. maj 2018, er det ikke på baggrund heraf sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Mogadishu vil være i konkret risiko for at blive tvangsrekrutteret til al-Shaabab. Der foreligger heller ikke andre oplysninger, som giver grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i aktuel risiko for tvangsrekruttering i forhold til maskerede personer, som vil have ham til at tilslutte sig deres ideologier. Det beror endvidere alene på ansøgerens forældres egne formodninger, at han vil blive dræbt foran forældrene af maskerede personer eller kidnappet, hvis han vender tilbage til Somalia. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har opholdt sig i lang tid i vesten og må anses for at tilhøre en mindretalsklan. Vedrørende [F]: Ansøgeren er en dreng på 9½ år. Uanset at der efter de foreliggende baggrundsoplysninger er sket en optrapning af tvangsrekruttering af børn til al-Shabaab i områder, hvor al-Shabaab har kontrollen, jf. rapport fra United Nations General Assembly Security Council af 16. maj 2018, er det ikke på baggrund heraf sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Mogadishu vil være i konkret risiko for at blive tvangsrekrutteret til al-Shaabab. Der foreligger heller ikke andre oplysninger, som giver grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i aktuel risiko for tvangsrekruttering i forhold til maskerede personer, som vil have ham til at tilslutte sig deres ideologier. Det beror endvidere alene på ansøgerens forældres egne formodninger, at han vil blive dræbt foran forældrene af maskerede personer eller kidnappet, hvis han vender tilbage til Somalia. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har opholdt sig i lang tid i vesten og må anses for at tilhøre en mindretalsklan. Vedrørende [G]: Ansøgeren er en dreng på 2½ år. Der er efter oplysningerne om hans alder ikke grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret risiko for tvangsrekruttering til al-Shabaab eller maskerede personer, som vil have ham til at tilslutte sig deres ideologier. Det beror endvidere alene på ansøgerens forældres egne formodninger, at han vil blive dræbt foran forældrene af maskerede personer eller kidnappet, hvis han vender tilbage til Somalia. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren er født i vesten og må anses for at tilhøre en mindretalsklan. Vedrørende [D]: Ansøgeren er en pige på knap 4 år. Det lægges i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne om kvindelig omskæring i Somalia til grund, at kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens Temarapport ”South Central Somalia – Female Mutilation/Cutting” fra januar 2016 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det fremgår endvidere, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå socialt pres, hvis pigens far modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger efter forklaringerne fra ansøgerens forældre til grund, at de begge er imod omskæring, og at både ansøgerens morfar og farmor efter det oplyste er tilhængere af kvindelig omskæring. Det må imidlertid lægges til grund, at begge de nævnte bedsteforældre nu opholder sig i området ved […], og at deres muligheder for at lægge pres på ansøgerens forældre for omskæring af hende derfor vil være af mindre betydning. Flygtningenævnet finder endvidere, ansøgerens forældre i fællesskab må anses for at have de fornødne personlige ressourcer til at modstå omgivelsernes pres for omskæring. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at moderen trods sin manglende uddannelse fremstår som en person med ikke ubetydelig viljestyrke og i besiddelse af evnen til at sige fra. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at hun efter det oplyste har været i stand til at rejse til Etiopien og opholde sig der i et længere tidsrum og beskytte to små børn, mens hun ventede på behandlingen af ægtefællens sag i Danmark. Herudover fremstår ansøgerens far som en velorienteret og indsigtsfuld person, som sammen med sin ægtefælle vil være i stand til at modstå det sociale pres fra omgivelserne. En eventuel frygt for, at ansøgeren og hendes familie vil blive udstødt af samfundet, hvis de modsætter sig omskæring, er ikke forhold, der kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren på grund af den manglende omskæring vil være i konkret og aktuel risiko for at blive voldtaget. Det beror endvidere alene på ansøgerens forældres egne formodninger, at hun vil blive dræbt foran forældrene af maskerede personer eller kidnappet, hvis hun vender tilbage til Somalia. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren er født i vesten og må anses for at tilhøre en mindretalsklan. Vedrørende [C]: Ansøgeren er en pige på knap 1 år. Det lægges i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne om kvindelig omskæring i Somalia til grund, at kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder Udlændingestyrelsens Temarapport ”South Central Somalia – Female Mutilation/Cutting” fra januar 2016 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det fremgår endvidere, at det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men at dette i høj grad afhænger af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. I mere konservative samfund er det nemmere for forældre at modstå socialt pres, hvis pigens far modsætter sig, at hans datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger efter forklaringerne fra ansøgerens forældre til grund, at de begge er imod omskæring, og at både ansøgerens morfar og farmor efter det oplyste er tilhængere af kvindelig omskæring. Det må imidlertid lægges til grund, at begge de nævnte bedsteforældre nu opholder sig i området ved […], og at deres muligheder for at lægge pres på ansøgerens forældre for omskæring af hende derfor vil være af mindre betydning. Flygtningenævnet finder endvidere, ansøgerens forældre i fællesskab må anses for at have de fornødne personlige ressourcer til at modstå omgivelsernes pres for omskæring. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at moderen trods sin manglende uddannelse fremstår som en person med ikke ubetydelig viljestyrke og i besiddelse af evnen til at sige fra. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at hun efter det oplyste har været i stand til at rejse til Etiopien og opholde sig der i et længere tidsrum og beskytte to små børn, mens hun ventede på behandlingen af ægtefællens sag i Danmark. Herudover fremstår ansøgerens far som en velorienteret og indsigtsfuld person, som sammen med sin ægtefælle vil være i stand til at modstå det sociale pres fra omgivelserne. En eventuel frygt for, at ansøgeren og hendes familie vil blive udstødt af samfundet, hvis de modsætter sig omskæring, er ikke forhold, der kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren på grund af den manglende omskæring vil være i konkret og aktuel risiko for at blive voldtaget. Det beror endvidere alene på ansøgerens forældres egne formodninger, at hun vil blive dræbt foran forældrene af maskerede personer eller kidnappet, hvis hun vender tilbage til Somalia. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren er født i vesten og må anses for at tilhøre en mindretalsklan. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Somalia, vil være i risiko for konkret, aktuel, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelser for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/114/JHB
