Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk somalier tilhørende klanen [A], underklanen [B], subklanen [C] og familieklanen [D]. Klageren er muslim af trosretning og er fra [by], Galguduud-regionen i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede, at blive tilbageholdt og slået ihjel af al-Shabaab, idet han flygtede fra dem efter at være blevet forsøgt tvangshvervet. Klageren har til støtte herfor oplyst, at al-Shabaab opsøgte hans bopæl, idet de ønskede at tvangshverve klageren. Al-Shabaab tog klageren med imod hans vilje, og de kørte ham hen til et fængsel. Klageren sad fængslet i tre dage, hvorefter han besluttede at flygte sammen med de andre, han sad fængslet med. De lavede et hul i væggen, hvor de kravlede ud. De flygtede til fods og ankom til en nærliggende by, hvor klageren fik kontakt med sin mor, der oplyste, at to mænd fra al-Shabaab havde opsøgt familiens bopæl for at spørge efter klageren. Klageren fik herefter hjælp til at udrejse af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [sommeren] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen vurderede, at uanset at klagerens forklaring på en række punkter forekom utroværdig og konstrueret til lejligheden, kunne det ikke afvises, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i et asylbegrundende modsætningsforhold til al-Shabaab. [Efteråret] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flertallet af Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2014 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med al-Shabaab til grund. Flertallet finder klagerens forklaring om, at han er efterstræbt af al-Shabaab er divergerende, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flertallet har lagt vægt på, klageren har forklaret divergerende omkring, hvornår og hvor han angiveligt blev opsøgt af al-Shabaab. Til asylsamtalen [sommeren] 2013 oplyste klageren, at hans første kontakt med repræsentanter for al-Shabaab var [ultimo] 2012, hvor de søgte at hverve ham, og at det var på bopælen. Senere under samme samtale ændrede klageren forklaring til, at han blev opsøgt af al-Shabaab i forretningen i 2010, hvor de søgte at hverve ham. Under samtalen [sommeren] 2017 oplyste klageren, at han først blev opsøgt i forretningen af al-Shabaab, hvor de søgte at hverve ham. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han blev opsøgt i forretningen i 2010 eller 2011, hvor de søgte at hverve ham, og at han derefter blev opsøgt hjemme af al-Shabaab [ultimo] 2012. Flertallet har lagt vægt på, klageren har forklaret divergerende omkring al-Shabaabs ageren i fængslet som led i rekrutteringen. Til asylsamtalen oplyste klageren, at al-Shabaab tog flere billeder af klageren i fængslet, således at de kunne genkende klageren, såfremt han flygtede. Til samtalen [sommeren] 2017 oplyste klageren, at han udelukkende blev bedt om at tilslutte sig al-Shabaab. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han blev fotograferet i fængslet af al-Shabaab. Flertallet har lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om sin angivelige tilbageholdelse hos al-Shabaab. Til samtalen [sommeren] 2017 oplyste klageren indledningsvist, at de øvrige fanger blev taget ud af deres celler og slået, mens klageren aldrig blev udsat for sådanne ting. Senere under samme samtale ændrede klageren forklaring til, at klageren blev pisket og slået med gevær. For Flygtningenævnet har klageren oplyst, at han ikke blev slået. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at klagerens forklaring omkring, at han flygtede fra fængslet uden at nogen vagter hørte det, forekommer usandsynlig. Flertallet har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at det ikke forekommer troværdigt, at der ikke var vagter på området bag ved cellerne. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at det ikke forekommer sandsynligt, at al-Shabaab ikke passede bedre på sine fanger, henset til at de gerne ville have, at de unge skulle arbejde for dem, og at 12 unge ubemærket kunne bryde gennem en væg og flygte. Flertallet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia vil være særlig profileret eller har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Nævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Flertallet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flertallet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i Galgaduud er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Galgaduud er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby måtte være under al-Shabaabs kontrol, finder flertallet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder flertallet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Galgaduud ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flertallet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren er født og har boet i [by], Galgaduud regionen i Somalia frem til sin udrejse i 2013. Det må således lægges til grund, at klageren taler somalisk, kender kulturen og Galgaduud-området. Klagerens mor, seks søskende og farmor opholder sig antageligt fortsat i Somalia. Klageren har ikke familie i Danmark. Klageren har bestået prøve i dansk 1. Klageren har gået 1 år på produktionsskole. Han har i en periode fra januar 2017 arbejdet som frisør. Han blev selvstændig frisør den 31. juli 2017, hvilket han ophørte med i november 2017. Klageren har aktuelt ikke beskæftigelse. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/109/CABV
