Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk medhiban og muslim af trosretning fra [Y], Gedo, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter sin ægtefælles familie som følge af en klankonflikt. Klageren har videre oplyst, at han boede hos sin mor og arbejdede som butiksmedhjælper i en forretning. Han indledte et forhold til ejerens datter. Hendes forældre var tit ude og rejse, hvorfor datteren ofte var alene hjemme. De gjorde alt, for at undgå at have samleje uden for ægteskab og derfor besluttede de at blive hemmeligt gift i slutningen af 2010. [Sommeren] 2011 var klageren hjemme på sin bopæl. Han blev opsøgt af en pige, som fortalte, at klagerens ægtefælle var blevet gravid, og at hendes forældre havde fundet ud af det, hvorfor faren ville tage kontakt til al-Shabaab, som kontrollerede klagerens by, og fortælle, at klageren havde gjort klagerens ægtefælle gravid. Klagerens mor sagde til klageren, at han skulle rejse fra byen, hvorfor klageren rejste til en anden by ved navn [X]. Klageren rejste herefter videre via en agent, som krævede, at klagerens mor skulle sælge sit hus, for at betale agenten for rejsen. Flygtningenævnet meddelte [i slutningen af] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Et Flertal af Flygtningenævnet lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt, blandt andet henset til, at klageren havde ophold sig i Vesteuropa i flere år efter sin udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund. Ved Flygtningenævnets afgørelse [i slutningen af] 2014 er det antaget, at klagerens forklaring var konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lagde her blandt andet vægt på, at klageren ikke kunne angive tidspunktet for, hvornår han havde mødt sin senere ægtefælle, hvornår de besluttede at gifte sig og hvornår ægteskabet blev indgået. Klageren har ved sin forklaring for Flygtningenævnet dags dato oplyst, at han ikke kunne huske nøjagtigt, hvornår han friede til sin senere ægtefælle. Han er i øvrigt ikke ved fremmødet dags dato fremkommet med yderligere oplysninger til belysning af ægteskabet. Dog har klageren i sit skriftlige indlæg til nævnsmødet anført, at han ved en tilbagevenden til Somalia muligvis ikke længere vil blive anset for at være gift med sin ægtefælle på grund af mere end syv års adskillelse. Klageren har endvidere ved fremmødet dags dato forklaret indledningsvis, at hans svigerfar ikke kunne foretage sig noget overfor ham på grund af ægteskabet, da al-Shabaab havde magten i byen og holdt lov og orden. Det fremgår imidlertid af klagerens indlæg til nævnsmødet, at ”Om konflikten med al-Shabaab forklarer ansøger, at konflikten opstod som konsekvens af, at ansøger var blevet gift med Hawo uden hendes families accept og fordi ansøger tilhørte en lavere klan.”. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering, at klagerens forklaringer om baggrunden for hans ansøgning er så upræcise og uklare, at de ikke kan tillægges betydning. Klageren har derfor ikke sandsynliggjort det af ham påberåbte asylmotiv. Der er herefter ikke grundlag for at meddele klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Vedrørende spørgsmålet om inddragelse af klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ved samtalen med Udlændingestyrelsen den 8. oktober 2017 har forklaret, at han ikke flygtede fra de generelle forhold i Somalia, men fra sin konkrete konflikt, som beskrevet ovenfor. Han har endvidere forklaret, at al-Shabaab ikke har så meget magt i området som tidligere, jf. i det hele referatet side 4 nederst til 5 øverst. Dette skal sammenholdes med baggrundsoplysningerne, herunder at klagerens hjemby, [Y] efter de senest tilgængelige oplysninger nu er under kontrol af AMISOM. Vedrørende det af klagerens advokat anførte om, at klageren alene på grund af sit langvarige ophold i Vest-Europa skulle være i risiko for overgreb på grund af ”imputed political opinion”, bemærker Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at klageren er en helt uprofileret ung mand. For så vidt angår spørgsmålet om klageren har en sådan tilknytning til det danske samfund, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse kan antages at virke særligt belastende i jf. af udlændingelovens § 26, stk. 1, bemærker Flygtningenævnet, at klageren har vist et vist kendskab til dansk, men at han ikke har haft arbejde, ikke har familie i Danmark og i det hele ikke har nogen væsentlig tilknytning til det danske samfund. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være særligt belastende for ham at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2018/105/jov
