Nævnet meddelte i november 2018 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk tumal og muslim fra landsbyen […], Juba Hoose, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af for klageren ukendte personer, som har slået hans far og storebror ihjel. Klageren har til støtte herfor forklaret, at han var et barn, da ti bevæbnede personer rettede henvendelse til klagerens bror, mens klageren og broren opholdt sig på familiens landsbrugsjord. De bevæbnede personer spurgte efter klagerens far. Klagerens bror nægtede at give informationer om faren, hvorefter han blev skudt i halsen og døde. Efterfølgende ankom klagerens far til landbruget. Sammen med nogle andre fra landsbyen fik faren klagerens bror begravet. Samme dag eller dagen efter rettede de samme bevæbnede mænd henvendelse på familiens bopæl. De sagde til faren, at de ville slå både faren og klageren ihjel, hvis ikke klagerens far afstod sit landbrug. De betalte klagerens far nogle penge, fordi de havde skudt klagerens bror. Herefter udrejste klageren sammen med sin far til Etiopien, hvor de tog ophold hos to mænd. Dagen efter tog klagerens far tilbage til Somalia. Tre til fire dage senere sagde de to mænd i Etiopien, at klagerens far var blevet slået ihjel, fordi han var taget hen til familiens landbrug. Herefter hjalp de to mænd klageren til Sudan. Klageren har som asylmotiv videre henvist til, at han tilhører en minoritetsklan, som undertrykkes i Somalia, ligesom han ikke har noget netværk i hjemlandet. Det fremgår af klagerens oprindelige asylsag, at Udlændingestyrelsen i tilladelsesresolution af […] 2013 har lagt hans forklaring til grund. Ved vurderingen heraf har Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at klageren under hele forløbet har forklaret konsistent, detaljeret og troværdigt om sine konflikter i Somalia. På den baggrund har Udlændingestyrelsen ikke fundet at kunne afvise, at han ved en tilbagevenden til Somalia ville være i reel risiko for at blive udsat for asylrelevant forfølgelse fra de samme personer, som har dræbt hans far og bror. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger omkring privatretlige konflikter i det Syd-centrale Somalia. Klageren er herefter meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, den 5. december 2013. Det fremgår ikke af den oprindelige asylsag, som anført i Udlændingestyrelsens […] 2017, at Udlændingestyrelsen ved meddelelsen af opholdstilladelsen [i] 2013 dengang lagde vægt på, at forholdene i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt var af en sådan karakter, at klageren ved sin blotte tilstedeværelse i det sydlige og centrale Somalia reelt risikerede at blive udsat for overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Udlændingestyrelsen må på den baggrund have anset klageren for berettiget til beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på grund af hans individuelle forhold i forhold til den privatretlige konflikt. Uanset om klageren på daværende tidspunkt havde et beskyttelsesbehov, finder Flygtningenævnets flertal, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han på nuværende tidspunkt på grund af de aktuelle forhold fortsat vil i konkret risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Han kan således ikke anses for særligt profileret i forhold til de ukendte personer, som for år tilbage dræbte hans bror og far. Nævnets flertal skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådan, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet har siden andet halvår 2016 i forskellige sager tiltrådt, at den generelle situation i Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Somalia er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnets flertal finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger ligeledes, at situationen i [klagerens landsby] i regionen Juba Hoose er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i Juba Hoose er, selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige, forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnets flertal, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Juba Hoose ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Betingelserne for inddragelse af klagerens opholdstilladelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er derfor opfyldt. Det skal herefter vurderes, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. § 26, stk. 1, indeholder en række hensyn, der navnlig skal lægges vægt på ved en afgørelse om inddragelse, herunder blandt andet udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet, jf. § 26, stk. 1, nr. 5. Af forarbejderne til loven fremgår herom, jf. betænkning nr. 882/1979, s. 118: ”Efter bestemmelsen skal der også tages hensyn til udlændingens eventuelt manglende eller svage tilknytning til det eller de lande, hvor udlændingen efter en udvisning kan ventes at tage ophold. En udlændings forbindelse til hjemlandet kan være ringe, f.eks. fordi den pågældende er rejst derfra i en meget ung alder. Udvisning bør i så fald kun ske i særligt kvalificerede tilfælde. At forholdene i udlændingens hjemland generelt er ringere end forholdene her i landet, er ikke i sig selv et hensyn, der bør indgå i afvejningen”. Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren udrejste af Somalia i en alder af 12-14 år, og at han ikke længere har familie i Somalia, men under opholdet i Danmark har opnået kontakt med sin mor, der bor i en flygtningelejr i Etiopien. På baggrund heraf finder Flygtningenævnets flertal, at vurderingen efter § 26, stk. 1, skal ses i lyset af, at klageren er udrejst af Somalia som ganske ung og ikke har familie eller andet netværk tilbage i landet. Inddragelse bør derfor som udgangspunkt kun ske, hvis der er tale om et ”kvalificeret tilfælde”. Klageren indrejste [i sommeren] 2013, fik opholdstilladelse [i slutningen af] 2013 og har nu haft lovligt ophold her i næsten fem år. Han har bestået Prøve i Dansk 2 og taget 9. klasse, ligesom han forventer at afslutte 10. klasse i december 2018. Han har under nævnsmødet udvist et grundlæggende kendskab til dansk, som han taler og forstår. Han har udover sin skolegang været i frivillig medhjælper i et halvt år i en børnehave for at forbedre sine sprogkundskaber, ligesom han har haft diverse småjobs som vikar, herunder hos Post Nord og Imerco. Han er endvidere medlem af Somalisk Ungdoms- og Udviklingsnetværk, hvor han er frivillig hjælper for de unge om eftermiddagen, blandt andet med hensyn til lektiehjælp og andre aktiviteter. Flygtningenævnets flertal finder herefter, at det vil være særligt belastende for klageren at inddrage hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen afgørelse af 6. november 2017 ændres derfor, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” mvln/ soma/2018/103
