Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk [navn på klan], [navn på subklan], [navn på hovedklan] og muslim fra [navn på en mindre somalisk by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun ejede en restaurant i sit hjemland, og at hendes ægtefælle transporterede varer mellem forskellige byer. En dag kom fire mænd til restauranten. De undersøgte de varer, hendes mand var ankommet med i sin bil. Mændene fandt et brev mellem varerne, hvorefter de slog klagerens ægtefælle ihjel. Klageren fik at vide, at hun skulle lukke restauranten, og at hun ikke måtte forlade sin bopæl. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, til grund, fordi klageren i det hele har forklaret divergerende om mange centrale detaljer navnlig vedrørende den episode, hvor hendes ægtefælle angivelig skulle være dræbt. For eksempel har hun forklaret forskelligt om, hvem de fire mænd var, hvorvidt hun havde kendskab til årsagen til mandens konflikt med al-Shabaab, og hvad der skete i tiden umiddelbart efter drabet. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold, herunder magtforholdene i Mogadishu, efter de foreliggende baggrundsoplysninger om Somalia har ændret sig væsentligt, siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Det fremgår for eksempel af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen R.H. mod Sverige af 10. september 2015, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu fortsat er alvorlig og skrøbelig, men at den blotte tilstedeværelse i byen ikke i sig selv udgør en krænkelse af EMRK artikel 3. Det fremgår dog tillige af baggrundsoplysningerne, at al-Shabaab er tilstede lige uden for byerne, herunder Mogadishu, hvorfra de infiltrerer byerne, primært om natten, og at siden al-Shabaab blev fordrevet fra byerne, har SFG og SNAF haft brug for hjælp fra AMISOM til at kontrollere byerne militært. Det fremgår endvidere, at den generelle sikkerhedssituation i Mogadishu er forværret siden 2015, og at al-Shabaab, der nu udfører flere angreb mod store byer, i stigende grad udfører sine angreb mod civile mål. Ifølge de seneste oplysninger om kontrolforhold – kontrolkort fra juli 2017 udarbejdet af den østrigske COI-enhed, BFA Staatendokumentation, der bygger på oplysninger til og med juli 2017 – er Aadan Yabal kontrolleret af de somaliske regeringstropper. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ændringerne ikke at er af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder derfor, at en udsendelse af klageren til Aadan Yabal ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For så vidt angår vurderingen efter udlændingelovens § 26 fremgår det af bemærkningerne til den seneste ændring af bestemmelsen i 2002 blandt andet, at der ved en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse skal tages hensyn til, om udlændingen er velintegreret i Danmark og dermed har opnået tilknytning til det danske samfund. Klageren er født og opvokset i Somalia, hvor hun frem til udrejsen i 2010 har boet. Hun har været gift med en somalisk mand og fået seks børn. Hun kan ikke skrive og læse somalisk, men hun taler sproget. Hun har endvidere været i kontakt med sin familie i landet efter sin udrejse. Klageren har boet i Danmark siden hun som 44-årig kom til landet i 2013. Hun taler ikke i nævneværdig grad dansk og kan ikke læse eller skrive. Hun har alene haft ganske kortvarig kontakt til arbejdsmarkedet og omgås primært med naboer og lever efter sin egen forklaring isoleret i sit hjem. Efter en samlet vurdering af disse forhold finder Flygtningenævnet, at klageren har en begrænset tilknytning til Danmark, hvorfor en udvisning ikke kan antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. soma/2017/42/DTO
