Nævnet meddelte i november 2017 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører hovedklanen [D] og er muslim fra [A] i regionen Lower Juba, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes to sønner og bror en dag blev opsøgt af et medlem fra Al-Shabaab, da de var på vej til marken. Al-Shabaab ville have dem til at arbejde for dem. Efterfølgende blev klagerens bopæl opsøgt af medlemmer fra Al-Shabaab, som ønskede at tage klagerens to ældste sønner med. Klageren modsatte sig dette, og blev derfor slået med en geværkolbe. Klagerens bror og sønner forsøgte at forsvare klageren, hvorefter de blev skudt. Klagerens svigerinde tog klagerens fem yngste børn med sig, idet de også risikerede at blive slået ihjel. Efter klagerens sønner og bror var blevet begravet, blev klageren opsøgt af Al-Shabaab, som fængslede hende. Klageren blev efterfølgende løsladt med hjælp fra sin nabo. Herefter udrejste klageren af Somalia. Klageren har endvidere oplyst, at hun tilhører Sufi-folket, som Al-Shabaab er imod. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Ved vurdering af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet, at hun har forklaret, at hun har dårlig hukommelse, og at hun efter de fremlagte lægelige oplysninger har et svækket helbred. Flygtningenævnet kan til dels lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet klageren har forklaret stort set konsistent herom, men dog med en divergens på et væsentligt punkt. Klageren har således forklaret konsistent om, at Al Shabaab opsøgte hendes sønner på bopælen, at hun i den forbindelse blev udsat for vold, og at hendes bror og hendes to ældste sønner blev dræbt, da de kom hende til undsætning. Flygtningenævnet lægger denne del af klagerens forklaring til grund. Forklaringen støttes af oplysningerne om, at klageren få dage efter udrejste af Somalia, og at hendes øvrige 5 børn rejste med hendes dræbte brors kone. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at forklaringen fremstår som selvoplevet. Klageren har forklaret divergerende om, hvordan hun flygtede fra Al Shabaab. Hun har under oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen forklaret, at hendes nabo fik hende løsladt ved at sige til Al Shabaab, at klageren ville gøre alt, hvad Al Shabaab ville have hende til. Under høringssamtalen den [i foråret] 2017 har hun forklaret, at hun ikke ved, om naboen havde talt med Al Shabaab om, at hun skulle løslades, og at naboen var kommet uset ind i rummet, hvor hun var fanget, og at de sneg sig væk derfra. Under mødet i Flygtningenævnet har klageren forklaret, at naboen gravede sig ind i rummet ude fra, og at hun kravlede samme vej ud sammen med ham. Flygtningenævnet kan på grund af divergenserne ikke lægge denne del af hendes forklaring til grund. Efter en samlet vurdering af klagerens troværdighed finder Flygtningenævnet, at klageren har sandsynliggjort, at hun har haft en asylbegrundende konflikt med Al Shabaab. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at klagerens ægtefælle og hendes 5 børn befinder sig i [K], Uganda. Flygtningenævnet finder, at klageren har sandsynliggjort, at hun er enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia. Herefter, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger om enlige kvinder i Somalia, har klageren sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse eller behandling i strid med udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet ændrer derfor udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2017 således, at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2017/39/CMA
