Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren er etnisk bandhabow og sunnimuslim fra Afgooye, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2011 blev opsøgt af repræsentanter fra Al-Shabaab, som ønskede at rekruttere ham. Klageren ønskede ikke at tilslutte sig Al-Shabaab. Som følge heraf blev han udsat for fysiske overgreb og tilbageholdt. Under tilbageholdelsen blev klageren udsat for fysiske overgreb, hvorfor han til sidst indvilligede i at samarbejde. Herefter fik klageren til opgave at grave huller, som skulle anvendes til en skyttegrav. Klageren var tilbageholdt af Al-Shabaab i seks måneder, hvorefter han flygtede og udrejste af Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet tager indledningsvis stilling til, om der kan meddeles klageren opholdstilladelse på grundlag af klagerens oprindelige asylmotiv. Ved vurdering af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren har gået 2 måneder i skole, og at han har forklaret, at han har svært ved at redegøre for årstal og måneder. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at forklaringen på centrale punkter har været præget af divergenser, som ikke kan forklares med hans ringe uddannelsesniveau. Klageren har forklaret divergerende om, hvor lang en periode af sit fangenskab han afviste at samarbejde med Al Shabaab. Han har således i oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2013 forklaret, at han efter tre måneder i fangenskab, hvor han blev udsat for tortur, indvilligede i at samarbejde med Al Shabaab. Han har under asylsamtalen [i vinteren] 2013 forklaret, at han var tilbageholdt i 6 måneder, før han accepterede at samarbejde, og at han flygtede 2 dage efter, at han accepterede at samarbejde. Under mødet i flygtningenævnet har han forklaret, at han i 2 uger var udsat for tortur, hvorefter han begyndte at samarbejde, og at hele fangenskabet varede 6 måneder. Han har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, hvornår han afslørede sin identitet for [M], som han traf på en café ved stationen i Mogadishu og som hjalp klageren på den videre flugt. Han har under asylsamtalen forklaret, at han først afslørede sit ansigt hjemme hos [M], mens han under høringssamtalen den [i foråret] 2017 har forklaret, at [M] kom hen til ham, hvorefter de gik ned ad en lille sti uden mange folk, hvor han viste [M] sit ansigt. Klageren har også forklaret divergerende om, hvor han befandt sig, da hans datter blev født [i vinteren] 2013. Under asylsamtalen har han forklaret, at datteren blev født, efter han var flygtet fra Al Shabaab, og at hun blev født hjemme i landsbyen, mens han var ude i landbruget og pløje. Senere under asylsamtalen ændrede han forklaringen til, at datteren blev født, efter han var flygtet, og mens han befandt sig i Kenya. Efterfølgende forklarede han, at han var i Milano, da datteren blev født. Disse divergenser svækker klagerens generelle troværdighed. Ved vurderingen af klagerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at klagerens forklaring under sin oprindelige asylsag og under den nuværende sag indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sin konflikt med Al Shabaab ikke kan lægges til grund. Det kan således heller ikke lægges til grund, at klageren er profileret i forhold til Al Shabaab. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde i Afgooye, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse den [i sommeren] 2014, således at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af EASOs Country of Origin Information rapport, Somalia Security Situation, februar 2016, at byen Afgooye, hvor klageren arbejdede på en restaurant, er kontrolleret af AMISON. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at Al Shabaabs måde at operere på generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Flygtningenævnet finder herefter, at den generelle vold i Afgooye ikke har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Information Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder derfor, at de generelle forhold i Afgooye er forbedret – om end forholdene forsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Afgooye, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Klageren har haft opholdstilladelse siden [vinteren] 2013. Han mangler at bestå et modul af Prøve i Dansk 1. Han har ikke opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men har været i praktik på en [X] restaurant i 9 måneder og på [Y] i 4 måneder. Han har ikke nære slægtninge i Somalia. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af disse forhold, at en udsendelse af klageren til Afgooye, hvor han arbejdet forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2017/38/CMA
