Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Klageren tilhører klanen bakadi og er muslim fra [navn på en somalisk by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sine onkler, [A] og [B], eller af repræsentanter fra al-Shabaab, idet de blev bekendt med, at klageren havde indgået ægteskab med en kristen kvinde under sit studieophold i 2013 i Mombassa, Kenya. Til støtte herfor har klageren oplyst, at han bosatte sig med sin ægtefælle, [C], i sin hjemby, Bargaan, idet klagerens far var syg. I slutningen af 2013 blev klageren opsøgt af tre onkler på sin bopæl. Hans onkler gav udtryk for, at de ikke billigede klagerens ægteskab med sin ægtefælle, fordi hun er kristen, og krævede, at klageren lod sig skille. Omkring 14 dage herefter blev klageren opsøgt igen af sine onkler, der var sammen med 14 repræsentanter fra al-Shabaab. Både klageren og hans ægtefælle blev tilbageholdt og stillet for en domstol og idømt dødsstraf. Omkring en måned efter dommen lykkedes det klageren at flygte ved at kravle over en mur på et toilet under aftenbønnen. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I foråret] 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Klageren har forklaret divergerende om, hvilke onkler der opsøgte ham, hvor mange gange, det skete, og hvornår. Videre har klageren forklaret divergerende om sin og ægtefællens fængsling og ægtefællens død. Til samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2014 har klageren forklaret, at han første gang blev opsøgt af 2 onkler på sin bopæl og dernæst på privatskolen, og at hans ægtefælle blev henrettet, før han selv blev stillet for en domstol. Til samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2014 har klageren forklaret, at han blev opsøgt 2 gange på sin bopæl, først af tre onkler, dernæst af to onkler, før han blev opsøgt på skolen ca. 3 uger senere. Til samme samtale og under nævnsmødet har klageren forklaret, at både han og ægtefællen blev stillet for en domstol ca. 2 måneder efter fængslingen. Klageren har til samtale med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2016 forklaret, at han blev opsøgt tredje gang på skolen et par dage efter, at 2 onkler havde opsøgt ham på bopælen, og at både han og ægtefællen blev stillet for en domstol dagen efter anholdelsen. Videre har ansøgeren i ansøgning om familiesammenføring med sin nuværende hustru oplyst, at han mødte denne i [begyndelsen af] 2014 – på et tidspunkt, hvor han efter sine egne forklaringer var fængslet. Under nævnsmødet har klageren ændret forklaring til, at han mødte sin nuværende hustru i [foråret] 2014. Klagerens forklaring om sin flugt fra et åbent toilet i kort afstand fra 70-80 al-Shabaab-medlemmer fremstår ligeledes usandsynlig og utroværdig. Når hertil kommer, at klageren har forklaret, at han ikke kan dokumentere sit ægteskab med den kristne kvinde [C], fordi deres ægteskab var hemmeligt, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har en personlig og konkret konflikt med al-Shabaab eller andre, herunder sine onkler. Flygtningenævnet finder ligeledes, at klageren ikke er profileret i forhold til al-Shabaab. Klagerens hjemby Bagaan er under kontrol af al-Shabaab. Efter baggrundsoplysningerne retter al-Shabaab nu ikke længere overgreb og angreb mod civile men mod profilerede personer. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at den generelle situation i Bagaan er af en karakter, der indebærer, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. De generelle forhold i området er forbedret, selv om forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, men ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Ved vurderingen af sagen har Flygtningenævnet også lagt vægt på det forhold, at klageren har boet i Bargaan i hvert tilfælde i en periode op til sin udrejse i 2014, hvor byen og området ligeledes var under al-Shabaab-kontrol. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Bargaan ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark i 2 år, han har ikke familiemæssig tilknytning til Danmark, han har ikke tilknytning til arbejdsmarkedet og har ikke gennemført uddannelse. Udover migræne har klageren ikke helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet finder derfor efter en samlet vurdering ikke, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19. stk. 1, nr. 1, jf. stk. 7, jf § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. soma/2017/35/DTO
