Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra [ansøgerens hjemby] i Galgaduud-regionen, Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen […], underklanen […], subklanen […] og familieklanen [...] Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han flygtede fra organisationen efter at have indvilliget i at samarbejde med dem. Ansøgeren frygter også at blive henrettet af de somaliske myndigheder, fordi han er bange for, at myndighederne vil beskylde ham for at have samarbejdet med al-Shabaab. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hans far blev kidnappet og slået ihjel af al-Shabaab i [sommeren] eller [efteråret] 2015, fordi faren nægtede at samle penge ind til organisationen. Omkring to uger efter, at ansøgerens far blev slået ihjel, blev ansøgeren selv opsøgt af repræsentanter fra al-Shabaab i familiens butik i [ansøgerens hjemby]. Ansøgeren blev herefter af al-Shabaab taget med til [en anden by], hvor han blev tilbageholdt og fængslet i nogle uger. Under fængslingen blev ansøgeren opfordret til at tilslutte sig al-Shabaab, og han blev også tvunget til at se filmklip, hvoraf det fremgik, at al-Shabaab havde angrebet myndighederne, AMISOM og FN’s hovedkvarter. Under fængslingen indvilligede ansøgeren i at samarbejde med al-Shabaab, fordi han var bange og ikke havde noget andet valg. Efter at have indvilliget i at samarbejde med al-Shabaab, blev ansøgeren løsladt fra fængslet. Ansøgeren tog herefter hjem til sin bopæl, hvor han besluttede sig for at flygte ud af Somalia, da han ikke ønskede at samarbejde med al-Shabaab. Ansøgeren udrejste af Somalia omkring halvanden uge efter løsladelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om væsentlige punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret usammenhængende om, hvornår det møde, som al-Shabaab havde indkaldt klanlederne til, blev afholdt. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at mødet blev afholdt en fredag i [sommeren] eller [efteråret] 2015. Ansøgeren har samtidig forklaret, at hans far dagen efter mødet blev kidnappet af al-Shabaab i moskeen i forbindelse med fredagsbønnen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik, inden ansøgeren og hans mor fandt faderens lig i nabolandsbyen, idet ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at der gik et stykke tid inden de fandt ham, og at dette kan være op til to uger. Under asylsamtalen er ansøgeren derimod citeret for at have forklaret, at han blev gjort bekendt med farens død samme eftermiddag, som kidnapningen fandt sted. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han af al-Shabaab blev gjort bekendt med, hvorfor han blev tilbageholdt af dem. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at al-Shabaab sagde, at de havde brug for ham. I asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han spurgte, hvorfor han skulle følge med, men at han ikke fik noget svar på dette. Ansøgeren har yderligere forklaret divergerende om, hvor længe han var tilbageholdt af al-Shabaab. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at han skønner, at han var tilbageholdt i omkring to uger, mens ansøgeren i sit asylansøgningsskema har anført, at han var tilbageholdt i omkring en uge. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han har været udsat for fysiske overgreb under tilbageholdelsen hos al-Shabaab, idet han i sit asylansøgningsskema har anført, at han blev udsat for fysiske overgreb, mens ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har forklaret, at han ikke blev udsat for fysiske overgreb, hvilket han dog under Flygtningenævnets behandling af sagen og til dels i asylsamtalen har ændret til, at man blev udsat for vold, hvis man ikke overholdt bønnetiderne eller sov for længe. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Galgaduud i den centrale/sydlige del af Somalia, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”. Soma/2017/32/MGO
