Nævnet meddelte i juni 2017 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Sagen er blevet behandlet samtidig med klagerens herboende kærestes sag.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren tilhører klanen […], subklanen […] og subsubklanen […]. Hun er muslim fra [en mindre landsby] i Hiraan regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af personen [A], som har tilknytning til al-Shabaab, idet hun er flygtet fra et forestående ægteskab med ham. Videre frygtede klageren, at hun ikke kunne opretholde en levestandard, idet hendes families jord var blevet overtaget af [en anden klan]. For Flygtningenævnet har klageren endvidere henvist til, at klagerens [ganske unge] datter risikerer at blive tvangsomskåret ved en tilbagevenden til Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i] juli 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I] februar 2017 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har den [forinden nævnsmødet] tiltrådt, at spørgsmålet om klagerens datters risiko for omskæring kan behandles under nævnsmødet.
Klagerens oprindelige asylmotiv
Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at klageren er analfabet. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund, idet den fremstår utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren på adskillige helt centrale punkter har forklaret divergerende og modstridende. Endvidere forekommer klagerens forklaring på centrale punkter ikke sandsynlig eller sammenhængende. Klageren har således forklaret divergerende om blandt andet, hvem der blev bortført på hendes bryllupsdag. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen under sin oprindelige asylsag har klageren forklaret, at [A] opsøgte og bortførte hende på hendes bryllupsdag [i] marts 2013, hvorefter hun blev tilbageholdt i en uge, inden [A] slap hende fri. Under den nuværende sag har klageren til samtalen [i] november 2016 forklaret og fastholdt, at det var hendes ægtefælle, der blev bortført af [A]. Under nævnsmødet har klageren forklaret, at hun blev bortført på sin bryllupsdag og tilbageholdt i en uge, og at klagerens ægtefælle herefter blev bortført og tilbageholdt. Endvidere er der ikke tidsmæssig sammenhæng i klagerens forklaring om sin udrejse. Under sin oprindelige asylsag og under den nuværende sag har klageren forklaret, at hun flygtede ud af Somalia kort tid efter sit bryllup [i] marts 2013. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2014 har klageren forklaret, at hun først udrejste af Somalia [i] december 2013 og indrejste i Europa (Grækenland) [i] januar 2014. Endvidere har klageren forklaret, at hun krydsede grænsen til Etiopien [i] december 2013, hvor hun ikke opholdt sig men fløj direkte videre til Tyrkiet, hvor hun opholdt sig i syv dage, inden hun sejlede til Grækenland, hvilket ikke stemmer overens med, at hun skulle være indrejst i Grækenland [i] januar 2014. Derudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at klagerens forklaring om, hvordan hendes udrejse er foregået og finansieret fremstår divergerende og ikke forekommer sandsynlig. Til oplysnings- og motivsamtalen [i] maj 2014 har klageren forklaret, at [den anden klan] overtog familiens jord, og at familien ikke længere havde noget jord, men måtte leve af klagerens ægtefælles jord. Til samme samtale har klageren imidlertid også forklaret, at hendes udrejse blev finansieret ved, at klagerens mor solgte familiens landbrugsjord. Til asylsamtalen [i] juni 2014 har klageren forklaret, at familien havde et lille jordlod tilbage, som der ikke kunne dyrkes afgrøder på, og som ikke blev taget fra dem, da det ikke var interessant. Det forekommer imidlertid mindre sandsynligt, at salget af et ikke-dyrkbart jordlod, som ikke blev taget fra familien, ville kunne finansiere klagerens rejse til Europa. Endelig har klageren forklaret divergerende om, hvornår hendes konflikter i Somalia fandt sted, og om hvorvidt hun rejste med sin familie til Etiopien, eller om hun rejste alene. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke er fremkommet med en rimelig forklaring på de nævnte divergenser og modstridende oplysninger. Ved vurderingen af klagerens troværdighed har Flygtningenævnet tillige inddraget den omstændighed, at klagerens forklaring under sin oprindelige asylsag og under den nuværende sag indeholder en lang række mindre divergenser og modstridende oplysninger, der dog ikke i sig selv ville kunne tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at klagerens forklaring om sin konflikt med personen [A], der skulle have tilknytning til al-Shabaab, og familiens konflikt med [den anden kan] i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hendes individuelle forhold.
Klagerens frygt for tvangsomskæring af datter
Vedrørende klagerens frygt for tvangsomskæring af sin datter bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at udøvelsen af kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret i Somalia, og at omkring 95-99 % af alle kvinder i alderen 15-49 år er omskåret. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at al-Shabaab har forbudt omskæring af kvinder, men at det fortsat foregår i områder kontrolleret af al-Shabaab. Selvom al-Shabaab ikke støtter eller opfordrer til kvindelig omskæring, vil al-Shabaab således heller ikke bekæmpe det. Både klageren og hendes kæreste har forklaret, at de er imod omskæring, og spørgsmålet for nævnet er herefter, om klageren og hendes kæreste vil være i stand til at modstå omgivelsernes ønske om at følge traditionen, hvorefter deres datter skal omskæres. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren selv er omskåret, og at der er tradition for i klagerens og klagerens kærestes familie, deres respektive klaner samt hjemområder at omskære unge piger. Efter en samlet og konkret vurdering af klageren og klagerens kæreste, hvis sag nævnet ligeledes har behandlet, finder Flygtningenævnets flertal, at klageren og hendes kæreste i givet fald ikke vil være i stand til at modsætte sig et ønske fra familien og omgivelserne i øvrigt om omskæring af deres datter. På denne baggrund finder flertallet, at klageren har sandsynliggjort, at hendes datter ved en tilbagevenden til hjemlandet, vil være i risiko for at blive omskåret mod klagerens og hendes kæreste vilje. Da klagerens barn i denne henseende må anses for den primære ansøger, meddeles barnet herefter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og under de foreliggende omstændigheder meddeles barnets […] forældre som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flertallet henviser herved til UNHCR’s Guidelines on International Protection: Child Asylum Claims under Articles 1 (A)2 and 1(F) of the 1951 Convention and/or 1967 Protocol relating to the Status of Refugees, udgivet den 22. december 2009, pkt. 9. Flygtningenævnet meddeler derfor allerede af denne grund den somaliske statsborger […] samt hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” soma/2017/16/CHHA
