Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somalier og sunni-muslim fra Hargeisa, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet de slog hans far ihjel og tvang ansøgeren til at arbejde for dem. Ansøgeren frygter endvidere sine to morbrødre, som slog hans bror ihjel på grund af deres konflikt med ansøgerens mor over den jord, de sammen arvede fra ansøgerens morfar. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans morfar døde i slutningen af 2012. Ansøgerens mor og hendes to brødre var efterfølgende uenige om, hvordan arven skulle fordeles. Ansøgerens mor og ældste bror tog ud på ansøgerens fars landbrug, hvor de skulle mødes med ansøgerens to morbrødre for at dele arven. De kom op og slås. Ansøgerens morbrødre var bevæbnede. De skød ansøgerens bror, og hans mor blev slået. Ansøgerens far var soldat/politi og boede i Jalalaqsi, mens resten af familien boede i Hargeisa. Efter brorens død blev det aftalt, at familien skulle flytte hjem til ansøgerens far i Jalalaqsi. Byen var kontrolleret af al-Shabaab, og før de kom, havde ansøgerens far allerede modtaget trusler fra al-Shabaab én gang. I marts eller april 2013 blev ansøgerens far igen opsøgt og truet af al-Shabaab. De troede, at ansøgerens far var spion, og når de fandt beviser, ville de komme igen og slå ham ihjel. En måned senere blev familiens bopæl igen opsøgt af al-Shabaab. Denne gang kom de for at få ansøgeren og hans bror Said til at arbejde for dem. De tog dem ikke med, men de kom i stedet dagen efter, og tog dem med. Ansøgeren og hans bror blev sammen med andre unge fra byen taget med til et fællesmøde. Her fik de at vide, at de fremover skulle arbejde for al-Shabaab. Ansøgeren mødte efterfølgende op hver morgen, som han fik besked på, og lavede praktisk arbejde. Omkring august 2013 kom ansøgerens far hjem en aften og fortalte, at han igen var blevet truet af al-Shabaab. De havde fortalt ham, at der var blevet samlet beviser mod ham. Dagen efter kom ansøgeren op og slås med en anden ung mand på arbejdet, fordi manden sagde, at ansøgerens far var spion. Nogle personer fra al-Shabaab gik imellem dem, og de bekræftede overfor ansøgeren, at hans far var mistænkt for at være spion. Ansøgeren blev sur og svinede dem til. Som straf for den opførsel blev han slået, bundet og hængt med hovedet nedad hele natten. Ansøgeren undskyldte sin opførsel og blev næste morgen løsladt. En aften i starten af 2014 kom ansøgerens far ikke hjem fra arbejde. Næste dag fandt ansøgeren farens lig på en plads i byen. Han var blevet skudt i tindingen, og folk på pladsen fortalte ansøgeren, at faren var blevet skudt, fordi han var spion. Drabet blev ikke anmeldt til myndighederne. Hverken ansøgeren eller ansøgerens bror gik herefter på arbejde. Ansøgerens bror vendte dog tilbage til arbejdet for al-Shabaab en uge efter, de havde slået faren ihjel. [I foråret] 2014 blev ansøgeren opsøgt på familiens bopæl af al-Shabaab. De sagde, at han skulle begynde at møde på arbejde igen, hvilket han gjorde. På arbejdet kom ansøgeren op og slås med en anden, over hvem der skulle lave mad. Ansøgeren blev derefter tilbageholdt i tre dage, før ansøgerens mor fik overtalt al-Shabaab til at løslade ham. Ansøgeren forsatte med at arbejde den næste måned, hvorefter han flygtede ud af Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen på væsentlige punkter fremstår divergerende, utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at ansøgeren blandt andet har forklaret divergerende om den behandling, som han blev udsat for i forbindelse med, at han skulle være blevet afstraffet af al Shabaab. Ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvor længe han skulle have været ophængt i et træ med hovedet nedad. Han har også forklaret forskelligt om, hvilken straf han fik som følge af sin anden konflikt, ligesom han har forklaret forskelligt om årsagen til den anden konflikt. Ansøgeren har endvidere givet tre forskellige tidspunkter for, hvornår han ophørte med at ”arbejde” for al-Shabaab. Flygtningenævnet finder videre, at det forekommer mindre sandsynligt, at ansøgerens far, der ifølge ansøgeren var soldat/politimand, skulle flytte familien fra Hargeisa til Jalalaqsi, når Jalalaqsi var kontrolleret af al-Shabaab. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgerens far som ansat ved militæret eller politiet, dels valgte at blive i byen, uagtet at han flere gange blev truet af al-Shabaab, dels at han accepterede, at hans sønner ”arbejdede” for al-Shabaab. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren og hans bror ifølge ansøgerens forklaring til asylsamtalen [i sommeren] 2016 begyndte at ”arbejde” for al-Shabaab omkring femte måned i 2013, mens faren først blev dræbt af al-Shabaab i begyndelsen af 2014 (omkring februar 2014). Flygtningenævnet finder også, at ansøgerens forklaringer på en række punkter fremstår konstrueret, hvilket svækker troværdigheden af ansøgerens forklaring. Ansøgeren har således til gensamtalen [i efteråret] 2016 forklaret, at drabet på faren ikke blev meldt til myndighederne, og at han ikke vidste hvorfor. Senere i samme samtale har ansøgeren forklaret, at familien ikke var klar over, hvordan de skulle kontakte myndighederne. Det bemærkes herved, at ansøgeren har forklaret, at faren arbejdede som soldat/politimand. Ansøgeren har videre til gensamtalen som forklaring på Udlændingestyrelsens undren over, at der ikke der ikke skete noget i anledningen af, at han udeblev fra ”arbejdet” hos al-Shabaab efter farens død, indtil de truede ham tilbage, forklaret han var syg på grund af slagene fra al-Shabaab. Det bemærkes herved, at episoden, hvor ansøgeren blev slået og hængt op i et træ ifølge ansøgerens forklaring ved gensamtalen fandt sted i august 2013, mens faren blev slået ihjel i begyndelsen af 2014. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er påfaldende, at ansøgeren skulle huske, at datoen for en slåskamp var [en bestemt dato i foråret] 2014 med henvisning til, at hans far ”døde ca. 2 måneder før”. For så vidt angår morens konflikt med sine brødre tiltræder nævnet, at denne, såfremt den lægges til grund, ikke vil kunne begrunde asyl for ansøgeren. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke er individuelt berørt af konflikten, som i øvrigt må anses for at være afsluttet. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2017/10/EMU
