Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Klageren er etnisk raxweyn og sunnimuslim fra […], Lower Shabelle, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Det fremgår af sagen, at klageren indrejste i Danmark [i foråret] 2015, og at han [i foråret] 2016 blev meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren har [i foråret] 2016 klaget til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse med påstand om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, subsidiært stk. 2. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at Al-Shabaab vil slå ham ihjel, fordi han ikke vil lade sig tvangshverve til gruppen, hvorfor han flygtede. Han frygter endvidere Al-Shabaab, fordi han indgik ægteskab med en kvinde, hvis bror, [A], var leder i Al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at han første gang blev opsøgt af Al-Shabaab i begyndelse af 2013. [A] og fire til fem andre medlemmer henvendte sig til klageren på et lokalt marked i byen og opfordrede ham til at lade sig hverve af gruppen, hvilket klageren afviste. I [sommeren-efteråret] 2013 blev klageren gift med [B], der var søster til [A]. [A] truede kort efter vielsen klageren med, at han ville få problemer, hvis han ikke lod sig hverve til gruppen, særlig henset til at han nu havde giftet sig med hans søster. Klageren nægtede fortsat at tilslutte sig gruppen. Et ukendt tidspunkt herefter opsøgte Al-Shabaab klageren tredje gang, hvor klageren blev hentet af [A], kørt til et ukendt sted og placeret i et tomt værelse. [A] fortalte klageren, at han ville få en uges betænkningstid, hvorefter det ville være hans sidste chance for at tilslutte sig Al-Shabaab, men klageren nægtede fortsat. Han blev kørt tilbage til sin bopæl samme aften og fik igen at vide, at han havde en uges betænkningstid. Ved hjælp fra sin mor udrejste klageren af Somalia kort tid herefter. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylsansøger at sandsynliggøre det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at klageren har sandsynliggjort sit asylmotiv, idet hans forklaring om sine konflikter med Al-Shabaab, der er præget af en meget lille detaljeringsgrad, fremstår divergerende og utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren har et bemærkelsesværdigt ringe kendskab til sin ægtefælles familie. Han kender således ikke hendes familieklan, og han ved ikke, hvad hendes far arbejdede med. Han har forklaret upræcist og usammenhængende om deres forhold, han kan ikke oplyse, hvilken ugedag eller måned, de blev gift, og han kan ikke redegøre for konsekvenserne af, at deres ægteskab var hemmeligholdt for deres familier. Det forekommer endvidere utroværdigt, at klageren efter sin forklaring ikke spurgte ægtefællens far om lov til at gifte sig med hende, fordi hendes far var bange for sin søn, der var tilknyttet Al-Shabaab. Hertil kommer, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har forklaret, at han ikke har haft kontakt til sin ægtefælle, siden han udrejste af Somalia med udgangen af 2013, fordi han ikke ved, hvordan han skal kontakte hende, mens han i klagen har oplyst, at hans kone bliver tortureret for at afgive oplysninger om ham. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om henvendelserne fra Al-Shabaab, uden at dette efter Flygtningenævnets opfattelse udelukkende kan skyldes tolkeproblemer. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren således forklaret, at han første gang blev kontaktet af Al-Shabaab i starten af 2013 på sin bopæl, hvor han sad og legede med sine søskendes børn, mens han under asylsamtalen forklarede, at han første gang blev opsøgt af [A] og fire til fem medlemmer af Al-Shabaab på markedspladsen i […]. Klageren har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at anden gang, han blev opsøgt, var i slutningen af 2013, hvor [A] mødte op på hans bopæl og sagde, at hvis han ikke søgte om tilgivelse for de begåede fejl og ikke ville være medlem af Al-Shabaab, ville han blive slået ihjel. Under asylsamtalen forklarede klageren, at anden gang, han blev opsøgt var 1 måned efter vielsen, hvor [A] igen kom til hans bopæl, hvor han legede med sin nevø, sammen med fire til fem Al-Shabaab medlemmer og sagde, at klageren og hans familie ville få problemer, hvis han ikke tilsluttede sig Al-Shabaab. Under mødet i dag har ansøgeren forklaret, at [A] kom sammen med tre til fire personer, som han kunne se. Flygtningenævnet finder det endvidere ikke sandsynligt, at klageren, der efter sin forklaring dagen efter for tredje gang blev opsøgt af [A] og tilbageholdt i halvanden dag, fik lov at gå med besked om, at han havde syv dage til at tænke over situationen. Nævnet har herved også henset til, at klageren har forklaret, at hans bror blev gennembanket dagen efter, at han havde nægtet at lade sig rekruttere af Al-Shabaab. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge klagerens udbyggende forklaring om, at hans nevø er blevet forsøgt bortført for at få oplysninger om ham, til grund. Nævnet bemærker herved, at klageren til asylsamtalen forklarede, at hans mor efter hans udrejse et par gange var blevet opsøgt af hans ægtefælles storebror, der havde spurgt efter ham, at det sidst var sket fem måneder tidligere, og at hun ikke var blevet truet. Flygtningenævnet finder sammenfattende ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. soma/2016/94/DTO
