Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører klanen Darood og er sunni-muslim, født i Mogadishu og opvokset i Las Anod, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af sin far, idet han ikke accepterer ansøgerens ægteskab med […]. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun i 2005 lærte […] at kende, og at de blev hemmeligt viet i juni 2006. […] tilhørte Silis-klanen, som er en undertrykt klan i forhold til ansøgerens egen klan. I juli 2006 blev ansøgerens familie bekendt med ægteskabet. I perioden efter ægteskabets indgåelse boede ansøgeren og hendes ægtefælle i henholdsvis Butine, Galkayo, Bosaso og senest i Las Anod. Ansøgeren og hendes ægtefælle flyttede rundt, da en mand, som både kendte ansøgerens far og ægtefælle, ledte efter ansøgeren og hendes ægtefælle. I april 2014 mødte ansøgerens far op ved ansøgerens arbejde i Las Anod, hvorefter han tilbageholdt ansøgeren i omkring otte måneder og udsatte hende for fysiske overgreb. Ansøgerens far truede med at slå ansøgeren ihjel, idet hun havde krænket hans ære ved at gifte sig med en mand fra Silis-klanen. Mens ansøgeren var tilbageholdt, flygtede […] sammen med ansøgerens svigermor og de tre børn til Mogadishu. I december 2014 lykkedes det ansøgeren at flygte, og efter et kort ophold i Mogadishu forlod hun Somalia i slutningen af december 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen overordnet forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger vægt på følgende: • Forklaringen forekommer statisk, og ansøgeren har ikke, når hun er blevet spurgt ud, været i stand til at forklare detaljeret om sammenhængen • Efter ansøgerens forklaring om sin nuværende alder og om tidspunktet for ægteskabet var hun kun 14 år, da hun indgik ægteskab • For at undgå at blive opsporet af faren flyttede ansøgeren rundt i forskellige byer sammen med ægtefællen og fik tre børn, hvorefter hun angiveligt flyttede tilbage til hjembyen, Las Anod, selvom hun vidste, at hendes fars familie opholdt sig der • Ansøgerens forklaring om, at faren som boede i Boatle, som er beliggende et døgns kørsel fra Las Anod, kom hver tredje dag og forulempede hende i de otte måneder, hun angiveligt var indespærret hos fasteren i Las Anod • Ansøgerens forklaring om, at hun ikke kunne flygte fra fasterens bopæl i de otte måneder, sammenholdt med hendes forklaring om, hvorledes det herefter lykkedes hende at flygte, forekommer usandsynlig • Det forekommer usandsynligt, at ansøgerens svigermor i løbet af seks dage skulle kunne arrangere og finansiere ansøgerens flugt med fly • Det forekommer usandsynligt, at det ikke skulle være muligt at kontakte ægtefællen telefonisk, idet det burde være muligt at få råd til en telefon, når det var muligt at skaffe penge til flugten • Ansøgeren fik pas i 2012 og har forklaret, at hun og ægtefællen siden da havde planlagt at udrejse. Ved indrejsen forklarede ansøgeren endvidere til politiet, at hun ønskede familiesammenføring • Ansøgeren er i politirapport af 10. maj 2015 refereret for at have forklaret, at ægtefællen var forsvundet i Mogadishu, hvor ansøgeren havde et tehus, og at livet var blevet for svært der, samt at ansøgeren havde efterladt sine børn hos sin faster Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter som anført, at ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/86/DH
