Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører klanen [A] og er sunni-muslim af trosretning fra Beledweyne, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at al-Shabaab vil slå ham ihjel, idet han flygtede fra dem. Han frygter endvidere en mand ved navn [B] fra Hawadle-klanen, som uretmæssigt overtog hans mors hus og blev fængslet, og den somaliske regering, fordi han har været tilknyttet al-Shabaab. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Forklaringen fremstår utroværdig og forkastes i sin helhed som konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der boede i det hus, som blev taget af et medlem af Hawadle-klanen. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at denne klan ejede huset, som ansøgerens mor boede i, mens han til asylsamtalen og til sin advokat har forklaret, at han og hans familie boede i fasterens hus, og at morens hus var udlejet til klanmedlemmet [B]. Ansøgeren har endvidere efter nævnets opfattelse forklaret divergerende om sin tilslutning til al-Shabaab, idet ansøgeren under asylsamtalen forklarede, at al-Shabaab besøgte hans skole, overtog højtalerne, sagde at de unge skulle deltage i jihad, og at ansøgeren på deres direkte henvendelse til ham takkede ja til at deltage i skydetræning. Ansøgeren har derimod under nævnsmødet forklaret, at han sammen med en ven gik til et træningssted for al-Shabaab og tilsluttede sig grupperingen. Flygtningenævnet finder det mindre sandsynligt, at ansøgeren sluttede sig til al-Shabaab alene med det formål at få hjælp til privatretlige konflikter, også henset til at ansøgeren har forklaret, at hans far var blevet udsat for vold af al-Shabaab, og ansøgeren således måtte være klar over grupperingens karakter. Nævnet finder det endvidere utroværdigt, at ledelsen i al-Shabaab – henset til ansøgerens angiveligt ganske underordnede rolle i grupperingen – skulle have interesse i at hjælpe ansøgeren med familiens konflikt med Hawadle-klanen og tilmed ganske kort efter, at ansøgeren havde tilsluttet sig al-Shabaab. Nævnet finder det endvidere utroværdigt, at den lokale domstol på ansøgerens anmodning sendte nogle medlemmer af al-Shabaab ud for at lede efter den person, der havde slået ansøgerens farbror ihjel. Nævnet bemærker herved, at det er påfaldende, at ansøgeren i asylskemaet intet har oplyst om disse konflikter, der angiveligt var årsag til, at han tilsluttede sig al-Shabaab. Nævnet finder det hertil påfaldende, at ansøgeren angiveligt troede, at han kunne forlade al-Shabaab, når han havde opnået det, han ville, at han – under kamphandlinger – kunne holde fri en måned under henvisning til, at han var syg, og at han i denne måned fortsatte sin skolegang og normale hverdag. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at et medlem af al-Shabaab, [D], skulle have hjulpet ansøgeren med at flygte fra militærlejren i [byen C], henset til at der ikke var nogen relation mellem dem og risikoen herved, ligesom det forekommer påfaldende, at ingen skulle have lagt mærke til, at [D] vækkede ansøgeren, mens han lå og sov sammen med mange andre unge mænd i et telt, og hjulpet ham over fængselsmuren. Om den generelle sikkerhedsmæssige situation i Hiiran bemærkes, at al-Shabaab ifølge de seneste baggrundsoplysninger (EASO Country of Origin Information Report, Somalia Security Situation, februar 2016) fortsat har indflydelse i eller kontrollerer det meste af regionen. Flere byer, herunder Beledweyne, der har flyforbindelse med Mogadishu, har dog i flere år været under kontrol af AMISOM. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren herefter ikke kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i hjembyen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/84/LAJ
