Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somalier fra klanen Hawiye, subklanen, Murasade, familieklanen Far Culus og sunni-muslim fra [A], Lower Shabelle, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive dræbt af medlemmer af al-Shabaab, som han har nægtet at samarbejde med, og som mistænker ham for at være spion for den somaliske regering. Han har endvidere henvist til, at han frygter, at medlemmer af al-Shabaab er blevet bekendt med et billede af ham, hvor han er fotograferet med bar overkrop og med det franske flag. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans familie holder køer i landsbyen [A] og sælger mælken på markedet i bl.a. Mogadishu, hvor det som oftest bliver solgt til repræsentanter fra de somaliske myndigheder. I slutningen af 2013, eller starten af 2014, blev hans far opsøgt af repræsentanter fra al-Shabaab, der forlangte, at hans far skulle tage ansvar for at indsamle landsbyens kvæg. Pengene fra salget af kvæget ville al-Shabaab bruge på våben. Da ansøgerens far nægtede at påtage sig opgaven, blev han [i starten af] 2014 dræbt af medlemmer af al-Shabaab. Nogle måneder efter ansøgerens fars død blev ansøgeren selv opsøgt af medlemmer af al-Shabaab, der forlangte, at han skulle overgive sin egen families kvæg. Ansøgeren nægtede, som sin far, at samarbejde, hvorefter han blev truet på livet. Den følgende dag var ansøgeren i Mogadishu med sin ven [M] for at sælge mælk. Da de samme aften returnerede til landsbyen blev de begge tilbageholdt af medlemmer af al-Shabaab, som beskyldte dem for at være spioner for den somaliske regering. Efter omkring en måneds tilbageholdelse blev de frigivet, efter familierne havde betalt dem fri med kvæg. Efterfølgende fortsatte ansøgeren og [M] arbejdet som sædvanligt. En aften, hvor de var vendt hjem fra Mogadishu, blev [M] opsøgt af al-Shabaab og dræbt på stedet. Ansøgeren var i marken ved kvæget, men modtog besked om, at al-Shabaab samme aften også havde været på bopælen for at lede efter ham. Den følgende morgen flygtede ansøgeren til Afgooye og derfra videre ud af Somalia. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han kommer fra en landsby, der hedder [A], men at han har forklaret divergerende om byens placering i forhold til Mogadishu, ligesom byen faktuelt er beliggende et andet sted, end angivet af ansøgeren. Dertil kommer, at ansøgeren i asylskemaet har angivet, at hans familie opholder sig i Mogadishu, mens han siden hen har forklaret, at hans familie stadig bor i [A]. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ved indrejsen i Danmark oplyste, at han havde forladt Somalia, fordi Al Shabaab havde forbudt ham at spille fodbold, mens han ikke senere har angivet denne grund, men henvist til en anden konflikt, hvor Al Shabaab ville have hans køer. Nævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvad der skete, da han første gang blev opsøgt af medlemmer af Al Shabaab. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om en række andre ting, herunder om afstanden fra landsbyen til Mogadishu, om antallet af køer, om Al Shabaabs besøg og om, hvorvidt det var hans mor, der ringede til ham og sagde, at han skulle flygte, eller om det var hans bror, der overbragte denne besked fra hans mor. Ansøgerens forklaring er endvidere præget af en meget lille detaljeringsgrad, og forklaringen fremstår alt i alt utroværdig. Ansøgeren har således ikke under nævnsmødet været i stand til at fremkomme med en forklaring på de nævnte divergenser eller svare uddybende og sammenhængende på nævnets spørgsmål om blandt andet hans landbrug og driften af dette. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han er profileret eller har konkrete konflikter i Somalia, ligesom han ikke har sandsynliggjort, at forholdene i hans hjemområde er af en sådan karakter, at han ikke kan henvises til at tage ophold der. Den omstændighed, at der tidligere har ligget et billede af ansøgeren, der holder det franske flag på facebook, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at det alen beror på ansøgerens egen formodning, at dette billede er kommet til Al Shabaabs kendskab, og at Al Shabaab i den anledning skulle forfølge ham. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/83/SLH
