soma201681

Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk darod og muslim af trosretning fra [en navngiven by] i Sool regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi de mener, at ansøgeren har krænket deres ære. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsmæssigt omskåret af hendes familie. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun omkring [foråret] 2011 indledte et forhold til sin tidligere kæreste [J]. I løbet af 2011 gik de til flere bryllupper sammen, og de mødtes også jævnligt hjemme hos [J]. I [vinteren] 2011 henvendte [J] sig til ansøgerens families bopæl og spurgte efter hende. Ansøgerens far havde forinden hørt om, at ansøgeren og [J] var i et forhold, og ansøgerens far skød derfor efter [J] med et gevær. [J] flygtede fra stedet, og ansøgeren har ikke set ham siden. Ansøgerens far udsatte efterfølgende ansøgeren for fysiske overgreb, og han spærrede hende inde i et rum på familiens bopæl i fem dage, fordi han mente, at hun havde krænket familiens ære. Tre dage efter blev ansøgeren tvangsgift med en ældre mand fra hendes hjemby ved navn [M]. På bryllupsnatten fandt [M] ud af, at ansøgeren ikke var jomfru, og leverede hende derfor tilbage til hendes far. Ansøgerens far låste hende inde på familiens bopæl. Ansøgerens far truede ansøgeren på livet, og udsatte hende for grove fysiske overgreb. Da ansøgeren havde været spærret inde i to uger, fandt ansøgerens moster, [K], ud af, at hun var spærret inde. [K] begyndte herefter at arrangere ansøgerens udrejse, og tre dage senere lukkede [K] ansøgeren ud af rummet, og ansøgeren flygtede ud af hendes hjemby i bil til Etiopien med hjælp fra en agent. Ansøgeren opholdte sig i Addis Ababa i tre uger, hvorefter hun udrejste til Tyrkiet med fly og begyndte sin rejse imod Europa. Flygtningenævnets flertal kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om den del af asylmotivet, der vedrører forholdet til [J], til grund, idet ansøgeren i det væsentlige har forklaret konsistent og sammenhængende herom. Flertallet lægger derfor til grund, at ansøgeren har haft et forhold udenfor ægteskab til [J], og at hendes far, da han opdagede forholdet, udsatte hende for vold og forsøgte at bortgifte hende til en ældre mand. Nævnet lægger videre til grund, at faren, da ægtemanden gav ansøgeren tilbage, fordi hun ikke var jomfru, låste hende inde og truede med at slå hende ihjel. Flertallet lægger derfor til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets flertal lægger om den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører frygten for omskæring af datteren, videre til grund, at ansøgerens datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive omskåret mod ansøgerens vilje. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun kommer fra en traditionelt tænkende familie, og at alle kvinderne i hendes familie er omskåret, og at også hendes to niecer på 7 og 8 år for nyligt er blevet omskåret. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgeren allerede, da hun udrejste, var i konflikt med sin familie, og at hun efterfølgende uden familiens accept har indgået ægteskab og fået et barn med en somalisk mand, der er norsk statsborger. Ægtefællen stammer fra en anden klan og har boet i Norge i omkring 20 år. Flertallet finder under disse omstændigheder, at ansøgeren næppe vil kunne modstå det sociale pres for at lade sin datter omskære. Flertallet finder derfor, at ansøgeren og hendes datter er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Soma/2016/81/MVI