Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Galgaduud, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive slået ihjel af al-Shabaab, idet han har solgt tobak. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet den fremstår som usammenhængende og konstrueret, og ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2015 forklaret, at han flygtede, fordi en gruppe på ca. 100 mennesker fra al-Shabaab forsøgte at stoppe ham en dag, hvor han havde været i [byen A] for at købe tobak til videresalg. Han oplyste samtidig, at han havde hørt om andre tobakshandlere, der var blevet mishandlet af al-Shabaab. Ved asylsamtalen [i starten af] 2016 oplyste ansøgeren, at han i månederne op til denne episode var blevet opsøgt af personer fra al-Shabaab tre gange i anledning af sit salg af tobak, og at han var blevet tilbageholdt to gange på deres base i henholdsvis 10 og 15 dage. Her blev han forhørt om salg af tobak, men efter at have benægtet ethvert kendskab hertil fik han lov at gå. Lederen af basen gav ham første gang besked om, at al-Shabaab ville undersøge tingene nærmere. Næste gang sagde lederen, at ansøgeren nok skulle komme til at indrømme sit salg af tobak en dag, og så ville han blive skudt. Fire måneder efter denne episode var ansøgeren i [byen A] for at købe tobak. På tilbageturen mødte han en gruppe på 40-50 mænd fra al-Shabaab. Han smed sine varer fra sig og løb mod [byen A], da han så gruppen. Mændene så også ham, men de skød ikke efter ham. Han så ikke, hvad de foretog sig, da han løb med ryggen til dem. Ansøgeren mener, at al-Shabaab ikke har foretaget sig yderligere med ham i forbindelse med tilbageholdelserne, fordi de vil have beviser. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han hele tiden har sagt, at der var ca. 100 mænd, som han stak af fra ind mod [byen A], og at de ikke turde skyde efter ham, fordi der var etiopiske AMISOM tropper uden for [byen A]. Ansøgerens forklaring om, at han skulle være blevet tilbageholdt flere gange af al- Shabaab på grund af mistanke om salg af tobak, og at han derefter skulle være blevet løsladt, fordi al-Shabaab ikke havde beviser imod ham, forekommer usandsynlig og utroværdig. Når dette sammenholdes med de øvrige oplysninger, forkaster Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i sin helhed. Efter baggrundsoplysningerne er der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til [byen B] vil være i risiko for overgreb i strid med artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved sin blotte tilstedeværelse i byen. Flygtningenævnets flertal finder derimod, at byen [byen A] kan tjene som internt flugtalternativ. Det fremgår af baggrundsoplysningerne, at byen [A] er kontrolleret af AMISOM og SNA, jf. herved rapport af 12. oktober 2015 fra Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl i Østrig, ”Analyse der Staatendokumentation, Somalia, Lagekarten zur Sicherheitslage”, Udlændingestyrelsens rapport af september 2015, ”South Central Somalia, Country of Origin Information for Use ind the Asylum Determination Process” og EASO Country of Origin Information Report, Somalia Security Situation, Februar 2016. Det fremgår endvidere, at det er muligt at rejse med fly til Dhuusamarreeb, som også er kontrolleret af AMISOM og SNA, og derfra komme videre til [byen A]. Ansøgeren er født i [byen A], der ligger ca. 45 km fra [byen B]. Ansøgeren var i 2-3 år forud for flugten flere gange om måneden i [byen A] for at handle, ligesom han har flere venner og bekendte i byen. Når dette sammenholdes med, at han er en ung mand uden helbredsmæssige problemer, vil det efter en samlet vurdering være rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i [byen A] som et internt flugtalternativ, jf. herved blandt andet Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus pkt. 91. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til [byen A] i Somalia vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at han risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/79/LAJ
