Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen Shikhal, subklanen […] og er sunni-muslim. Ansøgeren har angivet at være fra Baidoa, Bay, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab vil slå hende ihjel, fordi hun har nægtet at arbejde for dem, og fordi hun har været ansat på et offentligt hospital i Mogadishu. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hun modtog et telefonopkald fra et ukendt medlem af al-Shabaab på et ukendt tidspunkt efter, at hendes anden ægtefælle blev kidnappet. Personen oplyste, at han var imod ansøgerens arbejde på et offentligt hospital. Han forlangte, at hun skulle arbejde for al-Shabaab, hvorefter vedkommende lagde på. Ikke lang tid efter det første opkald, blev ansøgeren igen ringet op af et ukendt medlem af al-Shabaab, som sagde, at hun fortsat arbejdede på hospitalet og ikke havde efterlevet deres ordre. Efter endnu et stykke tid blev ansøgeren kontaktet telefonisk for tredje gang. Under denne telefonsamtale, sagde vedkommende, at ansøger skulle dræbes og have skåret halsen over med kniv. Flygtningenævnet vil ikke afvise, at ansøgeren taler dialekten may may. Nævnet finder heller ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgerens oplysninger om, at hun er uddannet som sygeplejerske eller har været ansat på [et hospital], som det fremgår af den fremlagte erklæring herfra. Flygtningenævnet tager derfor ikke anmodningen om udsættelse af sagen for at skaffe yderligere oplysninger herom til følge. Flygtningenævnet kan ikke lægge væsentlige dele af ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har på en række centrale punkter forklaret divergerende, og forklaringen om asylmotivet fremstår ikke sammenhængende og overbevisende. Ansøgeren har generelt haft svært ved at tidsfæste forløb og begivenheder i forhold til væsentlige begivenheder som f.eks. sine børns fødsler eller sin anden ægtefælles forsvinden. Ansøgeren har ved motivsamtalen i Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2015 forklaret, at hendes konflikt med al-Shabaab startede efter, at hendes anden mand blev kidnappet for 4 år siden. Hun blev på et ikke nærmere angivet tidspunkt kontaktet, da hun en dag var ved at forlade sit arbejde. Der var en dame, som fortalte hende, at der var blevet ringet til ansøgeren. Ansøgeren fulgte med hen i en nærliggende butik, hvor hun telefonisk fik at vide, at al-Shabaab godt vidste, at hun arbejdede for myndighederne, og at hun i stedet skulle arbejde for al-Shabaab. Ansøgeren forklarede videre under motivsamtalen [i sommeren] 2015, at hun næste gang blev kontaktet af al-Shabaab ca. 3 måneder senere, men dog ikke kunne sige det helt præcist. Det skete også telefonisk og gennem henvendelse fra en beboer i kvarteret, mens ansøgeren var hjemme og opholdt sig uden for sin bopæl. Hun fik at vide, at al-Shabaab vidste, at hun stadig arbejdede på regeringens hospital, selv om de havde sagt, at hun skulle stoppe med det. Den tredje henvendelse fra al-Shabaab kom også, mens hun var derhjemme. Der gik kortere tid mellem denne henvendelse og den anden henvendelse end mellem de to første – måske én måned. Ved denne lejlighed blev hun truet med at blive slået ihjel. Under asylsamtalen [primo] 2016 forklarede ansøgeren, at hun modtog den første henvendelse fra al-Shabaab, da hun lige var startet med at arbejde på hospitalet […] umiddelbart efter, at hun havde afsluttet sin uddannelse som sygeplejerske i 2001-2002. Hun oplyste videre, at den anden henvendelse fra al-Shabaab skete omkring en uge efter første opkald, og at den tredje henvendelse kom omkring 20 dage efter. Senere under samme samtale har ansøgeren bekræftet, at den første henvendelse fra al-Shabaab kom i 2014. Ansøgeren har for Flygtningenævnet herom yderligere forklaret, at hun ikke har forklaret, at hun fik en henvendelse fra al-Shabaab, da hun lige var uddannet. Hun kan i øvrigt ikke huske, hvornår hun første gang blev kontaktet af al-Shabaab, og hvor lang tid der gik i mellem de enkelte henvendelser. Ansøgeren har under motivsamtalen [i sommeren] 2015 forklaret, at hun fik brændt tre tæer, inden al-Shabaab dræbte hendes første mand, mens hun under asylsamtalen [primo] 2016 har oplyst, at hun ikke på noget tidspunkt fysisk er blevet kontaktet af al-Shabaab. Derimod brækkede hun tre tæer, da hendes mand faldt over hende, da han blev skudt. Ansøgeren har for Flygtningenævnet herom yderligere forklaret, at der var tale om, at hun brækkede fire tæer, da hendes mand faldt ind over hende. Ansøgeren har under asylsamtalen [primo] 2016 forklaret, at hun gjorde sin uddannelse færdig i 2002. Hun har oplyst, at uddannelsen tog 2 år og startede i 2001. Hun har ikke kunnet redegøre nærmere for, hvordan det kan være, at uddannelsesbeviset angiver, at uddannelsen varede fra 1. januar 2000 til den 30. december 2001. Hun har også oplyst, at hun arbejdede i ni år på hospitalet […], hvor hun startede med at modtage løn i 2003. Hun har ikke nærmere kunnet redegøre for, hvorfor disse oplysninger ikke stemmer med erklæringen [hospitalet] dateret [i foråret] 2015, hvorefter hun var ansat på hospitalet i perioden fra [foråret] 2007 til [primo] 2014. Hun har endvidere oplyst, at erklæringen blev udstedt 1-2 måneder før hendes udrejse, som hun i motivsamtalen og senere i asylsamtalen angav som sket i [foråret] 2014. Ansøgeren har for Flygtningenævnet herom yderligere forklaret, at det ikke betyder så meget, hvornår en anbefaling er dateret. Ansøgeren har under motivsamtalen [i sommeren] 2015 forklaret, at hun ikke vidste, hvad rejsen fra Somalia til Danmark havde kostet, men at hendes kollegaer havde samlet penge sammen til hendes rejse. Hun vidste endvidere ikke, hvilke lande hun var kommet igennem, inden hun fløj til Danmark. Under asylsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at både naboer og kollegaer havde indsamlet 10.000 dollars til hende til at betale rejsen, og at hun under udrejsen befandt sig på vejen til Etiopien og kørte forbi sin hjemby Baidoa. Ansøgeren har for Flygtningenævnet herom yderligere forklaret, at der var tale om, at hun rejste i en gruppe med syv andre kvinder, som overtalte agenten til at lade hende rejse med uden betaling. Ansøgeren har under sagen i øvrigt oplyst, at hun aldrig har haft konflikter med myndighederne i Somalia, og at hun ingen konflikter oplevede med al-Shabaab i de år, hvor hendes anden ægtefælle arbejdede for militæret i Mogadishu, inden han forsvandt. Hun er endvidere ikke blevet opsøgt af al-Shabaab op til eller i perioderne mellem de opkald, hun angiveligt modtog fra al-Shabaab. Efter baggrundsoplysningerne er sikkerhedssituationen i Mogadishu blevet væsentligt forbedret de seneste år. Al-Shabaab er blevet væsentligt svækket som gruppe og fordrevet fra Mogadishu. Det fremgår endvidere af UK Home Offices rapport ”Country Information and Guidance Somalia”, udgivet i marts 2016, at al-Shabaab primært efterstræber personer/mål, der har med den somaliske regering og dens internationale støtter at gøre. Efter det oplyste efterstræbte al-Shabaab ikke ansøgeren under hendes ægteskaber med to mænd, der var ansat i den somaliske regerings militær, eller i årene efter bortførelsen af den anden ægtefælle for omkring fem år siden. Det forekommer på den baggrund ikke sandsynligt, at al-Shabaab skulle efterstræbe hende af de grunde, som hun har forklaret. Der er i øvrigt ikke grundlag for at anse den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu for at være af en sådan karakter, at der er reel risiko for overgreb som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren efter det oplyste ikke er uden netværk og familie i tilfælde af en tilbagevenden til Mogadishu. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse, eller at hun risikerer dødsstraf, tortur, anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2, er således ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/74
