Nævnet meddelte i maj 2016 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra landsbyen […], som ligger i regionen Jubbada Hoose, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin far, sin ægtefælle eller sine brødre, fordi hun er flygtet fra dem og senere udrejst af Somalia. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at hun vil blive fængslet eller slået ihjel af de somaliske myndigheder, fordi hun er gift med en mand, der er medlem af al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes forældre blev skilt, da hun var 13 år gammel. Herefter mistede hun kontakten til sin far. Hendes far blev medlem af al-Shabaab i 2011 eller 2012. Hendes brødre, […], […] og […], blev medlem af al-Shabaab omkring 2012 eller 2013. I sommeren 2013 blev ansøgeren gift med en mand ved navn […]. Omkring et år efter indgåelsen af deres ægteskab blev ansøgeren opsøgt af sin far, imens [hendes ægtefælle] var i Kismayo for at søge arbejde. Hendes far fortalte, at hun skulle indgå ægteskab med et al-Shabaab medlem ved navn […]. Da [ansøgerens ægtefælle] kom hjem, fortalte ansøgeren ham, hvad hendes far havde sagt, hvorefter [ansøgerens ægtefælle] besluttede sig for at flygte. Ti dage efter [ansøgerens ægtefælles] flugt blev ansøgeren opsøgt af sin far og [sin nye ægtefælle], som tvang hende ind i deres bil. Ansøgeren blev herefter kørt til et ukendt skovområde og placeret i en hytte, hvor hun opholdt sig i tre måneder. [Ansøgerens nye ægtefælle] opholdt sig indimellem i hytten sammen med ansøgeren og udsatte hende for overgreb et ukendt antal gange. Efter tre måneder lykkedes det ansøgeren at flygte. Hun gik i en tilfældig retning, hvorefter hun endte i byen […]. Her fik hun hjælp af en familie, og næste morgen fik hun et lift af en mælkebil til byen Kismayo. Chaufføren satte ansøgeren af foran politistationen i Kismayo, hvorefter hun blev tilbageholdt i tre måneder. Chaufføren vidste, at ansøgeren var datter af et al-Shabaab medlem, hvilket han havde fortalt politiet. Ansøgeren blev løsladt fra fængslet, fordi en person ved navn […], som var ansat i fængslet, etablerede kontakt til ansøgerens morbror, som boede i Kismayo. Ansøgerens morbror fik hende løsladt efter flere møder med politiet. Med økonomisk støtte fra sin morbror ved navn […], som bor i USA, udrejste ansøgeren af Somalia i slutningen af 2014. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemområde, der efter de foreliggende baggrundsoplysninger er kontrolleret af al-Shabaab, vil være i risiko for overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at betingelserne i dette tilfælde er til stede for at henvise ansøgeren som enlig kvinde, uden anden tilknytning til byen end de nedennævnte familiemedlemmer, til som internt flugtalternativ at tage ophold i Kismayo. I den forbindelse bemærkes, at ansøgeren, på grund af sin fars tilknytning til al-Shabaab, har været tilbageholdt af myndighederne, at hendes moster, på grund af frygt for ansøgerens far, ikke har turdet tage kontakt med hende, og at hendes morbror efter hendes forklaring kun har turdet huse hende i tre dage, inden han hjalp hende ud af landet. Endelig er der herved henset til baggrundsoplysningerne om al-Shabaabs tilstedeværelse i og omkring Kismayo. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. soma/2016/73/SSM
