Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra [byen A], Hiiraan, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel af [B’s] familieklan ved navn [C], idet ansøgeren er blevet beskyldt for at have kastet en forbandelse, og idet de tidligere har haft en konflikt over ejerskabet af en brønd i byen [D]. Flygtningenævnet kan ikke afvise, at der har været en tvist om rettighederne til en brønd på ansøgerens hjemegn. Derimod finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om sagens øvrige omstændigheder, herunder omstændighederne i forbindelse med brorens død og anholdelsen i Mogadishu, fremstår utroværdige og konstruerede. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at det er påfaldende, at han i forbindelse med episoden på caféen i Mogadishu alene blev anholdt, når han har forklaret, at det reelt var ham, der var efterstræbt på livet i forbindelse med den tidligere episode, hvor hans bror ved en fejl blev dræbt. Nævnet finder det endvidere påfaldende, at klageren efter sin angivelige løsladelse mod kaution forblev i Mogadishu i en periode, og at han i den forbindelse afventede udstedelsen af såvel pas som visum til Dubai. Det er desuden påfaldende, at ansøgeren i forbindelse med, at han rejste fra hjemegnen, efterlod sin ægtefælle og børn, også henset til, at ansøgeren har forklaret, at ægtefællen efterfølgende har måttet forlade området. Ansøgerens forklaring om, at dette skyldtes, at hans ægtefælle tilhørte samme klan som [B] og hans sønner, kan ikke føre til en anden vurdering. Det er efter nævnets opfattelse også påfaldende, at [B’s] søn kunne finde ansøgeren i hovedstaden Mogadishu, og at ansøgeren uden problemer boede i byen en måned, før [B’s] søn og hans politikolleger fandt, opsøgte og tilbageholdt ansøgeren. Endelig forekommer det i lyset af oplysningerne om, at ansøgeren var løsladt på kaution påfaldende, at ansøgeren legalt kunne udrejse af landet. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke kan opnå asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger om sikkerhedssituationen i Somalia, herunder Mogadishu, tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke med den fornødne sikkerhed kan afvises, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sin hjemegn, herunder byerne [A] og [D], vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved den blotte tilstedeværelse. Flygtningenævnet finder imidlertid på baggrund af de nævnte baggrundsoplysninger, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Mogadishu, idet det vurderes, at han der ikke vil være i reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ved denne vurdering, som skal foretages i overensstemmelse med Handbook pkt. 91 og UNCHRs guidelines on International Protection af 23. juni 2003 afsnit II C, er der foretaget en samlet bedømmelse af oplysningerne om ansøgerens forhold. Det er herunder indgået, at ansøgeren har oplyst, at han har familie i Mogadishu. Det er desuden tillagt vægt, at ansøgeren er ung, rask og arbejdsduelig. Han vil derfor have mulighed for at etablere sig i Mogadishu på et rimeligt niveau. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/72/LAJ
