soma201670

Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er fra Beledweyne i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin far eller Mohamed, som hendes far har solgt hende til, og som vil udnytte hende seksuelt, ligesom hun frygter, at Mohamed vil videresælge hende til andre mænd, der ligeledes vil udnytte hende seksuelt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes far i mange år har været misbruger af khat, og at han i en årrække har slået hendes mor, fordi mor ikke kunne skaffe tilstrækkelige midler til betaling for hans misbrug. Omtrent en måned inden hun udrejste af Somalia, blev hendes mor opmærksom på, at hendes far ikke længere forlangte at få penge til at købe khat for. Ansøgerens mor konfronterede faren herom, og i den forbindelse oplyste han, at han havde solgt ansøgeren til Mohamed. Inden ansøgeren flygtede, blev hun fire gange overfaldet af sin far. Flygtningenævnet finder at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som utroværdigt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på væsentlige punkter fremstår usammenhængende og divergerende. Nævnet finder ikke, at dette alene kan forklares ved, at ansøgeren efter det oplyste, har vanskeligt ved datoer og tidspunkter. Til oplysning- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at manden, Mohamed, skulle betale penge for hende, og at hun så skulle giftes med ham. Hun havde set ham, men aldrig talt med ham. Under asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at hendes far ikke havde aftalt med Mohamed, at hun skulle giftes med ham, men alene at han kunne udnytte hende seksuelt mod, at hendes far fik penge af ham. Ansøgeren forklarede endvidere under asylsamtalen, at hun på intet tidspunkt havde set Mohamed, at hun spurgte sin mor, hvem Mohamed var, og umiddelbart efter forklarede hun, at alle i landsbyen kendte Mohamed. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvordan og hvornår hun fik kendskab til aftalen mellem faren og Mohamed i forhold til tidspunktet for hendes udrejse, samt om farens overfald på hende. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun fik at vide af sin mor, at Mohamed ville giftes med hende, cirka en måned før hendes udrejse af Somalia og intet om overfald fra farens side. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at faren fortalte hende, at han havde solgt hende til Mohamed, at faren slog såvel hende som hendes mor samme dag, som han fortalte, at hun skulle over til Mohamed, og at ansøgeren med morens hjælp udrejste næste dag. Senere under samtalen forklarede ansøgeren, at faren næste dag – efter på ny at have udsat ansøgeren for vold – rejste til [en anden by], og at hun ikke så ham igen. Efterfølgende oplyste ansøgeren, at faren overfaldt hende igen de tre følgende dage efter meddelelsen om, at hun skulle tage over til Mohamed, og derefter rejste. Umiddelbart derefter oplyste ansøgeren, at der gik omtrent en måned, fra hendes far forlod deres hjem, og til hun selv udrejste, og at hun i mellemtiden opholdt sig i hjemmet. Samtidig oplyste hun, at moren hjalp hende med at udrejse dagen efter, at hendes far havde slået hende. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om finansieringen af hendes udrejse. Hun har således i asylskemaet oplyst, at den mand, hun skulle giftes med, havde givet hendes far nogle penge, og at hendes mor stjal pengene og gav dem til hende, til brug for udrejsen. I oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at hendes mor havde betalt for rejsen ved at sælge halvdelen af familiens landbrug, mens ansøgeren var tilbageholdt i Libyen, og at hendes rejse til Libyen blev betalt af hendes mor, der havde hendes fars penge. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren, at flugten blev finansieret af hendes mor ved, at moren solgte sin jord, uagtet ansøgeren i indledningen til samtalen, havde oplyst, at hverken hendes far eller hendes mor ejede noget jord. Herefter og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har sandsynliggjort sit asylmotiv, finder nævnet sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes herved, at da nævnet ikke har lagt ansøgerens forklaring til grund, finder nævnet ikke, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandligt netværk. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/70/CEB