Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen Eyle, subklan [navn på subklan] og familieklan [navn på subklan] og er fra [bynavn], Gedo-regionen, Somalia. Hun er muslim af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgerens ægtefælle solgte tobak, ansøgeren hjalp med salget. En dag i [sommeren] 2014 kom medlemmer fra al-Shabaab og anholdt ægtefællen. Dagen efter kom fire medlemmer fra al-Shabaab og anholdt ansøgeren og førte hende til et fængsel i [bynavn]. De anholdt hende og ægtefællen, fordi det ifølge al-Shabaab er forbudt at sælge tobak. Ansøgeren var fængslet i to måneder. I forbindelse med fængslingen mistede hun sit ufødte barn. Ansøgeren har forud for nævnsbehandlingen fortalt, at hun blev løsladt, da hendes svigerfader stillede en form for kaution for hende. Hun flygtede ud af Somalia dagen efter løsladelsen. Ansøgeren har under nævnsbehandlingen overordnet gjort gældende, at der har været massive tolkeproblemer under sagens behandling hos Udlændingestyrelsen. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om der kan gives opholdstilladelse i henhold til loven. Det følger heraf, at en ansøger må sandsynliggøre det asylmotiv, som hun påberåber sig. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren forud for nævnsbehandlingen har været tilbudt tolkning af sædvanligvis anvendte tolke, herunder tolke der har givet udtryk for, at de taler og forstår den dialekt, som ansøgeren anvender, og at der ikke har været kommunikationsproblemer. Set i det lys finder nævnet, at det må tillægges processuel skadesvirkning, at ansøgeren alene har villet medvirke til oplysnings- og motivsamtalen. Nævnet finder, at ansøgeren under denne har forklaret om forhold, hvor oplysningerne alene kan hidrøre fra ansøgeren selv. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren har haft lejlighed til at gennemgå referatet og har her anført syv nærmere angivne korrektioner. Nævnet finder, at ansøgeren under nævnsbehandlingen har forklaret meget divergerende om centrale forhold, herunder om hendes løsladelse, idet hun under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hun blev løsladt efter to måneders fængsling, fordi hendes svigerfader efter henvendelse til vicefængselsinspektøren fik overtalt denne til at løslade ansøgeren, fordi han garanterede for hende. Hun har under nævnsbehandlingen forklaret, at hun fik udgang fra fængslet i forbindelse med, at hendes barn skulle begraves, hvorefter det under ceremonien lykkedes hende at flygte. Hun har endvidere forklaret udbyggende om fængselsopholdet, idet hun først under nævnsbehandlingen har oplyst, at hun efter omkring en måneds fængsel blev dømt til døden på grund af hendes deltagelse i tobakshandlen. Endvidere finder nævnet det helt usandsynligt, at hun umiddelbart derefter kunne vende tilbage til hjemmet og hente 4.000 US dollars, som angiveligt var gemt, når henses til hendes forklaring om, at hun og hendes ægtefælle var fattige og derfor var henvist til at handle med tobak for at overleve. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har noget familienetværk uden for Somalia, og at ansøgeren må anses for at have familienetværk i Somalia. Nævnet finder herefter efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun vil være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Somalia efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikere overgreb, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/62/MKT
