Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, som han forud for sin udrejse af Somalia blev forsøgt tvangsrekrutteret til. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de klaner, som hans familie i Mogadishu tidligere har haft konflikter med, ligesom han frygter at blive chikaneret og undertrykt, fordi han tilhører minoritetsklanen Ajuuraan. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at hans farbroder underviste ham og andre elever i en koranskole […], da skolen blev opsøgt af medlemmer af al-Shabaab, som berordrede farbroderen til at udpege de elever, der var fyldt 12 år. Da farbroderen nægtede at udlevere sine elever, blev både han og ansøgeren tilbageholdt i al-Shabaabs fængsel i [byen]. Efter de havde været tilbageholdt i fem dage, blev ansøgeren kørt hen til en af al-Shabaabs træningslejre, hvor han fik at vide, at han skulle tage del i træningen. Næste morgen lykkedes det for ansøgeren at flygte. Dernæst kontaktede han sin anden farbroder, som arrangerede hans udrejse af Somalia. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han og hans familie tilhører minoritetsklanen Ajuuraan, som er en særlig udsat klan, og at hans lillebroder blev slået ihjel som følge af klankonflikterne, hvorefter ansøgeren som helt lille af sin familie i Mogadishu blev sendt til sin farbroder i [en by i Geedo-provinsen]. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren kommer fra [en by i Geedo-provinsen], og at han har boet der, mens al-Shabaab havde kontrollen over byen. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår divergerende, udbyggende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om blandt andet, hvad han og hans farbroder blev udsat for under den fem dage lange tilbageholdelse, og om hvorvidt hans faster af al-Shabaab blev taget med til fængslet samt om, hvem der vejledte ham om, hvordan han kunne flygte fra lejren. Det forekommer i den forbindelse mindre sandsynligt, at det var et al-Shabaab-medlem, der tidligere havde prøvet at hverve ham, som vejledte ham om, hvordan han skulle flygte. Ansøgeren har forklaret udbyggende om køreturen fra fængslet til træningslejren. Han har således først under nævnsmødet forklaret, at han var bagbundet og lå under nogle våben under køreturen. Ansøgeren har under nævnsmødet svaret afglidende og vævende på spørgsmål om de nævnte divergenser og udbygninger, ligesom han ikke har kunnet forklare overbevisende om flugten fra træningslejren og om transporten til Etiopien. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i en vis udstrækning har været udsat for chikane fra andre klaner, fordi han tilhører en minoritetsklan, men at denne chikane ikke har haft en sådan intensitet og en sådan karakter, at der er tale om asylbegrundende forhold. For så vidt angår ansøgerens generelle troværdighed bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren har forklaret, at han er født i 1998 i Mogadishu, men at der efter undersøgelse af ansøgeren er truffet afgørelse om, at han er født i 1996. Det bemærkes videre, at ansøgeren efter aldersundersøgelse har fremlagt en fødselsattest, hvoraf det fremgår blandt andet, at han er født i 1998 i [en by i Geedo-provinsen]. Ansøgeren er ikke fremkommet med en rimelig forklaring på angivelsen af fødestedet i fødselsattesten, og han var svaret afglidende på spørgsmål om attesten og om, hvordan han kom i besiddelse af den. For så vidt angår den generelle sikkerhedssituation i [ansøgerens hjemby i Geedo-provinsen] fremgår det af [de aktuelle] baggrundsoplysninger, at byen således ikke længere er kontrolleret af al-shabaab. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at ansøgeren ikke har haft individuelle konflikter med al-Shabaab, og at han ikke er profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder på baggrund af disse og yderligere baggrundsoplysninger om [ansøgerens hjemby], at den generelle sikkerhedsmæssige situation på nuværende tidspunkt ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til byen, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området.
For så vidt angår ansøgerens individuelle situation bemærker Flygtningenævnet særligt, at ansøgeren er en ung mand, der efter det oplyste har familie og klantilhørsforhold i og omkring [hans hjemby]. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit område vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/56/CEB
