Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. 
Flygtningenævnet udtalte: 
Ansøgeren tilhører klanen Jaaji, subklan […], subsubklan […], familieklan […] og er muslim af trosretning fra Jilib, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin fader, fordi hun er flygtet fra et ægteskab, som han har arrangeret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i efteråret 2012 indgik ægteskab med en mand ved navn [A]. Siden 2009 har ansøgeren haft et hemmeligt forhold til [A], idet hun vidste, at hendes fader ikke ville acceptere deres forhold og efterfølgende ægteskab. I efteråret 2012 opdagede hendes fader, at hun havde indgået ægteskab med [A], hvorfor faderen udsatte hende for fysiske overgreb og truede [A] på livet. [A] flygtede kort tid efter til Kenya. Herefter blev hun viet med en mand ved navn, [B], hvilket var arrangeret af hendes fader mod hendes vilje. Ansøgeren flyttede efterfølgende hjem til [B], hvor hun jævnligt blev udsat for fysiske overgreb. Hun boede hos [B] og hans anden ægtefælle samt deres børn indtil hendes udrejse. Med hjælp fra [A’s] faster, [navn], udrejste ansøgeren af Somalia i sommeren 2014. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens forklaring om asylmotivet kan lægges til grund, og forklaringen forkastes som utroværdig. Nævnet lægger vægt på, at det er usandsynligt, at ansøgeren mod sin faders vilje, har indledt et forhold til [A] i 2009, og at hun jævnligt kunne mødes med ham i ca. tre år, blandt andet på offentlige steder, uden at hendes fader fik kendskab til forholdet. Det forekommer endvidere usandsynligt, at hun i 2012 har indgået ægteskab med [A], selvom hun var klar over, at hendes fader aldrig ville kunne acceptere ægteskabet. Det understøtter ansøgerens utroværdighed, at hun har forklaret divergerende om, hvornår hendes fader fik kendskab til forholdet. Under partshøringen [vinteren] 2015 har ansøgeren forklaret, at faderen allerede i 2009 fik kendskab til forholdet, og at han derfor slog hende mange gange. Hun har under nævnsmødet derimod forklaret, at faderen først fik at vide, at hun havde et forhold til [A], efter at hun i [efteråret] 2012 var blevet gift med ham. Der lægges også vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om, hvornår hun blev gift med [B]. Under oplysnings- og motivsamtalen har hun forklaret, at hun blev tvunget til ægteskabet, dagen efter at faderen havde hentet hende hos [A]. Under partshøringen har hun imidlertid forklaret, at der gik tre nætter, før hun blev gift med [B]. Foreholdt divergensen har hun først forklaret, at hun ikke har sagt sådan, og derpå har hun oplyst, at hun blev viet med [B] dagen efter, at hun blev hentet fra [A]. Det fremstår endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke kan huske navnene på [B’s] anden ægtefælle og deres børn, selvom hun angiveligt boede sammen med dem fra [efteråret] 2012 til [sommeren] 2014. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til, at ansøgeren under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at [B] og hendes fader opsøgte [A’s faster], hvor ansøgeren opholdt sig, efter hun var rejst fra [B]. De ledte efter hende i [A’s fasters] hus, men de kunne dog ikke finde hende, idet hun havde gemt sig under en seng. Hun har tidligere under asylsamtalen forklaret, at [B] kom forbi under hendes ophold hos [A’s faster], men at hun var ikke klar over, om han ledte efter hende. Ansøgerens utroværdighed sammenholdes med resultatet af sproganalysen, hvorefter det er usandsynligt, at ansøgerens sprogbrug er foreneligt med sprogbrugen i Jobbada Dhexe i det sydlige Somalia, hvor Jilib er beliggende. Utroværdigheden understøttes af, at ansøgeren ikke har været i stand til at give mere præcise oplysninger om Jilib, herunder om byens størrelse. Hun ved heller ikke, hvor mange, der bor i byen, og hun kan ikke oplyse det omtrentlige antal beboere. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun stammer fra det angivne område i Somalia, eller at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2016/55/THJ