Flygtningenævnet meddelte i marts 2016 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. I 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2014 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I begyndelsen af 2016 genoptog Flygtningenævnet ex officio sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er somalisk statsborger fra bydelen […]i Mogadishu. Hun tilhører hovedklanen Dir, subklanen Biyamaal og underklanen Ismiin. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har forklaret, at hun i [foråret] 2011 blev opsøgt i moderens cafeteria, hvor hun arbejdede, af en mand, som sagde, at hun skulle dække sig til og ikke servere udendørs. Da ansøgeren svarede manden igen, truede manden hende med en pistol. Ansøgeren mener, at manden havde tilknytning til Al-Shabaab. Efterfølgende modtog ansøgerens mor telefoniske trusler, og [senere i foråret] blev der smidt en granat ind i familiens bopæl, hvorved ansøgerens far og søster blev dræbt. Ansøgerens ægtefælle flygtede, og ansøgeren har ikke efterfølgende haft kontakt med ham eller sin mor og søskende, der flygtede efter faderens begravelse og tog ophold i en flygtningelejr. Ansøgeren tog ophold hos en af faderens venner. Her opholdt hun sig indtil sin udrejse af Somalia [cirka to uger efter granatangrebet]. Ansøgeren har som asylmotiv dels påberåbt sig konflikten med Al-Shaabab, dels at hun som enlig kvinde fra Mogadishu uden noget mandligt netværk ved en tilbagevenden til Mogadishu vil være i reel risiko for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.
I sin beslutning af […]2014 udtalte Flygtningenævnet blandt andet:
”Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund.
Flygtningenævnets flertal finder imidlertid ikke, at det oplyste om ansøgerens konflikt med Al-Shabaab og de i øvrigt foreliggende omstændigheder er omfattet af udlændingelovens § 7.
Det bemærkes herved, at forholdene i Mogadishu efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger ikke på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området i og omkring Mogadishu, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der findes derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, alene som følge af de generelle forhold i Mogadishu.
For så vidt angår ansøgerens individuelle situation bemærker Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren udrejste i maj 2011. Hun har aldrig haft tilknytning til regeringsmedlemmer, myndighedspersoner eller regeringens internationale støtter, og hun kan ikke som følge af sin konflikt med Al-shabaab anses for højprofileret.
…
På denne baggrund finder Flygtningenævnets flertal efter en konkret og individuel vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb fra Al-Shabaabs side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes, at det forhold, at ansøgeren er enlig kvinde, ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.”
Den 10. september 2015 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen R.H. mod Sverige. Følgende fremgår af dommens præmis 70:
”… In the Court’s view, it may be concluded that a single woman returning to Mogadishu without access to protection from a male network would face a real risk of living in conditions constituting inhuman or degrading treatment under Article 3 of the Convention,”0
Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren, mens hun serverede te i sin mors cafeteria kom op at skændes med en mand, som bad hende passe på med sin påklædning og om at lade være med at servere for mænd. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at dette skænderi førte til en konflikt af en vis udstrækning, som gjorde, at ansøgerens far og søster blev dræbt, og at ansøgerens ægtefælle, mor og søskende flygtede. Nævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at hun aldrig har været politisk aktiv eller arbejdet for internationale organisationer, eller at hun på nogen anden måde er profileret og dermed kunne være et mål for Al-Shabaab. Nævnet finder herefter, at ansøgerens konflikt med Al-Shabaab ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at Al-Shabaab fortsat efterstræber hende efter episoden på cafeteriet, der på nuværende tidspunkt ligger ca. 5 år tilbage i tid, eller at Al-Shabaab skulle have evne og vilje til at finde hende, der er helt uprofileret. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren og manden, som hun skændtes med, ikke kender hinanden, og at det alene beror på hendes egen formodning, at han/Al-Shabaab fortsat skulle efterstræbe hende. Det bemærkes i den forbindelse videre, at det fremgår af baggrundsoplysningerne vedrørende Somalia, at Al-Shabaab er fordrevet fra Mogadishu, og at forholdene i Mogadishu efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger ikke på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området i og omkring Mogadishu, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der findes derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, alene som følge af de generelle forhold i Mogadishu. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om hendes personlige forhold til grund. Det lægges således til grund, at ansøgerens far er død, og at hendes mor og mindre søskende, herunder to brødre på henholdsvis 13 og 10 år er flygtet, og at moderen er afgået ved døden. Det lægges endvidere til grund, at hendes onkel er afgået ved døden, og at hendes to fætre er flygtet. Endelig lægges det til grund, at ansøgerens svigerfamilie er bosat i Baraawe, hvor ansøgerens ægtefælle også bor med sin nye ægtefælle. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren som udgangspunkt har mandligt netværk i Somalia. Ansøgeren har under mødet i nævnet dokumenteret er hun er gravid og forklaret, at hun vil skilles fra sin eksmand og giftes med sin nye kæreste. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke kan forvente, at ægtefællen og svigerfamilien, der er hendes eneste tilbageværende netværk i Somalia, vil yde hende beskyttelse, idet hun nu er gravid med en anden mand. Ansøgeren må herefter reelt anses som en enlig kvinde. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af dommen R. H. mod Sverige af 10. september 2015 fra Den europæiske Menneskerettighedsdomstil, at: "In the Court's view, it may be concluded that a single woman returning to Mogadishu without access to protection from a male network would face a real risk of living in conditions constituting inhuman or degrading treatment under Article 3 of the Convention". Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Mogadishu vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor […]opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. stk. 2. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen fastsættes af Udlændingestyrelsen.” Soma2016/52/MNR
