Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali, tilhører hovedklanen Hawiye og er muslim af trosretning fra [en by i regionen], Galgaduud, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af Abdigaab-klanen. Ansøgeren frygter videre at blive slået ihjel af grupperingen ved navn Xubin Iyo Xeeb. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at medlemmer af Abdigaab-klanen på et ukendt tidspunkt i 2010 dræbte hans morbroder og tre af hans søskende i forbindelse med en konflikt over en brønd. Ansøgerens broder ved navn […] skød og dræbte to medlemmer fra Abdigaab-klanen [primo] 2015, hvorfor ansøgeren frygter, at familiekonflikten med denne klan er genopstået. I 2012 blev ansøgeren på sin bopæl opsøgt af repræsentanter fra Xubin Iyo Xeeb, som ønskede, at han skulle være deres informant i Haradheere eller Mogadishu, hvilket ansøgeren afslog. I begyndelsen af 2013 blev ansøgeren endnu engang opsøgt af repræsentanter fra Xubin Iyo Xeeb, som denne gang ønskede, at ansøgeren skulle hjælpe med at få repareret en telefon. Ansøgerens fader modsatte sig dette, hvilket medførte et skænderi. 21 dage senere sprængte en bombe nær ansøgerens bopæl, hvorved ansøgerens datter afgik ved døden og ansøgeren blev såret. Ansøgeren formoder, at bomben var anbragt af Xubin Iyo Xeeb. I 2014 tog ansøgeren og dennes fader til Mogadishu, så ansøgeren kunne få medicinsk behandling. Under opholdet i Mogadishu modtog ansøgerens fader et telefonopkald fra al-Shabaab, som oplyste, at de havde kidnappet ansøgerens broder, ligesom de beskyldte faderen for at være AMISOM-spion. I forbindelse med hjemrejsen fra Mogadishu blev ansøgeren og faderen angrebet af en ukendt gruppe, som skød og dræbte faderen, i hvilken forbindelse det lykkedes ansøgeren at flygte fra stedet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har konflikter med Abdigaab-klanen og en al-Shabaab relateret gruppe, til grund. Forklaringen om de centrale begivenheder fremstår uden detaljer og ikke selvoplevet, men utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaringer på flere punkter fremstår påfaldende. Det gælder navnlig forklaringerne om de fire bevæbnede mænds tilbageholdelse af ham og hans far, om hans flugt fra de fire mænd efter, at de havde skudt hans far, og om hans brors senere hævndrab på mændene. Det fremstår endvidere påfaldende, at ansøgeren er uden nærmere kendskab til broderens drab på mændene. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgerens forklaringer er behæftet med visse divergenser. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [ultimo] 2014 har ansøgeren oplyst, at to personer fra en gruppe med tilknytning til al-Shabaab i slutningen af 2012 kom til ham og bad ham om at reparere en mobiltelefon, mens han [ultimo] 2015 har forklaret, at det skete i starten af 2013, og at der kom fire mænd. I nævnsmødet har han forklaret, at der kom to mænd. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [ultimo] 2014 har ansøgeren oplyst, at hans bror blev kidnappet og tortureret af al-Shabaab, men at han ikke ved, hvornår de slap ham fri, mens han [ultimo] 2015 har oplyst, at broderen blev løsladt [medio] 2014 samme dag, som han var blevet tilbageholdt. Under samtalen [ultimo] 2015 har han oplyst, at broderen kun var tilbageholdt i få timer, og at han ikke ved, hvad broderen var blevet udsat for under tilbageholdelsen. I nævnsmødet har han forklaret, at han ikke ved, hvor længe broderen var tilbageholdt, men at det måske var en aften, og at han formoder, at broderen blev tortureret. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [ultimo] 2015 har ansøgeren oplyst, at to af de fire personer, som hans bror dræbte, var fra Abdigaab-klanen, mens han [ultimo] 2015 har oplyst, at tre af personerne var fra Abdigaab-klanen. I nævnsmødet har han forklaret, at to af dem var fra Abdigaab-klanen. Flygtningenævnet finder sammenfattende, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af konflikter med Abdigaab-klanen og en al-Shabaab relateret gruppe ved tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Om den generelle sikkerhedsmæssige situation i Galgaduud anføres i EASO Country of Origin Information Report, Somalia Security Situation, februar 2016): "There are few reports of attacks by Al‑Shabaab in Galgaduud, and those are mainly about attacks on AMISOM and SNAF positions. Clashes involving clans, ASWJ [The Ahlu Sunna wal Jamaa] and GIA [Galmudug Interim Administration] mainly result in casualties among militiamen and soldiers. Clan clashes affect civilians as well due to revenge attacks on clan members, which cause casualties. Fighting also results in civilian displacement, e.g. in Guriceel in February 2015, when fighting between local clans triggered 90 percent of the estimated population to flee to neighbouring villages. Most of them had returned home a month later." Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at antage, at situationen i området er således, at enhver ved tilbagevenden dertil kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse. Sammenfattende finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/51/col
