Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra Gedo-regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for overgreb al-Shabaab, repræsentanter fra de somaliske myndigheder samt privat personer, da hun er homoseksuel. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin adoptivmoders søn ved navn […], idet han ønsker at forhindre ansøgeren i at fortælle nogen, at han har voldtaget hende. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia er alene og uden netværk, da hun ikke har nogen biologisk familie. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hun er født i Mogadishu, hvor hun boede de første to år af sit liv i en lejlighed med sin moder. Da hun var to år gammel, ramte en raket lejligheden. Deres nabo […] kom og fik ansøgeren fri af nogle murbrokker, hvorefter hun tog ansøgeren med til landsbyen […] i Gedo-regionen, hvor nogle medlemmer af [noboens/adoptivmoderens] klan var bosiddende. Ansøgeren boede i [landsbyen] frem til sin udrejse. Siden hun var ung, har hun vidst, at hun var homoseksuel. Da hun var 18 år gammel, mødte hun en kvinde ved navn […], som var den første kvinde, ansøgeren havde seksuelt samkvem med. I maj 2014 blev ansøgeren voldtaget af [hendes adoptivmoders] søn, […]. Omkring en uge efter voldtægten, mødte ansøgeren sin nuværende kæreste, […], som netop var flyttet til byen, hvor hun nu boede med sin forhenværende svigermoder. [Ansøgerens nuværende kvindelige kæreste] var flygtet fra sin hjemby, […], som ligger i Puntland, idet hendes forhenværende svigerfader havde truet med at skyde hende og havde taget hendes to sønner fra hende. Ansøgerens adoptivmoders – […] - søn, [den ældste søn], som var medlem af al-Shabaab, så ansøgeren og [hendes kvindelige kæreste] sammen ved to lejligheder i [ultimo] 2014. Den ene gang kyssede ansøgeren og [kæresten] ude foran huset, hvorfor [adoptivmoderens ældste søn] tog ansøgeren ind i huset og forbød hende at se [kæresten] igen. Nogle dage efter opdagede ansøgerens adoptivmoders søn, [en yngre søn], at ansøgeren og [kæresten] igen stod ude foran huset og kyssede. [Den yngre søn] hev ansøgeren ind i huset, hvor han sparkede hende. [Den ældste søn] kom og oplyste, at han et par dage forinden også havde set [kæresten] og ansøgeren stå og kysse. [Den yngre søn] og [den ældste søn] aftalte derfor, at [den ældste søn] skulle tage ansøgeren med hen til al-Shabaab næste morgen, hvor hun skulle stenes. Næste morgen tog ansøgeren fra huset, før de andre vågnede. Ansøgeren tog hen og hentede [sin kæreste], hvorefter de sammen udrejste af Somalia. Ansøgeren og [kæresten] blev skilt fra hinanden i Italien, og ansøgeren har ikke set hende siden. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende på flere centrale punkter vedrørende sit asylmotiv. Ansøgeren har under samtalen med Udlændingestyrelsen [ultimo] 2015 forklaret, at hendes kæreste først løj om sit klantilhørsforhold, mens ansøgeren under nævnsbehandlingen har forklaret, at kæresten kun har oplyst at tilhøre klanen Majerteen. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret detaljeret om sin flugt, herunder at [den ældste søn] hele natten sad og holdt øje med hende, og at hun om morgenen, da [den ældste søn] var gået efter at have fået et telefonopkald, låste de andre i familien inde og forlod huset. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren forklaret, at hun sammen med sin adoptivmor blev låst inde på et værelse, og at en ukendt dreng næste morgen låste døren op, så hun kunne forlade huset. Videre forekommer ansøgerens forklaring om, at hun og hendes kæreste flere gange åbenlyst kyssede foran ansøgerens hjem, usandsynlig, henset til ansøgerens frygt for at blive opdaget som homoseksuel og for de dertil knyttede konsekvenser, ligesom det forekommer usandsynligt, at ansøgeren ikke ledte efter sin kæreste, da de var blevet væk fra hinanden i Italien. Når hertil kommer resultatet af sproganalysen, hvorefter det er meget usandsynligt, at ansøgeren kommer fra det sydlige Somalia, medens ansøgerens sproglige baggrund med en meget høj grad af sikkerhed er det nordlige Somalia, har ansøgeren ikke sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv. Ansøgerens forklaring om, hvorfor hun taler med en dialekt fra det nordlige Somalia, er ikke overbevisende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/49/COL
