Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim af trosretning fra [en by i den sydlige del af] Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at al-Shabaab vil tvangsrekruttere ham til deres gruppering, hvilket de gentagne gange har forsøgt. Han frygter endvidere, at al-Shabaab eller myndighederne vil anse ham som en spion, fordi han har opholdt sig i udlandet. Han har endvidere henvist til, at han frygter at blive udsat for repressalier af regeringen i Somalia, herunder at han vil blive hvervet til dets militær, fordi han har hørt, at andre er blevet hvervet. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter, at Marihan-klanen vil udsætte ham for fysiske overgreb eller slå ham ihjel, fordi klanen har overtaget hans faders jord og slået hans farbroder ihjel. Slutteligt har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive udsat for forfølgelse, fordi han er sufi. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han i udgangen af 2011 flere gange blev opsøgt af al-Shabaab, mens han spillede fodbold med sine kammerater. Al-Shabaab spurgte, hvem der ville være en del af deres gruppering, hvorefter ansøgeren rakte sin hånd op. Han lod sig dog ikke efterfølgende hverve til al-Shabaab, hvorfor han 10 dage senere igen opsøgt af al-Shabaab. Denne gang noterede al-Shabaab ansøgerens navn ned samt gjorde ham opmærksom på, at han snarest skulle lade sig hverve. I [foråret] 2013 blev ansøgeren for tredje gang opsøgt af al-Shabaab, mens han spillede ludo med sine kammerater. I den forbindelse truede de ham og hans kammerater med, at de skulle stoppe med at spille, idet dette ikke var tilladt, ligesom de opfordrede ansøgeren til at møde op hos dem, idet han fortsat ikke havde ladet sig hverve. Efterfølgende blev ansøgeren for fjerde gang opsøgt af al-Shabaab, mens han solgte cigaretter. Han blev i den forbindelse fængslet i et døgn, hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev løsladt, fordi et højtstående medlem af al-Shabaab ville indgå ægteskab med hans søster. [I sommeren] 2013 blev hans fader sammen med syv andre sufi´er slået ihjel af al-Shabaab, fordi de ville gennemføre en ceremoni med henblik på fejre Sharif Dahirs dødsdag. I samme måned rejste ansøgeren til Kenya, hvor han opholdt sig hos sin farbroder i tre måneder, inden han vendte tilbage til Somalia. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren kommer fra [en by i den sydlige del af Somalia], og at han har boet der, mens al-Shabaab havde kontrollen over byen. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren sammen med andre drenge blev opsøgt af al-Shabaab, når de spillede fodbold eller i skolen, og at de generelt blev opfordret til at tilslutte sig al-Shabaab. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konkret konflikt med al-Shabaab, eller at al-Shabaab skulle have evne og vilje til at forfølge ansøgeren. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren, efter al-Shabaab havde opfordret ham og andre drenge til at tilslutte sig til dem, vendte tilbage til [sin hjemby] efter et ophold hos sin morbror, hvortil kommer, at ansøgeren ikke blev opsøgt af al-Shabaab [i perioden foråret] 2013 til sin udrejse [i vinteren] 2013, i hvilken periode han opholdt sig i sit hjemområde. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om fængselsopholdet og løsladelsen som følge af et højtstående al-Shabaab-medlems ønske om at gifte sig med ansøgerens søster til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hverken ansøgeren, hans søster eller resten af familien blev holdt op på aftalen om indgåelse af ægteskab, selvom der efter faderens død var rig mulighed for det, idet det i offentlig radio blev oplyst, at man nu kunne tage familiens kvinder og ejendele. Ansøgerens forklaring om, at han vendte tilbage til [sin hjemby] efter tre måneder hos sin onkel, støtter i øvrigt ikke, at ansøgeren frygter al-shaabab eller andre i [sin hjemby]. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorfor han rejste til sin onkel, og at han har svaret afglidende på spørgsmål om, hvorfor han rejste tilbage til [sin hjemby]. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han var, da han blev ringet op vedrørende sin fars død og om, hvornår han rejste efter faderens død. Flygtningenævnet finder med samme begrundelse og uanset om ansøgerens fader blev dræbt i et sammenstød mellem al-Shabaab og sufier, mens al-Shabaab kontrollerede byen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er særlig profileret eller forfulgt på grund af sit tilhørsforhold til sufireligionen. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været udsat for chikane fra andre klaner, men at denne chikane ikke har haft en sådan intensitet og en sådan karakter, at der er tale om asylbegrundende forhold. Der er herved lagt vægt på, at chikanen har været af verbal karakter, og at der i øvrigt ikke har været personlige konflikter mellem ansøgeren og andre klaner. Den omstændighed, at ansøgeren i Danmark har haft konflikter med andre klaner, kan heller ikke begrunde asyl. For så vidt angår den generelle sikkerhedssituation i [ansøgerens hjemby] fremgår det at de [foreliggende] baggrundsoplysninger[, at byen] ikke længere er kontrolleret af al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at ansøgeren ikke har haft individuelle konflikter med al-Shabaab, og at han ikke er profileret i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder på baggrund af de nævnte baggrundsoplysninger om [ansøgerens hjemby], at den generelle sikkerhedsmæssige situation på nuværende tidspunkt ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. For så vidt angår ansøgerens individuelle situation bemærker Flygtningenævnet særligt, at ansøgeren er en ung og uprofileret mand, samt at Flygtningenævnet finder, at den omstændighed, at ansøgeren er sufi, ikke i sig selv kan føre til, at han meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit område vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/47/CEB
