soma201646

Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hawiye og sunni-muslim af trosretning fra Hiiraan-regionen, Somalia. Ansøgeren har i en årrække boet i Halgan og i året op til udrejsen i Beledweyne. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sine tre brødre, som arbejder for de somaliske myndigheder, og af sine to brødre, som er medlemmer af al-Shabaab, idet hun har giftet sig med en mand imod deres ønske. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i [efteråret] 2011 i hjembyen Halgan indledte et forhold til en mand ved navn [A], der tilhører mindretalsklanen Tumal. Ansøgerens moder kendte [A] og moderen støttede, at ansøgeren giftede sig med den mand, der ikke havde tilknytning til al-Shabaab. I slutningen af [vinteren] 2011 meddelte ansøgerens to brødre, [B] og [C], der var tilknyttet al-Shabaab, og som holdt til i området omkring Halgan, at ansøgeren [en nærmere bestemt dato i primo] 2012 skulle indgå ægteskab med et medlem af al-Shabaab ved navn [D]. Herefter tog ansøgeren over til sin [A] og de flygtede sammen fra Halgan til Beledweyne. Ansøgeren og [A] indgik ægteskab [en nærmere bestemt dato i primo 2012], og de bosatte sig i Beledweyne. Ansøgeren havde sms-kontakt med sin mor, der forsat opholdt sig i Halgan. Kort tid efter brylluppet begyndte ansøgeren at modtage truende sms-beskeder fra de to brødre. [I primo] 2013 forlod ansøgeren kortvarigt hjemmet, og da hun kom tilbage var ansøgerens ægtefælle og deres tre måneder gamle søn forsvundet. Naboerne fortalte, at ægtefællen var flygtet, og ansøgeren opdagede, at der var kommet en sms-besked fra ansøgerens mor, der advarede om, at de to brødre havde fundet frem til ansøgerens opholdssted, og at de var på vej fra Halgan til Beledweyne. Ansøgeren flygtede herefter til Kenya, og har ikke noget kendskab til, hvor ægtefællen og sønnen befinder sig. Med økonomisk bistand fra en mand, som ansøgeren mødte i Kenya flygtede ansøgeren i [efteråret] 2014 til Danmark. Ansøgeren har tre brødre, der i en årrække har opholdt sig i Mogadishu. Disse tre brødre støtter regeringshæren. I [foråret] 2015 lykkedes det ansøgeren at få telefonisk kontakt med sin svigermor i Halgan. Svigermoren oplyste, at de tre brødre fra Mogadishu nu også efterstræbte ansøgeren på grund af ægteskabet med [A].  Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår som utroværdig og konstrueret til lejligheden, og idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende. Ansøgeren har forklaret, at afstanden mellem Halgan og Beledweyne er cirka 75 km, og at der i Beledweyne hovedsageligt bor medlemmer af ansøgerens klan. Flygtningenævnet finder det på denne baggrund usandsynligt, at ansøgeren og [A] kunne opholde sig i Beledweyne i et år, uden at de to brødre fandt frem til dem. Nævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, at ægtefællen flygtede sammen med deres spæde søn uden at sikre sig, at han kunne blive genforenet med ansøgeren, fremstår overordentligt usandsynlig. Ansøgeren har vedrørende [det nærmere bestemte tidspunkt i primo 2013], hvor flugten fandt sted, på væsentlige punkter afgivet divergerende forklaringer, idet ansøgeren over for Udlændingestyrelsen har forklaret, at hun da hun kom tilbage til hjemmet fandt en besked på mobiltelefonen fra sin mor og to beskeder, der tydeligt var afsendt af de to brødre fra Halgan, og at hun, da hun samtidig konstaterede, at ægtefællen og sønnen ikke var i hjemmet, gik over til naboen, der fortalte, at han havde set ansøgerens ægtefælle løbe fra hjemmet. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at hun, da hun kom tilbage til hjemmet mødte naboerne, der fortalte at ægtefællen var flygtet, og at hun først derefter fandt mobiltelefonen, og læste moderens advarsel. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hun den dag ikke modtog trusler fra brødrene. Flygtningenævnet finder ansøgerens forklaring om, at hun var så bange og forvirret, at hun flygtede fra hjemmet uden at medtage mobiltelefonen utroværdig, også når henses til, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at hun før hun flygtede ringede til ægtefælles fætter, der kom tilstede og hjalp hende med at flygte til Kenya. Ansøgeren har forklaret, at det i [foråret] 2015 lykkedes hende at få telefonisk kontakt med sin svigermor, der forsat opholder sig i Halgan, og at svigermoren da oplyste, at ansøgerens tre brødre fra Mogadishu på nuværende tidspunkt også efterstræber hende. Nævnet kan ikke ej heller lægge denne del af ansøgerens forklaring til grund, da den fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Som følge af, at ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund, kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være uden et mandligt netværk. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/46/STR