Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra hovedklanen [...], subklan […], familieklan […] og sunni-muslim fra byen […] i regionen […] i […] i det nordlige Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun og hendes søn vil blive dræbt af underklanen […] som ansøgerens ægtefælle tilhører, idet klanen ikke har accepteret ægteskabet mellem ægtefællen og ansøgeren, der tilhører en minoritetsklan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i [sommeren] 2014 blev gift med sin nuværende ægtefælle, og at svigerfamilien ikke var vidende herom. [En måned senere i] 2014 fik svigerfamilien viden herom. Ansøgerens broder blev kort tid efter overfaldet af en gruppe personer. Den følgende dag blev ansøgeren opsøgt af fire kvinder, der overfaldt hende. På et senere tidspunkt blev ansøgerens families bopæl opsøgt af medlemmer fra ægtefællens familie, der dræbte ansøgerens broder, kidnappede moderen og brændte familiens hus ned. Herefter besluttede ægtefællen, at de skulle udrejse. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om fire kvinders overfald på hende til grund. Forklaringen herom fremstår ikke selvoplevet, men utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nærmere spørgsmål om overfaldet har ansøgeren besvaret i overordnede vendinger og uden nærmere detaljer. Ansøgerens forklaring om, at de fire kvinder sneg sig ind på hende, og at hun ikke hørte eller så dem, før hun blev overdænget med slag og mistede bevidstheden, forekommer ikke overbevisende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om flere centrale forhold i relation til den påberåbte konflikt. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om rækkefølgen mellem overfaldene på hende og hendes bror og dermed om, hvordan konflikten startede. [I foråret] 2015 har hun forklaret, at overfaldet på hendes bror fandt sted to dage efter overfaldet på hende, mens hun [i vinteren] 2015 og har forklaret, at broderen blev overfaldet dagen før overfaldet på hende, og – foreholdt uoverensstemmelsen med den tidligere forklaring – at broderen på ny blev overfaldet ca. en uge efter overfaldet på hende. Også i nævnsmødet har hun forklaret, at hun blev overfaldet dagen efter overfaldet på hendes bror, og at han blev overfaldet på ny ca. en uge senere. Om overfaldet på hende selv har hun [i foråret] 2015 forklaret, at det skete om morgenen, mens hun [i vinteren] 2015 først har forklaret, at det skete midt på dagen, og dernæst – efter forehold af sin oprindelige forklaring – at det skete om formiddagen. I nævnsmødet har hun forklaret, at det skete midt på dagen. Som følge af Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens asylmotiv og hendes generelle troværdighed finder nævnet det endvidere ikke sandsynliggjort, at der har været klanmæssige konflikter i relation til ansøgerens ægteskab, eller at ansøgeren, der fortsat er i ægteskab og har været i forbindelse med sin mand under sit ophold i Danmark, vil være uden mandligt netværk i sit hjemland. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og da Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at udsætte eller hjemvise sagen, stadfæster nævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”. soma/2016/45/akm
