Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali, tilhører klanen […], subklanen […] og er sunni-muslim af trosretning fra […] i Hiraan regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han som led i blodhævn vil blive dræbt af medlemmer af subklanen […]. Han har videre henvist til de generelle forhold i Somalia, herunder ukendte grupperinger. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans søster […] en fredag i [foråret] 2013 blev voldtaget af en ukendt mand fra subklanen […]. Da ansøgerens storebroder, […], fandt frem til gerningsmanden, dræbte han ham og flygtede samme aften fra området, da broderen frygtede et hævnangreb fra den dræbte mands familie. To dage efter voldtægten døde ansøgerens søster som følge af de skader, hun var blevet pådraget under voldtægten. Omkring [starten af vinteren] 2014 blev ansøgeren opsøgt af to kvinder og en mand på sit skrædderværksted. De advarede ansøgeren om, at familiemedlemmer fra den dræbte mands familie var på vej hen for at dræbe ham. Ansøgeren lukkede derfor sin forretning og tog ikke på arbejde i to dage. Omkring [senere på vinteren] 2014 bad ansøgeren sin morbroder i […], om at hjælpe ham med at arrangere sin udrejse af Somalia. Han turde ikke længere opholde sig i Somalia, da han havde hørt rygter om, at den dræbtes familie ledte efter ham. Ansøgeren frygter endvidere en ukendt gruppe maskerede mænd, som han flere gange er blevet opsøgt af. Han blev ringet op af en mand, som sagde, at han ikke måtte sy for den ukendte gruppe, da gruppen var fjender til manden. Efterfølgende blev ansøgeren ringet op af den ukendte gruppe, der truede med at dræbe ham og beskyldte ham for at have videregivet oplysninger til gruppens fjender. Endelig frygter ansøgeren de generelle forhold i Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen ikke fremstår selvoplevet, men utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om flere centrale forhold. Om sin søsters begravelse har han [i foråret] 2015 i Udlændingestyrelsen forklaret, at hun blev begravet om aftenen den dag hun døde, mens han [i vinteren] 2015 først forklarede, at hun blev begravet ved daggry dagen efter sin død, og dernæst at hun blev begravet samme dag, som hun døde. I nævnsmødet har han forklaret, at hun blev begravet morgenen efter sin død. Ansøgeren har til begge samtaler i Udlændingestyrelsen forklaret, at han var på sit systed, da hans storebror efter at have dræbt voldtægtsmanden kom hjem. Forespurgt om, hvorfor han var på arbejde på en fredag, har han herefter forklaret, at han ikke var på systedet, men på en cafe ved siden af. I nævnsmødet har han først forklaret, at han var på systedet, hvor han nogle gange havde så meget arbejde, at han måtte arbejde om fredagen, og dernæst – foreholdt sin tidligere forklaring – at han var på cafeen. Om de 10 maskerede mænd, der skulle have opsøgt ansøgeren, har han [i foråret] 2015 forklaret, at de første gang af i alt tre gange opsøgte ham i hans værksted i [efteråret] 2012, mens han [i vinteren] 2015 forklarede, at de i ukendt måned i 2012 opsøgte ham på bopælen og gik sammen med ham til værkstedet, og at de kun opsøgte ham to gange. I nævnsmødet har ansøgeren forklaret usikkert og divergerende om, hvor mange telefoniske henvendelser han modtog fra mændene. Flygtningenævnet bemærker, at det i øvrigt forekommer påfaldende, at ansøgeren først ca. 9 måneder efter broderens drab på den mand, der voldtog deres søster, hørte om, at man ville dræbe ansøgeren for at få hævn. Det forekommer endvidere påfaldende, at ansøgeren ved to lejligheder blev advaret af flere forskellige personer fra sin landsby, som han hverken kendte eller tidligere havde set. Endelig forekommer det påfaldende, at ansøgerens bror, da ansøgeren kom til hjemmet, fortsat stod med den blodige kniv i hånden. Om den generelle sikkerhedsmæssige situation i Hiiran bemærkes, at al-Shabaab ifølge de seneste baggrundsoplysninger (EASO Country of Origin Information Report, Somalia Security Situation, februar 2016) fortsat har indflydelse i eller kontrollerer det meste af regionen. Flere byer, herunder [by], der har flyforbindelse med Mogadishu, har dog i flere år været under kontrol af AMISOM. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren, hvis situationen i hans hjemby […] tilsiger dette, kan henvises til at tage ophold i [by] eller andre byer i området, som AMISOM kontrollerer, idet han der ikke kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med artikel 3 alene som følge af sin blotte tilstedeværelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren i Udlændingestyrelsen har forklaret, at han aldrig har haft konflikter med al-Shabaab, og at de ikke er til stede i hans område. Sammenfattende finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”. soma/2016/43/akm
