Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali, tilhører [en mindre klan] og muslim af trosretning fra regionen Lower Shabelle, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles familie, idet de har giftet sig mod ægtefællens families vilje. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hun første gang blev opsøgt af sin svigermoder i [medio] 2014. En måned efter blev hun igen opsøgt af svigermoderen og dennes datter. Svigermoderen og hendes datter udsatte ansøgeren for vold. Tre dage forinden ansøgerens udrejse blev hun opsøgt på bopælen af sin svigerfader og tre øvrige medlemmer af hendes ægtefælles familie, men ansøgeren var ikke hjemme. Ansøgerens svigerfamilie blev uvenner med ansøgerens fader, hvilket resulterede i, at ansøgerens fader og farbroder blev dræbt. Ansøgeren udrejste herefter fra Somalia. Ved en tilbagevenden til Somalia frygter hun videre at blive voldtaget af to mænd ved navn […] og […], da de har voldtaget hende i år 2009. Således som sagen er forelagt for Flygtningenævnet, lægger nævnet til grund, at ansøgeren kommer fra byen […], der er beliggende i regionen Shabeellaha Hoose, Somalia. Det skal særligt bemærkes, at dette er underbygget ved den foretagende sprogtest. Det må tillægges vægt, at ansøgeren blev gift i 2010, at hun i det efterfølgende tidsrum havde hyppigt samkvem med sin ægtefælle, der kom på besøg hos hende i landsbyen, at hun siden 2010 har fået to børn med ægtefællen, at der i hendes landsby boede medlemmer af ægtefællens klan, og at ansøgeren ikke nærmere har kunnet redegøre for, hvorfor hendes svigermoder henvendte sig til hende netop i [medio] 2014. Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgeren, efter det påberåbte drab på faderen og farbroderen, turde blive på bopælen, selvom der var fremsat dødstrusler mod ansøgeren og hendes børn. Dernæst fremstår ægtefællens forsvinden påfaldende. Ansøgeren har først til asylsamtalen oplyst, at hun skulle være blevet voldtaget af [to mænd] i 2009. Der er ikke oplysninger om yderligere forsøg på overgreb fra de pågældende, ligesom forholdet ligger tilbage i tid. Der kan derfor ikke lægges nogen vægt på ansøgerens oplysninger om dette forhold ved vurderingen af det påberåbte asylmotiv. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv om konflikten med svigerfamilien, forkaster Flygtningenævnet hendes forklaring herom. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger lægger Flygtningenævnet til grund, at al-Shabaab har en væsentlig indflydelse i ansøgerens hjemområde. Ansøgeren har på intet tidspunkt haft nogen konflikt eller individuel kontakt i øvrigt med al-Shabaab. Endvidere lægger Flygtningenævnet efter det foreliggende til grund, at ansøgeren har mandlige slægtninge i hjemlandet - i hvert fald farbroderen, som ligeledes bor i Shabeellaha Hoose, og som ligeledes var i stand til at arrangere hendes udrejse. Under disse omstændigheder, sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. september 2015, R.H. v. Sweden (4101/14) præmis 70, kan det ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/41/COL
