Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører klanen darod, underklan [navn på underklan], subklan [navn på subklan]. Han har oplyst at være fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han flygtede fra militsen. Han frygter endvidere de somaliske myndigheder, der mistænker ansøgeren for at samarbejde med al-Shabaab. Han frygter tillige medlemmer af Hawiye-klanen på grund af en klankonflikt. Han frygter endvidere at blive diskrimineret, fordi han er HIV-positiv. I 2011 opsøgte repræsentanter fra al-Shabaab ansøgerens koranskole og slog koranlæreren ihjel. De tog flere af eleverne – herunder ansøgeren – med til deres lejr. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring en uge. Ansøgeren nægtede at samarbejde med al-Shabaab, og han blev derfor udsat for forskellige fysiske overgreb. Som følge heraf besvimede ansøgeren, og han blev derfor efterladt på en strand. En for ansøgeren ukendt mand tog ansøgeren med hjem. Manden oplyste ansøgeren om, at hans families bopæl var blevet ransaget af myndighederne, fordi de mistænkte ansøgeren for at samarbejde med al-Shabaab. Myndighederne havde tilbageholdt ansøgerens fader. Manden fortalte videre, at repræsentanter fra al-Shabaab havde opsøgt bopælen og spurgt efter ham. Repræsentanterne havde sagt, at de ville slå ham ihjel, hvis de fandt ham. Ansøgeren opholdt sig hos manden i omkring halvanden eller to uger, inden han rejste til Hargeysa, hvor han opholdt sig i omkring et år, inden han udrejste illegalt til Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har i asylskemaet oplyst sin fars fødested som Hargaysa, hans ældre søskendes fødested som Mogadishu, og de to yngste søskende, født i henholdsvis 1999 og 2000, som født i Bossaso, hvorfor familien i hvert tilfælde på et tidspunkt må have boet i det nordlige Somalia. Disse oplysninger understøttes i et vist omfang af sproganalysen, hvorefter ansøgers dialekt ikke er i overensstemmelse med den dialekt, der tales i Mogadishu, men med stor sandsynlighed stammer fra de nordvestlige dele af Somalia og/eller Djibouti. Videre har ansøgeren i sit asylskema som asylmotiv alene henvist til fattigdom og klankonflikt, uagtet hans senere forklaring om sin konflikt med al-Shabaab udgør en central del af hans asylmotiv. Endvidere har ansøgeren forklaret afglidende og divergerende om blandt andet forholdene i al-Shabaabs lejr, om omstændighederne, da han blev fundet på stranden i Mogadishu, og om hvor og hos hvem, han derefter opholdt sig. Nævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har en konflikt med al-Shabaab og som følge heraf heller ikke med de somaliske myndigheder. Den klankonflikt, ansøgeren har forklaret om, ligger mange år tilbage i tid, og ansøgeren er ikke på noget tidspunkt selv blevet opsøgt eller blevet udsat for overgreb i anledning af klankonflikten. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har oplyst, at klankonflikten ikke er relevant for ham selv. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det forhold, at ansøgeren er HIV-smittet, kan ikke føre til et andet resultat. Det beror på ansøgerens egne formodninger, at han som følge heraf vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/40/MKT
