Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører [en mindretalsklan] og er muslim af trosretning fra byen […] i regionen Jubbada Hoose. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af en familie fra Marihan-klanen i Kismayo fordi, ansøgerens broder har slået et medlem af klanen ihjel. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at han boede med sin moder i [en mindre landsby], medens hans broder, […], boede i Kismayo. Ultimo 2013 havde broderen et seksuelt forhold uden for ægteskab til en pige fra Marihan-klanen ved navn […]. [Pigen] blev gravid, og da pigens forældre opdagede forholdet, opstod en konflikt mellem pigens familie og broderen. Konflikten kulminerede ved, at broderen slog pigens fætter ihjel og derefter flygtede. Primo 2014 flyttede ansøgeren og hans familie til [en anden by] da de frygtede, at den dræbte mands familie ville forsøge at hævne sig. Efter omkring fire til fem dages ophold i [en anden by] rejste familien til Kenya. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet den på centrale punkter har været divergerende og usandsynlig, og derfor forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgerens forklaring om de hændelser, der førte til, at hans bror dræbte [pigens familiemedlem], er bemærkelsesværdigt detaljeret set i forhold til, at han aldrig har talt med sin bror herom og har oplysningerne fra sin mor, der har fået dem telefonisk af brorens arbejdsgiver fra Kismayo. Ansøgeren har således blandt andet været i stand til at redegøre for, at broren befandt sig på en cafe, hvor man tyggede khat, da han blev opsøgt, og for brorens tanker om hævn, da han opsøgte [pigens familiemedlem] og stak ham med kniven. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, hvordan [pigen] fik oplyst, at ansøgerens bror tilhørte [en mindretalsklan], idet han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at det var broren selv, der fortalte det til [pigen], mens han i asylsamtalen har forklaret, at det var brorens arbejdsgiver, der afslørede det, da han blev opsøgt af [pigens] mandlige familiemedlemmer. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod gentaget forklaringen om, at det var broren selv, der fortalte [pigen] om sine klanmæssige tilhørsforhold. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, om der gik 2-3 dage fra, at broren blev opsøgt første gang, og til han blev overfaldet, eller om overfaldet fandt sted samme aften, som den første henvendelse. Ansøgerens forklaring om, at hans mor, der var enlig forsørger og ernærede sig som landsby-slagter, i løbet af et meget kort tidsforløb skulle have været i stand til at skaffe 2.500 US dollars via opsparede midler og en indsamling i landsbyen, forekommer heller ikke troværdig. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, hvordan pengene blev videregivet til [den mand han rejste med] på busstationen i [en by i Kenya] har været udbyggende og afglidende. Han har således i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev væk fra sin mor og søskende på busholdepladsen, da politiet kom. Under nævnsmødet har han udbyggende forklaret, at hans mor, der under flugten havde haft pengene gemt flere steder på kroppen, havde samlet dem i en taske, og at hun i løbet af få sekunder efter, at politiet var ankommet, skulle have nået at overrække [den mand han rejste med] pengene og sige til ham, at han skulle sørge for at hjælpe ansøgeren, så han kom væk. Flygtningenævnet skal endelig bemærke, at det påvirker den generelle troværdighed af ansøgerens forklaring, at det af konklusionen i sproganalysen fremgår, at ansøgeren med meget høj grad af sandsynlighed har sin sproglige baggrund i det nordlige Somalia eller i den nordlige del af det centrale Somalia, mens det er meget usandsynlig, at han har sin sproglige baggrund i […] i det sydlige Somalia. Idet nævnet efter en samlet vurdering herefter tilsidesætter ansøgerens forklaring om asylmotiv, er det herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/39/COL
