Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger er medlem af Samaroon-klanen og muslim af trosretning fra Borama i Somalia, og den kvindelige ansøger er muslim af trosretning fra Hargeysa i Somalia. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af den mandlige ansøgers fader samt familie, da de ikke accepterer ansøgernes ægteskab. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv henvist til, at de i 2011 lærte hinanden at kende, da den mandlige ansøger var på besøg i Hargeysa, hvor den kvindelige ansøger var opvokset. De opretholdt kontakten, og i 2013 besluttede de sig for at blive gift. Samme dag som den mandlige ansøgers fader henvendte sig til den kvindelige ansøgers familie med henblik på at arrangere ægteskabet, fik den kvindelige ansøger at vide, at hun var et hittebarn og ikke beslægtet med den kvinde, som hun hidtil havde troet var hendes moder. Dette blev den mandlige ansøgers fader tillige gjort bekendt med, hvorefter han truede med at slå ansøgerne ihjel, hvis de blev gift. Herefter besluttede ansøgerne sig for at udrejse af Somalia. De mødtes i Jigjija i Etiopien, hvorfra de rejste videre til Libyen, hvor de blev de gift. Flygtningenævnet kan lægge den kvindelige ansøgers forklaring til grund for så vidt, at hun er hittebarn, at hun ikke kender sit klantilhørsforhold, og at hun har fået en søn som følge af voldtægt. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte ansøgernes sammenstemmende forklaringer om, at de er blevet gift under flugten. Ansøgerne har forklaret divergerende på væsentlige punkter i deres asylmotiv. De har forklaret divergerende om, hvor og hvor ofte de mødtes i 2011, mens den mandlige ansøger var i Hargeysa, om de mødtes fysisk mellem hans afrejse fra Hargeysa i 2011, og til han kom tilbage i 2013, og om de var i fysisk kontakt fra hans afrejse fra Hargeysa i 2013, til de udrejste. Den kvindelige ansøger har endvidere under sin samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 forklaret, at der gik en periode på op til et år, efter den mandlige ansøgers afrejse fra Hargeysa i 2013, hvor de ikke talte sammen. Ansøgerne har endvidere forklaret divergerende om, hvordan de to familier boede i forhold til hinanden, og om den mandlige ansøgers fader kendte den kvindelige ansøgers familie. Den mandlige ansøger har under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2015 forklaret, at hans fader, da denne nægtede at arrangere ægteskabet, alene sagde, at han ikke kunne acceptere den mandlige ansøger som sin søn, hvis denne trodsede hans vilje og giftede sig. Den mandlige ansøger har under samme samtale forklaret, at der ikke var en konflikt mellem ham og hans fader før udrejsen, og at faderen først, da den mandlige ansøger opholdt sig i Libyen, truede med at dræbe ham. Den mandlige ansøger har forklaret, at han ikke siden har haft kontakt til sin fader. Den mandlige ansøger har under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2015 forklaret, at hans fader truede med at ville dræbe den mandlige ansøger, mens han fortsat opholdt sig i Boroma. Han har under denne samtale endvidere forklaret, at han var i kontakt med sin fader, da de opholdt sig i Italien. Han har videre oplyst, at han har fortalt sin ægtefælle om truslerne. Han har benægtet at forsøge at kontakte sin fader under hans ophold i Danmark. Den kvindelige ansøger har forklaret, at den mandlige ansøger, mens de fortsat opholdt sig i Somalia, gav udtryk for, at hun også var truet. Hun har forklaret, at hun ikke kender til, at den mandlige ansøger blev truet af sin fader, mens de opholdt sig i Libyen og Italien, men at den mandlige ansøger forsøgte at kontakte sin fader, mens de opholdt sig i Danmark. På grund af de mange og væsentlige divergenser finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge ansøgernes forklaringer om asylmotivet til grund. Uanset at den kvindelige ansøger har oplyst at være hittebarn, at være ukendt med sit klantilhørsforhold og at have født et barn uden for ægteskab, finder nævnet, at hun efter sit ægteskab med den mandlige ansøger har et mandligt netværk. Idet ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/31/CEB
