Nævnet meddelte i januar 2016 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim af trosretning fra [Gedo-regionen] i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, idet hun er dødsdømt efter at have nægtet at lade sine to ældste sønner rekruttere til al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at to repræsentanter fra al-Shabaab i 2012 henvendte sig på hendes bopæl og spurgte efter hendes sønner, idet de ville rekruttere dem. Hun nægtede at overgive sine sønner til al-Shabaab, hvorefter hun blev slået og skudt i sit ene ben. Hendes to ældste sønner løb ud til hende, hvorefter repræsentanterne fra al-Shabaab skød og dræbte sønnerne. Dernæst mistede ansøgeren bevidstheden. Hun vågnede op i en klanfælles hytte, hvor hun siden opholdt sig, mens hendes sår blev behandlet. Efterfølgende fortalte hendes søster hende, at al-Shabaab vidste, at hun ikke var afgået ved døden, samt at de havde dødsdømt hende. Ansøgerens mand og fader blev taget af al-Shabaab i 2005. Da ansøgeren forlod Somalia i 2013 havde hun kun sin søster, sin moder og sine tre mindreårige børn. Hendes søsters ægtefælle er også død. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dom af 10. september 2015 (Case of R.H. V. Sweden) i præmis 70 anført: ”The various reports attest to the difficult situation of women in Somalia, including Mogadishu. The UNHCR has identified women and girls as a particular risk group (see paragraph 37 above). While there has been legislative progress in the form of the development of a sexual offences bill, there are several concordant reports about serious and widespread sexual and gender-based violence in the country (paragraphs 27, 30, 33-34 and 38). Not only civilians but also members of SNAF, AMISOM and other armed forces are perpetrators of abuse against women. Women are unable to get protection from the police and the crimes are often committed with impunity, as the authorities are unable or unwilling to investigate and prosecute reported perpetrators. It is also clear that women are generally discriminated against in Somali society and that they hold a subordinate position to men. As shown by the report of the Swedish Migration Board, women are reliant on men in many aspects of societal life (paragraph 30). In the Court’s view, it may be concluded that a single woman returning to Mogadishu without access to protection from a male network would face a real risk of living in conditions constituting inhuman or degrading treatment under Article 3 of the Convention.” Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren, der er uden mandligt netværk i Somalia, og som ved udrejsen var i en konflikt med medlemmer af al-Shabaab, har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Somalia vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2016/3/chk
