Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører klanen [navn på klan] og er muslim fra [navn på by] i Gedo-regionen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter to medlemmer af Marehan-klanen, der mistænker ansøgerens familie for at være skyld i deres faders død. Ansøgeren frygter også at blive slået ihjel af al-Shabaab, der forsøgte at rekruttere ham. Ansøgeren blev [i sommeren] 2014 opsøgt i sin faders butik af to personer, som ansøgeren formoder, er fra al-Shabaab. De to mænd bad ansøgeren om at følge med, men ansøgeren stak af. Da han kom tilbage til butikken godt en time senere, var de to mænd forsvundet. Senere samme dag blev ansøgeren taget med af fire mænd, som tog ansøgeren med til deres emir. Emiren gav ansøgeren valget mellem at slutte sig til deres hær eller blive slået ihjel. Ansøgeren valgte at slutte sig til hæren. To dage senere blev ansøgeren opsøgt af to mænd fra Marehan-klanen. Mændene var bevæbnet med økser og knive, så ansøgeren stak af. Da ansøgeren kom tilbage til butikken senere samme dag, var mændene væk. Ansøgerens fader gik efterfølgende til Marehan-klanens ældreråd. Faderen fik at vide, at baggrunden for angrebet var, at Marehan-klanen mistænkte ansøgerens familie for at stå bag en brand, der var opstået i de to mænds butik, hvorved deres fader var kommet til skade. [senere i løbet af sommeren] 2014 afgik de to mænds fader ved døden, og de to mænd dræbte herefter ansøgerens forældre. Ansøgeren udrejste samme dag til Kenya. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren vedrørende sin påberåbte konflikt med al-Shabaab har forklaret væsentligt divergerende, idet han i oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2014 alene har oplyst, at han blev opsøgt at to personer, der bad ham følge med, mens han under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 har forklaret, at han senere samme dag blev afhentet af fire personer og ført til emiren på al-Shabaabs base. Vedrørende klankonflikten bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2014 alene gjorde gældende, at overfaldet fandt sted, idet de pågældende ville plyndre forretningen, at han flygtede umiddelbart efter, og at hans fader fortsat var i live. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 forklarede ansøgeren, at [de to mænd] kom for at hævne sig, idet deres faders forretning var brændt ned, og at deres fader var blevet slemt forbrændt. Han forklarede, at hans forældre omkring 23 dage senere blev dræbt, og at han som følge af dette flygtede. På baggrund af disse afgørende divergenser tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring som utroværdig. Af samme grund kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren er profileret i forhold til al-Shabaab. På baggrund af det foreliggende baggrundsmateriale, lægges det til grund, at myndighederne har kontrollen over [ansøgerens hjemby]. Da der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for, at denne kontrol er truet, findes en tilbagesendelse ikke at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/26/MKT
