Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Hawadle og muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at han vil blive slået ihjel af medlemmer fra al-Shabaab, herunder hans farbroder, idet al-Shabaab mener, at ansøgerens fader var vantro og idet hans farbroder vil overtage hans families jord. Han har endvidere henvist til, at han frygter, at medlemmer fra Habar Gidir-klanen vil slå ham ihjel, idet hans broder [A] giftede sig med en kvinde tilhørende Habar Gidir-klanen, hvilket klanen ikke accepterede. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans fader blev slået ihjel af al-Shabaab på et ukendt tidspunkt i 2013, fordi faderen ikke betalte det beløb, som al-Shabaab opkrævede af ham. Al-Shabaab opsøgte herefter ansøgerens moder, som også undlod at betale pengene. Efter nogle måneder blev ansøgerens broder, [B], slået ihjel af al-Shabaab. Ansøgeren tror, at det var hans farbroder, som også var medlem af al-Shabaab, der slog faderen og broderen ihjel, fordi han havde til hensigt at overtage familiens landbrugsjord. Efter noget tid blev ansøgerens familie udsat for chikane af medlemmer af Habar Gidir-klanen, fordi ansøgerens broder, [A], indgik et hemmeligt ægteskab med en kvinde fra Habar Gidir-klanen, hvilket de ikke accepterede. Ansøgeren rejste herefter til byen Belet Weyne, hvor han boede hos sin moders veninde. Under opholdet i Belet Weyne fik han besked om, at hans broder, [A], var blevet stenet til døde af al-Shabaab. Ansøgeren tog herefter til Mogadishu, hvor han bosatte sig hos sin moster sammen med sin moder, storesøster og lillebroder. Efter et stykke tid tog ansøgeren sammen med sin moder og søskende til et tyrkisk flygtningecenter i Mogadishu, idet moderen var bange for, at ansøgerens farbroder ville finde ansøgeren og gøre ham ondt. Efter, at ansøgeren havde fortalt en lærer på koranskolen, at hans fader var blevet slået ihjel af al-Shabaab, blev hans moder bange, hvorfor de flyttede til en anden bydel i Mogadishu. Ansøgeren blev herefter på et ukendt tidspunkt i 2014 opsøgt af sin farbroder, som tog ansøgeren med til hans bopæl, hvor han udsatte ansøgeren for fysiske overgreb i nogle dage. Farbroderen forsøgte endvidere at tvangshverve ansøgeren til al-Shabaab. Det lykkedes ansøgeren at flygte, hvorefter han efter en uges tid udrejste af Somalia. Ansøgeren har senere hørt, at hans broder, [C], er blevet slået ihjel af ukendte personer i [foråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, afglidende og upræcist, ligesom forklaringen på flere punkter ikke fremstod selvoplevet. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvorvidt han var til stede, da hans far blev dræbt, og hvorvidt læreren på koranskolen i Mogadishu opsøgte ham på bopælen og truede hans mor. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om opholdet hos sin farbror i Mogadishu, og hvordan han blev taget med til dennes bopæl. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2014/2015] forklaret, at han var på farbrorens bopæl i Mogadishu i 3 dage, og at der var 3 andre mænd til stede, mens han blev slået. Til samtalen i Udlændingestyrelsen den [i vinteren 2015/2016] har ansøgeren forklaret, at hans farbror kom alene til ansøgerens bopæl, og at de gik til fods til farbrorens hjem. Han har videre forklaret, at kun farbrorens hustru og farbroren var til stede under hans tilbageholdelse. Endelig har han forklaret, at han opholdt sig hos farbroren i 4-5 dage. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at farbroren kom til hans bopæl i bil, og at der sad 2-3 andre mænd på bilens bagsæde. Ansøgerens forklaring forekommer endvidere ikke selvoplevet. Hertil kommer, at det ikke er troværdigt, at farbrorens hustru, skulle have hjulpet ham med at flygte, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren efter flugten fra farbroren kunne opholde sig i ca. en uge på bopælen i Mogadishu, uden at blive opsøgt på ny af farbroren. Udlændingestyrelsen har vurderet, at det ikke kan afvises, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemområde i [by] vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og dermed udlændingelovens § 7, alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i byen, idet det ikke kan afvises, at området er kontrolleret af al-Shabaab. Spørgsmålet er herefter om Mogadishu kan tjene som internt flugtalternativ for ansøgeren, hvilket Udlændingestyrelsen har vurderet. Flygtningenævnet tilslutter sig denne vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af det foreliggende baggrundsmateriale, herunder Udlændingestyrelsens rapport: ”Country of Origin Information Report – South and Central Somalia Country, udgivet i september 2015” fremgår, at Mogadishu er kontrolleret af AMISOM. Flygtningenævnet finder endvidere, at det er rimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold i Mogadishu. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren tidligere har opholdt sig i Mogadishu i ca. 6 måneder, at han har en moster i byen, og at han er en rask ung mand. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/22/SLN
