Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra hovedklanen […] og muslim fra Garadag, Somaliland, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsomskåret, samt at ansøgeren og hendes datter vil blive udstødt af familien, fordi ansøgeren flygtede fra Somalia uden deres tilladelse, og fordi ansøgeren har en datter, men ingen ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2003 vendte tilbage til Somalia efter at have boet i Danmark i nogle år. I perioden mellem 2003 og 2008 blev ansøgeren dagligt slået, hvorfor hun besluttede sig for at flygte fra Somalia. I Libyen lærte ansøgeren [M] at kende. Ansøgeren og [M] blev gift og fik en datter. Mens ansøgeren opholdt sig i Tyskland, kontaktede hun [M] og fortalte ham, at hun ville skilles. Ansøgeren og [M] blev skilt. Ansøgerens moder har indikeret, at ansøgerens datter bør omskæres, da traditionen foreskriver dette. Ansøgeren har på en række punkter afgivet divergerende forklaringer om sin baggrund og asylmotiver til henholdsvis de østrigske og de danske udlændingemyndigheder, blandt andet om sine klanforhold, om sin hjemby og opvækst, herunder hvor hun opholdt sig, om sine konflikter i hjemlandet, om sit forhold til familien, og om forholdet til broderen, [B]. Ansøgeren har efterfølgende vedgået, at hun afgav bevidst urigtige oplysninger til de østrigske udlændingemyndigheder, og at hun indledningsvist afgav urigtige oplysninger til de danske udlændingemyndigheder. Dernæst har ansøgeren forklaret upræcist om ægteskabet med [M] og sin relation til denne. Hertil kommer, at ansøgeren først på et sent tidspunkt efter indrejsen i Danmark angav, at hun frygtede, at familien ville tvinge hende til at lade datteren omskære i tilfælde af en tilbagevenden til hjemlandet. Den omstændighed, at ansøgeren tidligere har afgivet usande forklaringer til udlændingemyndighederne i Østrig og i Danmark, må indgå med betydelig vægt i vurderingen af ansøgerens troværdighed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, at det ikke kan lægges til grund, at hun skulle være i konflikt med familien, eller at familien har den opfattelse, at pigebørn skal omskæres. Endvidere fremgår det af det foreliggende baggrundsmateriale, at moderen har en væsentlig indflydelse på, om der skal ske omskæring, ligesom der i ansøgerens hjemland synes at være en udvikling i gang, hvorefter omskæring sker mindre hyppigt. Da ansøgeren endvidere for nævnet har fremstået som en stærk person, som i flere år har været i stand til at klare sig i forskellige lande, og da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet på overbevisende måde har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, finder nævnet efter en konkret vurdering af hendes forhold, at hun i givet fald vil være i stand til at modsætte sig ønsker fra familien om omskæring af hendes datter. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/21/chk
