Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren tilhører Shekhal-klanen og er muslim af trosretning fra Diinsoor, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin forhenværende ægtefælle, som hun har nægtet at blive gift med på ny. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter sin nuværende ægtefælles morbroder, som ønsker, at ægtefællen skal giftes med hans datter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes stedmorder tvang hende til at arbejde for en mand ved navn [den tidligere ægtefælle]. Efter at have arbejdet for [den tidligere ægtefælle] i fem måneder, blev ansøgeren udsat for gentagne voldtægter af [den tidligere ægtefælle]. Da ansøgerens broder forsøgte at hjælpe ansøgeren, blev han skudt af [den tidligere ægtefælle]. [Den tidligere ægtefælle] tvang efterfølgende ansøgeren til at blive gift med ham. I 2005 fik ansøgeren og [den tidligere ægtefælle] besøg af en sheik, som var en af ansøgerens afdøde faders tidligere venner. Sheiken hjalp ansøgeren med at blive skilt, hvorefter hun tog ophold hos ham. I 2008 blev ansøgeren gift med en mand ved navn [den nuværende ægtefælle]. I 2010 blev ansøgeren og [den nuværende ægtefælle] opsøgt af [den tidligere ægtefælle], som forlangte, at ansøgeren skulle lade sig skille og blive gift med ham på ny. Da ansøgeren nægtede dette, skød [den tidligere ægtefælle] mod hendes seng og truede ansøgeren på livet. Ansøgeren og [den nuværende ægtefælle] flyttede efterfølgende til Diinsoor, hvor de har modtaget flere trusselsbreve fra [den tidligere ægtefælle]. [Den nuværende ægtefælles] moders broder ved navn [morbroderen] har flere gange har truet ansøgeren på livet, da han ønsker, at [den nuværende ægtefælle] skal giftes med hans datter. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet den på centrale punkter har været usandsynlig, upræcis og udetaljeret. Forklaringen forekommer på den baggrund ikke selvoplevet, men konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at hun og [den tidligere ægtefælle] blev skilt i 2005, og at hun i slutningen af 2008 blev gift med [den nuværende ægtefælle]. [Den tidligere ægtefælle] tog ikke kontakt til hende igen, før engang omkring 2011, hvor han opsøgte hende på hendes og [den nuværende ægtefælles] fælles bopæl i Mogadishu, fordi han ønskede, at hun skulle lade sig skille og gifte sig med ham på ny. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende med hensyn til, om hun blev opsøgt en, to eller flere gange af [den tidligere ægtefælle]. Ansøgeren har videre forklaret, at hun og [den nuværende ægtefælle] i 2011 flyttede til Diinsoor, hvor [den tidligere ægtefælle] ikke på noget tidspunkt personlig opsøgte hende. Ansøgeren har derimod forklaret, at hun og [den nuværende ægtefælle] modtog trusselsbreve, som hun antager, at [den tidligere ægtefælle] har sendt. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende med hensyn til antallet af disse breve. Ansøgeren har ikke forklaret, hvordan [den tidligere ægtefælle] var i stand til at finde frem til hende og [den nuværende ægtefælle]. Henset til at [den tidligere ægtefælle] ikke har opsøgt ansøgeren personligt i tiden fra 2011 og til udrejsen i 2014, og at det alene beror på ansøgerens formodning, at trusselsbrevene stammer fra [den tidligere ægtefælle], finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb fra [den tidligere ægtefælles] side, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det er ikke sandsynligt, at [den nuværende ægtefælles] mor skulle have accepteret, at hendes søn giftede sig med ansøgeren, når familien havde indgået en aftale med morbroren, […], om, at [den nuværende ægtefælle] skulle giftes med sin kusine, […], eller at der gik fra 2008 til 2014, før [morbroderen] fandt ud af, at [den nuværende ægtefælle] var blevet gift med en anden, og gjorde ægteskabsløftet gældende. Det er videre usandsynlig, at [den nuværende ægtefælles] mor under disse omstændigheder valgte at finansiere såvel [den nuværende ægtefælles] som ansøgerens udrejse. Endelig forekommer det usandsynlig, at ansøgeren, selvom hun og [den nuværende ægtefælle] udrejste sammen, ikke sikrede sig, at de var i stand til at opretholde kontakten, da hun rejste videre. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til årsagen til, at hun og [den nuværende ægtefælle] blev adskilt, idet hun i de tidligere samtaler har forklaret, at de blev væk fra hinanden i Etiopien, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at der kun var råd til at en af dem rejste videre. Nævnet tilsidesætter derfor også forklaringen om, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for overgreb fra [morbroderens] side, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at den generelle situation i Somalia kan begrunde asyl. Dette gælder også, selvom ansøgeren er kvinde. Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet i den forbindelse har lagt vægt på, at ansøgeren har en ægtefælle, og at hans familie fortsat opholder sig i Somalia. Sammenfattende finder flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2016/18/COL
