Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk […] og muslim af trosretning fra […] i Somalia. Ansøgeren har forud for udrejsen i 2014 i fire år opholdt sig i Mogadishu. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive dræbt af medlemmer af [en klan], idet der eksisterer en klankonflikt mellem [klanen] og den klan, som ansøgeren tilhører, […]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der på et ukendt tidspunkt – muligvis i 2011 – opstod et slagsmål mellem ansøgerens søn, [A], og en dreng fra [klanen], [B], der resulterede i, at [A] slog hul i hovedet på [B]. Senere samme eftermiddag omkring solnedgang kom fire drenge, herunder [B´s] storebror, [C], til ansøgerens bopæl. Drengene søgte efter ansøgerens søn. Da ansøgerens ægtefælle ved denne lejlighed konfronterede [C], blev han skudt i vristen. Ansøgerens naboer jog drengene væk. Den følgende dag rejste ansøgeren med sin familie til Mogadishu, hvor ansøgerens ægtefælle blev opereret. Efterfølgende tog ansøgeren og hendes familie ophold i Boondheere bydelen i Mogadishu. Efter halvandet års ophold genopstod konflikten med [klanen], idet en mand ved navn [D], der tilhørte [klanen], begyndte at chikanere og true ansøgeren. Truslerne blev fremsat på grund af, at ansøgeren arbejdede som gadefejer, men også på grund af slagsmålet i 2011. I 2013 begyndte [D] at opsøge ansøgeren i Mogadishu. [D] talte ned til ansøgeren, truede ansøgeren på live, ligesom han gjorde det klart for ansøgeren, at hun ikke måtte arbejde. [D] chikanerede ansøgeren, når han så hende på gaden, og [D] opsøgte klagerens bopæl 10-12 gange. Ansøgeren måtte overnatte hos sine naboer, idet hun frygtede [D]. Ansøgeren stoppede sit arbejde i april 2013, og udrejste af Somalia i april 2014. Den 22. juli 2014 opsøgte [D] sammen med nogle af sine mænd ansøgerens bopæl. De søgte efter ansøgeren, og da de ikke kunne finde ansøgeren, skød de ansøgerens søster, […], der herefter afgik ved døden. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at ansøgerens ægtefælle forlod familien, efter at [D] i 2013 første gang havde opsøgt ansøgerens bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret, at den klankonflikt, der i 2014 ledte til, at ansøgeren måtte flygte fra Somalia, opstod i […] i 2010-2011, da ansøgerens ældste søn under et slagsmål slog en dreng fra [klanen] i hovedet. Slaget forvoldte ifølge ansøgeren ingen varig skade, og nævnet finder at måtte forkaste ansøgerens forklaring om, at slagsmålet mellem de to drenge har resulteret i en længerevarende klan-konflikt. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren og familien i de følgende to år kunne opholde sig i Mogadishu uden problemer. Vedrørende konflikten med [D] har ansøgeren på væsentlige punkter afgivet divergerende forklaringer. Ansøgeren har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun på trods af chikanen fra [D] fortsatte med sit arbejde som gadefejer. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at hun allerede, da [D] første gang henvendte sig og truede hende, ophørte med at arbejde. Ansøgeren har endvidere overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at ansøgerens ægtefælle opholdt sig i Mogadishu også efter ansøgerens udrejse i 2014 og at ægtefællen først forlod Mogadishu, da ansøgerens søster 14 dage senere blev dræbt af [D], og da for sammen med børnene at tage ophold uden for Mogadishu. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at ægtefællen forlod familien, efter at [D] i 2013 første gang opsøgte familiens bopæl, og at ansøgeren herefter ikke har haft kontakt til ægtefællen. Ansøgeren har videre udbyggende forklaret, at [D] havde tilknytning til al-Shabaab. Det af ansøgeren anførte vedrørende frygten for, at ansøgerens sønner risikerer tvangsrekruttering kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af ansøgerens risiko i forbindelse med tilbagevenden til Somalia. Det fremgår af ansøgerens forklaring, at hun i forbindelse med udrejsen i 2014 var bistået af sin fætter [X], og at ansøgeren løbende og frem til dato har opretholdt forbindelsen med [X], der forsat befinder sig i Mogadishu. [X] har således primo 2016 på ansøgerens foranledning indhentet en erklæring i Somalia, der er fremlagt under nævnsmødet. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/13 / KIB
