soma201612

Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren tilhører klanen daarood og er muslim af trosretning fra [by A] i Middel Shabelle og opvokset i [by B] i Gedo-regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab og sin farbroder, […], som er medlem af al-Shabaab. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af en unavngiven militsleder, der stod bag et angreb på hendes familie i 1993. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for al-Shabaab og sin farbroder oplyst, at hun i 2012 blev tvangsgift med sin første ægtefælle, […]. Der var tale om et tvangsægteskab, som farbroderen havde arrangeret. Farbroderen accepterede ikke, at ansøgeren var forelsket i en anden mand ved navn […], som tilhørte en minoritetsklan, og som ansøgeren havde indledt et forhold til i 2009. Efter indgåelse af tvangsægteskabet flygtede ansøgeren en ukendt dato fra den tidligere ægtefælles bopæl til fasterens bopæl. Den efterfølgende dag blev ansøgeren fundet af farbroderen og ført til al-Shabaabs kontor, hvor hun blev idømt piskning. Efter syv dage blev hun løsladt, idet hun accepterede at flytte tilbage til ægtefællen. Nogle få måneder senere afgik ansøgerens ægtefælle ved døden, hvorefter hun i [foråret] 2014 genoptog kontakten til [den anden ægtefælle], som hun giftede sig med [ i foråret] 2014. Da farbroderen fandt ud af, at parret havde indgået ægteskab, blev parret fængslet i [by B] og dømt til stening ved al-Shabaabs domstol. Det lykkedes ansøgeren at blive løsladt fra fængslet og rejste til byen [C] ved hjælp fra sin faster, som gav bestikkelsespenge. Ansøgeren har videre oplyst, at i byen [C] oplevede hun at blive tilbageholdt af den militsleder, som havde stået bag angrebet på hendes familie 1993 i [byen A], hvor hendes forældre og broder blev slået ihjel. Ansøgeren sad fængslet i tre dage, hvorefter hun, mod bestikkelse af en kok fra fængslet, fik hjælp til at flygte. Ansøgeren udrejste i [foråret] 2014 til Kenya. Under ansøgerens ophold i Kenya fik hun oplysning om, at ægtefællen […] var blevet skudt i fængslet af al-Shabaab, efter hun var flygtet. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund, for så vidt angår, at hendes forældre blev dræb som følge af en jordkonflikt, at hun som ganske ung flyttede til sin farbroder, hvor hun voksede op, og at hun har været gift med [den første ægtefælle], som senere døde. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund for så vidt angår problemer vedrørende problemerne som følge af ægteskabet med [den anden ægtefælle] eller vedrørende den person, som angiveligt dræbte hendes forældre. Vedrørende ægteskabet med [den anden ægtefælle] har ansøgeren forklaret divergerende på væsentlige punkter, herunder hvorvidt hun var i stand til at møde [den anden ægtefælle] et større antal gange, hvem der deltog i brylluppet, hvordan hun vidste, at [den anden ægtefælle] blev fængslet, og hvor [han] blev dræbt. Nævnet finder det utroværdigt, at parret skulle have giftet sig hemmeligt, før de havde penge til flugt, hvilket de efter forklaringen ville have i løbet af få måneder, særligt når ansøgeren vidste, at det var forbudt i henhold til al-Shabaab, og da ansøgeren har forklaret, at farbroderen var et højtstående medlem af al-Shabaab. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at fasteren og vagterne i fængslet ville påtage sig den betydelige risiko, at lade hende flygte henset til, at hun var vokset op hos et højtstående al-Shabaab medlem, når hun var dømt af en al-Shabaab domstol, og når hendes henrettelse var annonceret. Vedrørende konflikten med den person, som angiveligt havde dræbt hendes forældre, har ansøgeren forklaret divergerende om hvem der afhørte hende, og hvordan hun fandt ud af, at lederen var den samme person, som havde dræbt hendes forældre, og beløbet hun betalte for hendes løsladelse. Nævnet finder det endvidere usandsynligt, at lederen ville kunne genkende hende så mange år efter drabet på familien og finder det ulogisk, at han skulle fængsle hende som følge heraf. Da nævnet tilsidesætter hendes forklaring om hendes asylmotiv, har hun ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til [byen B] vil være i risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. I det nævnet på baggrund af hendes forklaring lægger til grund, at hun i hjembyen har et mandligt netværk i form af den farbroder, som hun er vokset op hos, og fasterens voksne søn, og da det lægges til grund, at myndighederne har kontrollen over [byen B], samt da der ikke findes at være tilstrækkelig dokumentation for at denne kontrol er truet findes en tilbagesendelse ikke at være i strid med Flygtningekonventionens artikel 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/12/LRN