Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at FN’s Menneskerettighedskomités udtalelse af 4. juli 2016 ikke er retligt bindende, og at det således også efter sagens genoptagelse tilkommer de kompetente danske myndigheder at træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren kan sendes tilbage til Somalia. Ansøgeren er fra Somalia og muslim og tilhører klanen […], subklan […]. Han er født i Mogadishu i Somalia og udrejste sammen med sin familie fra Somalia i 1992 til Yemen, hvor han opholdt sig indtil 2011, hvor han udrejste til Europa. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter den generelle sikkerhedsmæssige situation. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke har noget familiemæssigt eller andet netværk i Somalia. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han boede med sin familie i Mogadishu frem til 1992, hvor familien udrejste af Somalia på grund af borgerkrigen i landet. Ansøgerens familie var politisk højt profilerede, men efter Siad Barres fald, blev flere familiemedlemmer udsat for overgreb, og to af hans onkler blev dræbt. Ansøgeren opholdt sig i Yemen med sin familie frem til 2011, hvor han udrejste som følge af konflikter med en gruppe ved navn Balatika, der efterstræbte somaliere, og som var modstandere af Yemens regering. Ansøgeren har nærmere oplyst herom, at han udrejste fra Yemen sammen med sin bror, idet to andre af ansøgerens onkler blev dræbt. Ansøgeren er af den opfattelse, at det var gruppen Balatika, der stod bag drabet på ansøgerens onkler, idet de var somaliere, og idet de nægtede at tilslutte sig gruppen. Videre har ansøgeren oplyst, at hans far har sagt, at han ikke kunne vende tilbage til Somalia. Ansøgerens far har ikke angivet årsagen hertil. Ansøgeren formoder, at hans far kan være eftersøgt. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal finder dog ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har dårlige sprogfærdigheder i somali, idet han til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2013 og asylsamtalen [primo] 2014 afgav forklaring på somali. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet vurdering af de forhold, som ansøgeren i øvrigt har påberåbt sig, herunder det forhold, at han udrejste af Somalia i 1992 og ikke siden har været tilbage i landet, at han ikke har noget familiemæssigt eller andet netværk i Somalia, og at han tilhører sub-klanen […] under […]-klanen, som angiveligt er en undertrykt minoritetsklan, at disse ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal bemærker i den forbindelse, at ansøgeren fremstår som en ressourcestærk person, der ud over somali taler blandt andet arabisk og engelsk. Det forhold, at ansøgerens bror [i foråret] 2013 af Udlændingestyrelsen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, findes efter de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Mogadishu ikke at ændre herved. Det forhold, at ansøgerens familie i 1992 måtte udrejse af Somalia som følge af de ændrede politiske forhold efter Siad Barres fald, findes endvidere ikke at ændre herved. Endelig finder Flygtningenævnets flertal ikke, at det forhold, at ansøgeren for fire år siden blev behandlet for tuberkulose i Grækenland ændrer herved. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/114/ADP
